Marcipan


Opskrift på marcipan – marcipan til konfekt

Sådan laver du selv marcipan

Du skal bruge

  • 225 gram mandler, gerne spanske
  • 75 gram sukker
  • vand

Tip: Mandlerne kan erstattes helt eller delvist af fx. pecannødder, valnødder, pistacienødder, hasselnødder o.s.v. eller en blanding heraf.

Sådan gør du

  1. Skold mandlerne og smut dem. Tør dem grundigt og lad dem ligge på et tørt klæde for at tørre yderligere. Gerne en times tid. Kom mandlerne i en blender og blend dem meget fint.
  2. Kom sukker og en lille smule vand i en lille gryde og bring det i kog. Lad det koge indtil et sukkertermometer viser 112 grader. Har man ikke et sukkertermometer kan man dryppe et par dråber af siruppen i et glas iskoldt vand, hvis de bliver til en blød karamel er siruppen færdig.
  3. Tag gryden væk fra varmen, skru ned, men sluk ikke. Tilsæt de blendede mandler og rør rundt. Tilsæt en smule mere vand hvis massen ikke er sammenhængende. Sæt igen gryden over svag varme og tør massen i et par minutter under omrøring. Kom marcipanen i en skål og lad den stå kolde og tildækket.
Scroll to Top