Fejring af julen i gamle dage

Der er mange grunde til, at vi holder jul, og at festen falder om vinteren. Julen er ældre end kristendommen og Jesus, som ellers har fået megen opmærksomhed.

I førkristen tid var julen en midvinterfest, og altså ikke en solhvervsfest – selvom “pointen” i begge tilfælde er at fejre, at det går mod lysere tider.

Dét man fejrede i førkristen tid var egentlig en form for nytårsfest. Man véd ikke helt præcist, under hvilke former julen blev fejret i førkristen tid, men den islandske krønikeskriver Snorre Sturlasson (1178-1241) fortæller i Hakon den Godes saga, at kong Hakon bestemte, at festen – jul – skulle holdes samtidig med de kristne – altså 24/25 december. Tidligere havde julen ligget ved midvinternatten, som på Snorres tid var i midten af januar.

Eksempler på hvordan julen er blevet fejret gennem tiderne

Jul hos vikingerne

Sagaerne beretter at julen drikkes ind.

Jul i Middelalderen

I middelalderen er julen blevet en kristen fest, til ære for Jesu fødsel.

Feudal jul

Mange af de skikke og traditioner, som vi kender i dag, fandtes også i bondesamfundets jul.

Jul på landet omkring 1790

Her var juleforberedelserne mange.

Jul i byen omkring 1860

Julen rykker ind byerne fra lokalsamfundet og nye traditioner kommer til.

At drikke jul

Det ser ud til at have været en “midvinterfest”, hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år stod stærkt. I beretningen om Hakon fortælles bl.a., at han ved et julebesøg hos en stormand snød og gjorde korsets tegn, da han blev bedt om at signe øllet.

I den eneste “førkristne” kilde om den førkristne jul omtales, at hovedpersonen i et kvad vil “drikke jul” ude på havet. At drikke øl må derfor nok siges at være et element i julen, der går tilbage til førkristen tid.

Men om øldrikkeriet og rusen så evt. har haft en kultisk betydning i de asatroendes jul eller ej, kan der vanskeligt siges noget helt sikkert om. Selve festens navn jól (:altså jul) er også af førkristen oprindelse og betyder “fester”.

Verdens lys

Med kristendommen bliver julen også en fest for Jesu fødsel, men da han jo også kaldes “Verdens lys” hænger dette egentlig fint sammen med den gamle juls “grundidé”, at feste for det nye år og for, at vi går mod lysere tider.
Jesu fødselsdag blev først fastlagt til den 25. december engang i 300-årene. 25. december var dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i romerriget på daværende tidspunkt.

På denne måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv, fx Mithras-religionen. I Norden blev julen “slået sammen med” de kristnes fest for Jesu fødsel. Det lykkedes dog ikke at få os til at kalde festen for Kristmesse, sådan som man fx gør i England.

Scroll to Top