Oprindeligt har Julemanden otte rensdyr. “Rudolf med den røde tud” er nummer ni i flokken, og blev “opfundet” i 1939 af skribenten Robert L. May for stormagasinkæden “Montgomery Ward”. Forretningen ønskede en fortælling, de kunne bruge til PR. Kæden havde en tradition med at give malebøger i PR-øjemed, og ønskede at kunne uddele et hæfte der var “deres eget”.

Rudolf bliver til

Robert L. May fandt på beretningen om det lidt uheldigt udseende rensdyr, som han i arbejdsprocessen først kaldte henholdsvis “Rollo” og “Reginald”. Pointen i May’s historie var, at Rudolf blev “opdaget” af Julemanden, da han afleverede gaver til Rudolfs fa-milie. Ved et tilfælde så han, at det lyste rødt fra Rudolfs værelse, og fandt på, at den skinnende næse kunne bruges til at lyse gennem en stadigt stærkere tåge, der truede med at standse årets gaveudbringning. På omslaget til bogen ser man Rudolf med den skinnende næse i spidsen for hele Julemandens rensdyrspand

Fra tryk til musik

I 1939 var omsætningen af Rudolf-hæfter på over 2 millioner stk. Et antal der steg i de følgende år. Bogen blev første gang trykt kommercielt i 1947, i øvrigt efter at Robert May selv havde fået overdraget copyrighten til figuren. I 1949 udkom sangen om “Rudolph, the red nosed reindeer“, og figuren er efterfølgende blevet en fast del af den amerikanske forestilling om Julemanden. Bogen om “Rudolf med den røde tud” blev oversat til dansk omkring 1950.