Den anden verden

Den anden verden handler om de to søstre Sara og Anna. De er teenagere og på vej ind i voksenverdenen. Julekalenderen udforsker hvordan de to meget forskellige søstre med hinandens hjælp kan løse de udfordringer og opgaver de møder på vejen til at blive voksne.

Video fra sidste optagedag

Sidste optagedag på julekalenderen Den anden verden foregik på Egeskov Slot.

Interview med producent andreas hjortdal forklarer hver julekalenderen handler om. Det er to teenagepiger der har som hobby at arbejde på et lokaleteater, og den ene pige havner I en eventyrverden. Her møder hun prinsen på den hvide hest og bliver smaskforelsket.

Samtidig bliver den årlige juleforstilling opsat på lokalteateret. Det er en masse konflikter omkring opsætningen. Bl.a en sponsor der ikke kan få det han vil have. Vi følger teenage pigerne i disse to forskellige verdener, når de konfronteres med at træde ind i en voksen verden.

Video: Daniel Kofoed.

Foto: Carsten Andersen, DR
blank
Foto: Carsten Andersen, DR

De to søstre bliver voldsomt skilt fra hinanden og må kæmpe for at finde sammen igen. Sara får ved et uheld på magisk vis adgang til den hemmelige verden, befolket med skikkelser fra Brødrene Grimms Eventyr, og bliver her alene konfronteret med mange af de farer, der hører voksenverdenen til. Samtidig, i den virkelige verden, må Anna overtage Saras hovedrolle i det Brdr. Grimm inspirerede teaterstykke, som er ved at blive sat op på det lokale teater.

blank
Foto: Carsten Andersen, DR
blank
Foto: Carsten Andersen, DR

Serien er skrevet af de erfarne forfattere Nikolai Scherfig, Bo Hr. Hansen og Morten Dragsted, som bl.a. også har skrevet julekalenderne ”Jesus og Josefine” og ”Mikkel og guldkortet” – samt en række andre film og tv-serier.

blank
Foto: Carsten Andersen, DR
blank
Foto: Carsten Andersen, DR

1. december

blank

Der er travlt på Det Gyldne Teater. Sara øver på hovedrollen som Tornerose i årets juleforestilling, mens hendes tvillingesøster Anna er sufflør. Sara forstår ikke, at hendes medspiller Janus kysser så dårligt på scenen. Pigernes mor Rikke, som er teaterchef, og hendes højrehånd Philip kæmper for at få teknikken til at virke. Og Sara drages af det dybe vand under broen. Noget eventyrligt er på spil.

2. december

blank

Sara er vild med Janus, og efter det lykkedes dem at kysse ordentligt på scenen, er hun sikker på, at han også er blevet vild med hende. Hun og Anna tager på skøjtebanen, hvor hun vil score Janus. Imens er der ballade i Den Anden Verden. Den onde Dronning spørger sit spejl, hvem der er skønnest i landet her, og får ikke det svar, hun forventer.

3. december

blank

Sara håber på at blive kæreste med Janus, selvom turen på skøjtebanen var en fiasko. Da Janus siger, at han ikke deler hendes følelser, kommer gennemspilningen af stykket i fare. Rikke prøver at berolige teatrets sponsor Søren, mens Sara desperat søger tilflugt på broen. Anna gør alt for at hjælpe Sara, og i dybet kalder Den Anden Verden.

4. december

blank

Sara er kommet på hospitalet med Annas hjælp og kan tilsyneladende ikke vågne. Imens går hun lyslevende omkring i Den Anden Verden, hvor hun møder Rødhætte og bliver forfulgt af en jæger. I skoven støder hun på dværgenes hus, og dværgene får fornemt besøg. På teatret vil sponsoren Søren have sin datter Camilla til at overtage Saras rolle.

5. december

blank

Anna vil have Sara til at forstå, at turen til Den Anden Verden var en drøm. Men Sara, der har fundet to grannåle i sit hår fra sin flyvetur, vil møde Prinsen og dværgene igen. Da hun har lovet Anna ikke at springe ud fra broen, leder hun efter en anden måde at få adgang til eventyret på. Imens gør Camilla sit bedste for at spille Tornerose i juleforestillingen.

