Opskrift på chokoladekonfekt, ca. 50 stk.

Du skal bruge
70 g kakao (1 ½ dl)
510 g melis (6 dl)
½ tsk. salt
2 spsk. sirup
2 dl fløde
2 spsk. smør eller margarine
1 spsk. vanillesukker
50 g hakkede nøddekerner (1 dl)

Chokoladekonfekt

Bland kakao, sukker og salt i en tykbundet kasserolle.
Tilsæt sirup og fløde og kog blandingen ved svag varme. Rør rundt af og til.

Konfektmassen er færdigkogt efter ca. 30 min., eller når den holder knækprøven, dvs. en dråbe af massen skal danne en kugle, når man lader den dryppe ned i en skål med koldt vand.

Tilsæt fedtstoffet. Hæld massen op i en skål og pisk den tyk.
Bland vanillesukker og hakkede nødder i.

Hæld chokolademassen i en form, ca. 20 x 20 cm, der er penslet med olie. Lad den stivne. Derpå skæres konfektmassen i firkanter i passende størrelser.