Opskrift på at lave and på kuglegrill. Jeg er ikke Weber grill eller Landmann grill fan som sådan, men kuglegrill uanset mærke, er fantastiske til at lave stege og man kan grille i dem hele året, også når sneen falder hvid. Opskriften på denne and på grill ender med en meget sprød and, der er saftig i kødet.

Ingredienser

  • 1 and på på ca 3400 Gram.
  • Salt og peber
  • Grillkul
  • Kødnåle
  • Svesker
  • Æbler
  • Drypbakke

Fremgangsmåde

Tænd op i din grillstarter. Rens anden og fyld den med skrællede æblebåde og hele svesker. Luk anden med kødnåle, så fyldet rigtig  kan hygge sige inde i anden. Snit i brystet med en kniv og prik et par huller i skinnet rundt omkring på anden. Drys salt og peber på anden. Læg kul i begge sider af kuglegrillen og en drypbakke i midten, til at fange overskudsvæde fra anden. Læg anden på en rist i midten af grillen, så den drypper ned i bakken. Tilberedningstiden er 2 timer, og anden har brug a stå og hvile mindst 5 minutter inden den serveres.

Grilltip

Det kan blive nødvendigt med en gang kul mere, hvis i bruger nogen med en dårlig brændværdi. Det kan betale sig at bruge kvalitetskul og derved undgå et besværligt skift undervejs. Alle aftræk skal være helt åbne for at give fuld blus. Brug en lommelygte til at lyse ned gemmen aftrækket i låget, hvis du gerne “vil se til anden” – forsøg at holde låget lukke hele tiden.

Sikkerhed

Husk at fjerkræ altid skal gennemsteges og kræver god køkkenhygiejne. Lad gaverne være det eneste vi får juleaften, ok? Anden skal være mindst 70°C inde i midten.

Servering

Med kartofler, både de brune og de hvide, samt rødkål og brun sovs.