6. december

blank

Sara er vild med at være tilbage hos dværgene i Den Anden Verden, mens Anna får til opgave at vække hende. Den onde Dronning glæder sig til sit festmåltid, som jægeren kommer med. Men har jægeren snydt hende? Rikke vil have Sara tilbage til scenen. Sara håber bare på at at møde Prinsen igen.

7. december

blank

Sara har sagt ja til at spille igen, men hun kan ikke tage teaterstykket alvorligt, når hun nu ved, hvordan der er i Den Anden Verden. Anna instruerer Sara i, hvad hun skal passe på i eventyret om Snehvide. Alene i dværgenes hus får Sara besøg af en lille dreng. Og på teateret kommer der publikum.

8. december

blank

Anna kommer til at give Sara en farlig idé til, hvordan hun skal score prinsen. Søren er rystet over Saras opførsel på scenen dagen før og overvejer at lukke teatret. Hos dværgene møder Sara en gammel kone med et æble. Og Rikke spørger Anna om noget vigtigt, der måske kan redde forestillingen.

9. december

blank

Mens Anna bliver udfordret på scenen og skal op og svæve, lander Sara i Den Anden Verden og opdager, hun spiller hovedrollen i et nyt eventyr. To skrappe søstre beordrer hende til at gøre rent og ordne deres hår, men Sara har ikke mistet håbet om at møde Prinsen. Måske er hun tættere på end før!

10. december

blank

Anna og Janus øver på svævescenen og kommer tættere på hinanden. Sara drømmer om at komme til bal på Prinsens slot og får hjælp fra et ønsketræ, men de to stedsøstre opdager det og lægger en ond plan. Anna lover Sara at holde fingrene fra Janus. Og Janus bliver opsøgt af sin kæreste Emma.

11. december

blank

Sara skal hjælpe til på teatret, men hun har dårlig tid. Hun skal nå Prinsens bal i Den Anden Verden, og Hoftjeneren bryder sig ikke om gæster, der kommer for sent. Janus er flov over at have kysset Anna. Men snart får han noget andet at tænke på, for Philip vil også have ham op at svæve. Anna bliver mindet om sin sceneskræk af Camilla.

12. december

blank

Prinsen beslutter sig for at finde den pige, han dansede med til ballet og drager ud i riget med pigens sko. De to onde søstre er sikre på, han vil vælge en af dem, men for en sikkerheds skyld låser de Sara inde. Der er premiere på teatret, og Anna skal nu vise, hvad hun kan, mens sponsor Søren glæder sig som et barn til at se stykket.

13. december

blank

Anna får ros for sit spil til premieren. Men Søren er rasende, fordi Rikke droppede nisserne i stykket, og vil lukke teatret. I Den Anden Verden skal Sara giftes med Prinsen og glæder sig til at sige ‘ja’, mens Anna og Janus prøver at finde ud af, om de skal være kærester eller ej.

14. december

blank

Sara blev afbrudt i sit bryllup, og nu løber Prinsen ud i skoven for at lede efter hende. Søren overtager instruktionen af nissescenen, og Rikke finder sig i det for at redde teatret. Anna overhører en fortrolig snak mellem Janus og Emma, og Sara prøver at finde Prinsen i skoven. Men skoven er fuld af farer.

15. december

blank

Sara vil finde ud af, hvordan hun kan redde Prinsen ud af det mystiske hus i Den Anden Verden. Anna holder hemmeligt, at hun og Janus er blevet kærester, og lyver for Sara. Rikke magter ikke at standse Søren og hans nisserier, men bliver stolt, da en filminstruktør vil caste nogle af de unge fra teateret.

