Jul hos vikingerne

Jul hos vikingerne

Der er kun få kilder, som fortæller noget om, hvordan julen var i førkristen tid. Snorre Sturlasson fortæller i bl.a. Hakon den Godes saga en del om den førkristnetid. Men Hakon regerede i Norge fra 934-960 og Snorre levede i 1200-tallet. Der findes én førkristen kilde der fortæller om den nordiske jul – nemlig et kvad, som handler om Harald Hårfagers kamp ved Hafsfjord i 872. Skjalden Thorbjørn Hornklove fortæller i et kvad om Harald og begivenhederne at “ude vil han drikke jul, for at være den eneste, som råder”.

Harald Hårfager modtager kongeriget af sin faders hånd.

Julen drikkes

Her tales om at drikke – ikke at “fejre” eller “holde” jul, hvilket fortæller, at øllet havde en væsentlig betydning. Vikingernes jul var en midvinterfest – midvinterblót – der havde betydning for frugtbarhed og held i det kommende år.

Sagaerne beretter

I Hakon den Godes saga fortælles, at Hakon var på “julebesøg” hos en stormand, hvis bønder forlangte, at han skulle blote til “àrs ok fridar”, dvs. “til år og fred”. Andre steder i sagaen får man at vide, at der var tre traditionelle skåler – til Odin, til Njord og til Frøj – for år og fred. Værten signede det første bæger til Odin, men den kristne Hakon snød og gjorde korstegn, da det blev hans tur.

Julefesten var et sammenskudsgilde

Snorre fortæller også, at julen var en slags sammenskudsgilde, hvor alle bønderne kom til hovet (helligstedet) med madvarer. Der blev slagtet, bla. får og heste, hvis blod blev smurt på alter, gudebilleder og vægge, og stænket over de tilstedeværende. Kødet fra offerdyrene blev kogt som gildemad og de første skåler man drak blev velsignet.

Hellig galt

I en anden saga – Hervør og Heidriks saga – fortælles om et julegilde, hvor værten lod en stor galt komme ind i salen. Det var guden Frøjs hellige dyr, og ved den kunne man sværge eller aflægge løfter for det kommende år.

Jul er flertal

I kvadet om Harald Hårfager bliver der talt om at “drekka jól”. Ordet “jul” hører til de ældste dele af festen. “Jul” er et flertalsord, som betyder “fester”. Måske skal det tolkes som “festtid” eller “festperiode”. I dag består julen for mange jo strengt taget også af flere fester, frokoster eller sammenkomster i julemåneden.

Kilde: Historiemagasinet SIDEN SAXO.
Forfatter: Charlotte S. H. Jensen, folkemindeforsker.