I en kælder sort som kul

I en kælder sort som kul
allerdybest nede,
var et prægtigt musehul
og en muserede.

Skønt de levede lidt småt,
havde musene det godt,
de gik rundt og snasked’
og blev aldrig vasket.

Seksten søde børn der var.
Nej, hvor var de spændte,
thi i dag hos musefar
var der bal i vente.

Hver en lille mus var glad,
Og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,
bed sig selv i halen.

Nu en grankvist blev sat op,
musemor holdt talen,
derpå gik det hop i hop
rundt i gildesalen.

Så kom julemaden ind:
sildeben og pølseskind,
tællelys og kager,
lutter gode sager.

Fire musefrøkner små
julemaden bragte,
ostepinde ovenpå,
nå da, hvor det smagte!

men den allermindste mus,
tænk engang, det lille pus,
tålte ikke smavsen,
den fik ondt i mavsen.

Nu på ny i ring man for,
alle peb af glæde,
selv den tykke musemor
så man dansen træde.

Men da morgenstunden kom,
tænk, var hele salen tom,
for til sidst kom katten
åd dem alle atten.