16. december

blank

Efter chokket i Heksens hus har Sara lovet sig selv og Anna, at hun aldrig tager til Den Anden Verden igen. Nu vil hun gerne tilbage til teatret. Søren har skrevet hele stykket om, og Rikke og Philip må gøre noget. Anna og Janus ser frem til at gå til casting, mens Sara stadig ikke har fundet ud af, de to er blevet kærester.

17. december

blank

Sara prøver desperat at få Prinsen ud af sin kagedøs, før Heksen kommer og henter dem. På teatret har Rikke og Philip genvundet kontrollen over stykket, og Søren glæder sig til premieren. Anna er ked af, at det er gået så galt mellem hende og Sara. Også forholdet til Janus knirker.

18. december

blank

Sara er blevet forenet med Prinsen og er flyttet ind på hans gyldne slot. Hendes fremtid tegner lys og lykkelig. Men i vores verden ligger hun på hospitalet, og hverken Anna, Rikke eller lægerne kan vække hende. Søren træffer nogle hårde beslutninger om teatrets fremtid, og Anna beder Pede om hjælp til at hjælpe Sara hjem.

19. december

blank

Anna har nu mødt dværgene i Den Anden Verden. Lederen Heinz har sine hemmeligheder og afviser hende. Men Otto vil gerne hjælpe. Imens bliver Sara vist rundt på slottet af Prinsen og kommer ind i labyrinten. På teatret er stemningen trist. Janus hjælper Philip med at pakke det hele ned.

20. december

blank

Prinsen nyder at være sammen med Sara på slottet, mens Sara er bange for aldrig at slippe ud derfra.
Anna leder sammen med Pede i gamle tekster på nettet. Måske kan de finde ud af, hvordan de kan få Sara ud af slottet. På hospitalet bliver Rikke og lægerne mere og mere bekymrede for Saras tilstand.

21. december

blank

Anna og Sara flygter gennem skoven på flugt fra Prinsen. Men der sker noget sært med Sara. Hun husker mindre og mindre om sit liv. Det står klart for Anna, at hun skal få Sara frem til dværgenes hus så hurtigt som muligt. Men hos dværgene mangler det værktøj, der kan hjælpe Sara tilbage til vores verden.

22. december

blank

Sara er tilbage, men bliver ked af at høre om teatrets lukning. Hun foreslår, at de laver en afskedsforestilling, selvom kulisserne og kostumerne er væk. Anna og Rikke er med på ideen. Imens melder Den Anden Verden sin ankomst. En lille pige med rød hætte har fundet et af Ottos krystaller.

23. december

blank

Otto har fået en rolle i stykket, og Sara knokler hårdt for at instruere ham, Anna og alle de andre i afskedsforestillingen. Men endnu en gæst er kommet fra Den Anden Verden. En gæst, der kræver sin ret. Snart går den vilde jagt i teatrets gange. Det bliver til kamp på liv og død. Og Janus får brug for sine evner til at fægte.

24. december

blank

Der er glæde og julestemning på Det Gyldne Teater. Endelig kan Sara, Anna, Janus, Otto og alle de andre spille deres forestilling for publikum. Selv Søren glæder sig. Rikke er stolt af de unge, og Philip forbereder en overraskelse til sidst i stykket. Men en særlig tilskuer blander sig højlydt fra sin plads og tvinger Sara til at handle.

Interview med to statister fra julekalenderen

Isabella og Annika fortæller om deres oplevelser som faste statister på julekalenderen Den Anden Verden. Annika og Isabella er 7 og 11 år gamle og har lavet film og TV i to år da de var med i “Den Anden Verden”. Hør dem her fortælle om oplevelserne og optagelserne som faste statister på “Det gyldne teater” i “Den anden verden”.

Om hvordan de fik rollerne, om skolens rolle og gode generelle råd fra små piger med stor erfaring.

Den Anden Verden (karaoke tekster)

Kan du heller ikke teksterne til temaet til “Den Anden Verden”? Det har DR Ultra en løsning på lige her.

2016

Sofie Gråbøls dronning-makeover

Hvordan bliver Sofie Gråbøl til den onde dronning i Den Anden Verden? Kig med her.