Den Julemandstype vi i dag kender i Danmark, er sat sammen af mange forskellige figurer. Udgangspunktet må siges at være den hellige ”Nikolaos af Myra”, som var en af de mest populære helgener i Europa før reformationen. ”Sankt Nikolaos”, som han også kaldes, skal efter sigende være født i 270 i byen Patras, af velhavende forældre. Som nyfødt stod han op, med foldede hænder, da han fik sit første bad, og som ganske spæd nægtede han at die mere én gang på fastedage. Forældrenes velstand brugte han til velgørenhed. Ligesom Jesus kunne Sankt Nikolaos gå på vandet, og for eksempel frelse nødstedte søfolk.

Sankt Nikolaos ikke kendt i samtiden

Der blev dog ikke gjort noget særligt ud af ”Sankt Nikolaos” mens han levede. Det var først lang tid efter hans begravelse, da folk havde set mærkelige ting hænde omkring hans grav i Mary, at man begyndte at anse ham for helgen. Derfor har man også god grund til at tro, at rygterne omkring Sankt Nikolaos, overhovedet ingen grobund har i virkeligheden, men er en samling af gode historier, som opstod, mange år efter at han havde levet.

Sgt. Nikolaos stjæles

I 1087 var gravfreden forbi. Nogle søfolk fra Bari i Syditalien stjal liget. I deres hjemby byggede man en flot kirke til de hellige tyvekoster, som blev kaldt ”Basilica di san Nicola”, som stadig besøges af pilgrimme. ”Sankt Nikolaos” var en af de mest populære helgener, og sådan var det også herhjemme, indtil reformationen i 1536.

Gavmildhed er måske ophavet

Én af beretningerne om Sct. Nikolaj handler om, at hans nabo var kommet i pengenød. Det var så galt, at naboen ville sælge sine tre døtre til byens bordel. Tre nætter i træk luskede Sankt Nikolaj hen til huset og listede tre pengeposer ind, så pigerne beholdt deres dyd.

Børn fejrer Sankt Nicolaos

28. december fejrede den katolske kirke de børn, der omkom ved barnemordet i Bethlehem. Så valgte børnene en børnebisp og celebrerede selv messen. I 1200-tallet blev festen flyttet til børnehelgenen Sankt Nicolaos dag 6. december. De små deltagere fik en “Nicoloaosmønt”, en slags “erindrings-medajle”, som efterhånden blev “rigtige penge”, godter etc. Først var de en slags flidspræmier i skolerne, og siden en påskønnelse til alle artige børn. De ”ikke-så-artige” kunne risikere at få et ris i stedet for godter.

Helgen for søens folk

I 1500-tallet satte tyske børn et lille skib frem, til ”Sankt Nikolaos” helgendag, han var jo også søfartshelgen. Og så lå der en lille hilsen i det om morgenen. Efterhånden opstod der en folkelig tradition, hvor voksne kunne klæde sig ud som ”Sankt Nikolaj”, og lade “ham selv” komme med sagerne. Samtidigt fik han flere steder en hjælper, som fik alle de kedelige opgaver, for eksempel at krybe i kaminen, straffe uartige børn og andet.

Traditionens indtog i norden

Det er tvivlsomt, hvor meget af denne Nikolaj-tradition der nåede til Danmark, inden reformationen gjorde helgener upopulære. I nogle europæiske lande har man dog udviklet en folkelig ”Nikoloas-tradition”, hvor helgenen kom på sin særlige dag, d. 6. december, og gav en lille opmærksomhed til artige og gode børn. I øvrigt er det værd at nævne, at det ikke er alle lande, som har den samme Julemandstype. I Italien kommer “La Befana”, en gammel kone, med gaver, og i Grækenland er det “Sankt Basilius”, som dog efterhånden har fået samme påklædning og pondus, som vores Julemand. De kommer i øvrigt heller ikke juleaften, men til nytår.

Santa Claus bliver til

Den amerikanske ”Santa Claus” er en trind, rødmosset fyr i rødt, skindkantet tøj, som har langt skæg, og kommer med gaver. ”Santa Claus” er faktisk “Sinterklaas”, hollændernes betegnelse for ”Sankt Nikolaj”. Da hollandske udvandrere i 1626 grund-lagde Ny-Amsterdam (New York), byggede de også en Sankt Nikolaj-kirke.

A Visit from Sankt Nicholas

”Santa Claus” blev en selvstændig figur, og endte som en egentlig jule-mand. Han kom med gaver juleaften, i stedet for den 6. december. C.C. Moores digt “A Visit from Sankt Nicholas” (1823) var med til at gøre ham kendt og elsket. Her fortælles for første gang om, hvordan ”Sankt Nicholas” kommer flyvende i en kane, forspændt med rensdyr, og kravler gennem skorstenen for at aflevere sagerne hos artige børn.