Julenissen


Vi kender alle til nisser. Det er de små venlige væsener som holder så meget af risengrød med smørklat. Vore folkekære digter H.C. Andersen skrev om nisser i bl.a. ”Nissen hos spækhøkeren” og ”Nissen og madammen” der begge handler om nisser. De er ikke helt som de nisser, vi kender i dag.

Historier om nisser findes helt tilbage fra vikingetiden, hvor et lille overnaturligt væsen efter sigende hjalp til på gårdene. I 1700-tallet var der stadig et sådant væsen – et spøgelse med rød hue – som hjalp bønderne med at passe kvæget. Det eneste, han krævede for sin hjælp, var sødgrød med smør. Fik han ikke det, blev gården ramt af fattigdom.

Der findes mange små sagn om nisser. I nogle sagn er han en slags trold, i andre et lille spøgelse, og de gejstlige beskrev nisser som små djævle eller onde engle, Gud havde smidt ud af Himlen. Uanset hvad han er, kender man til nissen i hele Europa.

Det var først i løbet af 1800-tallet, nissen blev gjort til en julenisse af kunstnere, der tegnede og fortalte om ham som den, der kommer juleaften og giver julegaver.

Omkring år 1900 var forestillingen om gårdspøgelset aflivet. Børnene troede på, at nissen var et lille, rart væsen, der kom ved juletid. Det var først senere, at kunstnere fandt på julemanden, inspireret ud fra Storbritannien og USA’s Father Christmas eller Santa Claus.