Forventningens glæde er som regel den største. Men det skader jo ikke at bruge ventetiden til at hygge sig. Og hvad er mere hyggeligt end en god historie? Herunder kan du læse nogle af de klassiske eventyr og fortællinger, der hører julen til.
Jeg har samlet nogle at de klassiske eventyr og historier. De fleste af dem er rigtig gode til at læse højt. Der er de klassikere som man skal kende så som Peters Jul og Den lille pige med svovlstikkerne. H.C. Andersen har været en aktiv jule skribent og har skrevet Det gamle Egetræes sidste Drøm og Snemanden, blandt andre. Jeg har forsøgt at have de oprindelige formuleringer fra historierne, så derfor er de stavet og formuleret anderledes end måden man ville skrive det i dag. Det er en del af hyggen, så derfor har jeg undgået moderne oversættelse, hvor det har været muligt.
Der har været en del overtro forbundet med julen. En del af de gamle historier handler om at gøre Nissen glad for ellers vil den gøre livet og ikke mindst øllet surt.
Julens historier
De fleste danskere kan citere de første linjer eller vers af "Peters Jul": Jeg glæder mig i denne tid...
Det skrupknager i mig, så deiligt koldt er det! sagde Sneemanden.
Nissen kjender Du, men kjender Du Madamen, Gartnerens Madam?
Der var en rigtig Student, han boede paa Qvisten og eiede Ingenting.
Julen er en Ting, som Folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke
>Det var såa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften.
H. C. Andersen: Eventyr: Det gamle Egetræes sidste Drøm. (1858).Der stod i Skoven, høit paa Skrænten, ved den aabne strand, saadan et rigtig gammelt Egetræ, det var netop tre hundrede og fem og tredsindstyve Aar, men den lange Tid var for Træet ikke mere end ligesaa mange Døgn for os Mennesker; vi vaage om Dagen, […]
Ude i skoven stod der sådant et nydeligt grantræ; det havde en god plads, sol kunde det få, luft var der nok af, og rundtom voxte mange større kammerater, både gran og fyr.
Julesneen var faldet så blødt og tæt i et par dage.
Nissefar fortæller de små historier.
Paa en af Dampskibskajerne i Kristiania laa der for en Del Aar siden et graamalet Træhus med fladt Tag, uden Skorsten, omtrent 4 Alen langt og lidt kortere paa den anden Lid.
Aa, med det Barn har det da ingen Nød,» sagde en fyldig Herre med ligegyldig Stemme, idet han pegede paa en lille sortklædt Dreng.
Fra novellesamlingen Ved Juletid og andre Fortællinger af Cornelia Levetzow Maanen lyste henover den nyfaldne Sne, der dækkede Byens Gader og Hustage. Juleferien var begyndt, og Legetøjs- og Kageboder straalede i fuld Belysning. Nogle unge Piger og et Par Studenter kom lige fra Banegaarden bærende Haandkuffert eller Vadsæk. De gik smaasnakkende og leende i Flok, […]
