Jullerup Færgeby


Julekalenderen fra 1974.

Jullerup Færgeby er en dansk tv-julekalender i 24 afsnit. Den blev udsendt første gang på DR i december 1974 og genudsendt tre gange siden. Serien har dukker i hovedrollerne ligesom flere andre af DRs julekalendere havde i de år.

Ved første udsendelse var afsnittene på 15-18 minutter hver, men ved genudsendelsen i 1982 blev en ny julekalender, Avisen, imidlertid hæftet foran. Bindeleddet mellem de to julekalendere var, at aviserne skulle med færgen til Jullerup Færgeby. De to julekalendere er siden genudsendt sammen i 1990 og 1997.


Julekalenderen foregår i den lille havneby Jullerup Færgeby. Børnene Anton, Kaja og Knud bor i fyrtårnet, men hver dag ror de ind til byen for at hygge sig med Vera og tilflytteren Jonas, kaldet 44. De finder et skattekort med en underlig remse, og støttet af den gamle kaptajn Guus går de på jagt i byen efter skatten.

Skattekortet

Skattejagten bliver dog ikke helt nem, for dels skal dagligdagens og julens pligter jo også passes, og dels er skattekortets remse mildest talt svær at gennemskue:

Ansigtet vendt mod den vaklende ost
tog jeg den tredie regnet fra ost.
Syv tommer nede er godt begyndt
skrinet er spækket med stormfuglens yndt.

Kan du få for en krone

intro: du har revnet dine bukser..
hold så mund din odder ved jeg godt ikke.
fire strømper uden fod en tomat så rød som blod og en gammel gulerod kan du få for en krone.
sørøver olsens sorte kat og en lille pakke vat og den hemmelige skat kan du få for en krone.
Et par vanter som er blå og en bøf med peber på og af landets damesko kan du få for en krone.

Sjove facts om Jullerup Færgeby

Vidste du, at Sanne Salomonsen er med i DR’s legendariske julekalender fra 1974? Og hvorfor er papegøjen blevet censureret? Se de sjove øjeblikke og facts i denne kulturskat.

Det er nu sjovt at følge med, når Anton, Kaja og Knud roede i deres lille båd, ind til ‘Jullerup færgeby’ for at gå på skattejagt med vennerne Vera og 44. Mange forældre vil sikkert genkende scenerne med Anton, der gang på gang revner sine bukser, den alt for store fiskeeksportbil, der kører gennem byen, og når kranføreren hele tiden råber ‘den sitter fast’. Jeg selv synes stadig at dialogen er rigtig komisk.

– ‘Den sitter fast’
– ‘Jeg kan ikke høre hvad du siger, men jeg tror den sitter fast’

Men hvor meget kan du egentligt huske fra denne dejlige dukke julekalender? Her er nogle ting du enten ikke har opdaget eller blot har glemt igen.

Sanne Salomonsen sang kor på hemmelig sang i Jullerup færgeby

Til julekalenderen komponerede Niels Jørgen Steen en kærlighedssang som hedder ‘Jeg ventede på bussen’. Sangen blev sunget af tidens store stjerner Maria Stenz og Ulrik Cold. Og korpigen er ingen ringere end Sanne Salomonsen. Det sjove ved sangen er, at man på intet tidspunkt får lov at høre den i sin helhed. Sangen spilles nemlig som baggrundsmusik på Jullerup Færgebys café, Stormfuglen, mens dukkerne snakker henover. Læg mærke til det første gang i afsnit 7 af julekalenderen.

Noget af teksten til sangen lyder ifølge lydspor.nu:

Den gang i ungdomstiden, da mødtes du og jeg
Hvor er det længe siden og diri diri dej
Jeg ventede på bussen i mine unge år
men bussen var forsinket og alting gik i skår!

Kalle Kulmules Sømandsvise

En sørgerlig historie om sømandens skiv der går ned.

Jesper Klein er den frække papegøje

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Foruden at skræppe som Papegøjen Mary lægger Jesper Klein stemme til Jonas (44), Færgemanden og fiskeren Kalle Kulmule. Andre stemmer, der går igen ved flere dukker er Helle Hertz og Sanne Brüel. Papegøjen er censureret, da den var for diskriminerende. Allerede da julekalenderen blev sendt tilbage i 1974, blev den kritiseret skarpt for at ‘fastholde et forældet kønsrollemønster’. Så da DR genudsendte ‘Jullerup Færgeby’ første gang i 1982, fjernede producenten Per G. Nielsen flere af papegøjen Marys ‘kønsdiskriminerende’ replikker fra lydsporet. Kilde: http://brianiskov.blogspot.dk

jesper-klein-julekalendere

Hanne Willumsen

Foto: Benjamin Kürstein / Scanpix
Foto: Benjamin Kürstein / Scanpix

Lille Knud har en verdensberømt ‘mor’. Hanne Willumsen lægger stemme til Lille Knud i ‘Jullerup Færgeby’. Hun er desuden kendt som stemmen bag Andrea i ‘Kaj og Andrea’ og Anna i ‘Anna og Lotte’. Med andre ord har hun lagt stemme til mange af de timers underholdning jeg oplevede som barn. Ud over at være en dygtig stemme, så er hun også ferm til at skrive manuspripter. Hun har sammen med Jesper Klein skrevet manuskriptet. Som om det ikke var nok, så har Hanne Willumsen også selv syet alle dukkerne til julekalenderen. De har været udstillet i Den Gamle By i Århus.

Andre julekalendere Hanne Willumsen har lagt stemme til:

Hanne Willumsen har designet dukker og skrevet manuskripter til ”Vinterbyøster”, ”Kikkebakkeboligby” og ”Sørøver Sally”. Sammen med Elin Bing har hun desuden skrevet manuskriptet til ”Bamses Julerejse” og mange episoder med Bamse og Kylling. Det er ikke uden grund hun betegnes som danmarks bedste dukkefører.

Claus Ryskjær lægger stemme til fire dukker

Revy-stjernen, Claus Ryskjær lægger stemme til Anton, der altid har revnet sine bukser. Men han er også stemmen bag Antons far, Fyrmester Holm, Kranføreren Thorkild og Lodsen.

Anton, Dine bukser er revnet
– Det ved jeg da godt din odder

Medvirkende

  • Producer: Per G. Nielsen
  • Instruktør: Peter Nielsen
  • Manuskript: Asger Pedersen, Jesper Klein, Hanne Willumsen og Finn Bentzen

Stemmer

  • blank

    Johannes Poul Thomsen – Kaptajn Gus
  • Sanne Brüel

    Sanne Brüel – Kaja / Magda / Tobisen
  • person-Claus-Ryskjaer-100x100

    Claus Ryskjær – Anton / Fyrmester Holm / Kranfører Thorkild / Lodsen Ludvig Lohart
  • Hanne Willumsen

    Hanne Willumsen – Knud
  • Jesper Klein

    Jesper Klein – Jonas “44” / Færgemand / Kalle Kulmule / Mary
  • Helle Hertz

    Helle Hertz – Emma / Vera
  • Birgit Brüel

    Birgit Brüel – Grace
  • Lasse Lunderskov

    Lasse Lunderskov – Jens Peter Bus
  • Maria Stenz

    Maria Stenz
1974, 1982, 1990, 1997