Foto: Tina

Vær velkommen, Herrens år
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1849
Melodi: A. P. Berggreen, 1852

Dette er kalenderårets nytårssalme. Den findes også i en udgave for kirkeårets nytår. Begge salmer er skrevet af Grundtvig, og de udkom som løsblade til brug ved gudstjenesterne i Vartov Kirke i december 1849. Salmerne er skrevet med udgangspunkt i en gammel nytårsvise fra omkring 1500.

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud, lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud, lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Julestads.dk anbefaler
Familiens Julesangbog
– 60 danske julesange, salmer og sanglege - julehistorier - Bage- og madopskrifter - Julepynt

119,95 kr



➤ Julekonkurrence

Sammen med duglemmerdetaldrig.dk og plantetorvet.dk udlodder jeg i år et gavekort på 1000,- kr og et juletræ leveret lige til døren. Det eneste du skal gøre, er at være tilmeldt min liste. Læs mere og tilmeld dig her: