Waldorfsalat

Julestads / Opskrifter / Mad / Waldorfsalat
Waldorfsalat2018-07-13T12:28:56+00:00
Waldorfsalat af , 2013-08-10
Giver ca. 12 portioner Waldorfsalat med flødeskum. Waldorf salat er lavet af friske æbler, blegselleri og valnødder. Oprindeligt var dressingen majonæse og retten blev serveret på en bund af salat som en let forret. Waldorf salaten så dagens lys omkring 1895 i Waldorf hotellet i New York. Det var Oscar Tchirky der lavede denne salat og mange andre retter der senere er blevet både kendte og populære. Der var ikke nødder i den oprindelige opskrift men de blev tilføjet i en kogebog fra 1928.

Ingredienser

  • 2½ dl piskefløde, pisket til flødeskum
  • 3 dl cremefraiche
  • Citronsaft
  • Ca. 3 tsk. sukker
  • 5 æbler, skrællet, udkernet og skåret i terninger
  • 4 stilke blegselleri, snittet fint
  • 1 klase vindruer, halverede og udstenede
  • 75g valnødder, hakkede

Pynt

  • 5 stk. vindruer, halverede og udstenede
  • 10 valnødder

Fremgangsmåde

Tilberedningstid: 1 time
Flødeskum og cremefraiche blandes sammen.
Smag til med citronsaft og sukker.
Æbletern, blegselleri, vindruer og valnødder blandes forsigtigt i.
Waldorfsalaten pyntes med vindruer og valnødder på toppen.


Andre sider
Samvirke.dk: Salat a la Waldorf med and på to måder
Allerginyt.dk: Mælkefri waldorfsalat
lchfhverdag.blogspot.dk: LCHF-waldorfsalat serveret til rosastegt and, rodfrugter og flødesovs




Sammen med duglemmerdetaldrig.dk udlodder jeg i år et gavekort på 1000,- kr. Det eneste du skal, er at være tilmeldt min  liste, og det kan du gøre lige her:

Jeg deler ikke dine informationer med andre! Selvfølgelig vil vinderen blive delt med duglemmer­detaldrig.dk – ellers kan de jo ikke sende gavekortet til den rigtige 🙂