Julekage-med-frugtJulekage med frugt i 2 litersform

Du skal bruge

  • 200 g smør eller margarine
  • 170 g melis (2 dl)
  • 4 æggeblommer
  • Ca. 75 g rosiner (1½ dl)
  • 50 g hakket, syltet appelsinskal (1 dl)
  • 50 g hakkede cocktailbær (1 dl)
  • 50 g hakkede mandler (1 dl)
  • Revet skal af 1 citron
  • 2 spsk. lage fra cocktailbærrene
  • 210 g hvedemel (3½ dl)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 4 æggehvider
  • Smør eller margarine samt rasp til formen

Sådan gør du

Rør fedtstof og sukker sammen til det er hvidt og skummende. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen under kraftig omrøring. Bland rosiner, appelsinskal og cocktailbær med 1 dl af melet og rør det sammen med æggemassen. Tilsæt mandler, citronskal, lagen fra cocktailbærrene og derefter resten af melet blandet med bagepulver. Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend det forsigtigt i dejen. Fyld dejen i en aflang form (ca. 2 l) der er smurt med fedtstof og drysset med rasp. Bages i ovnen ved 175°C i ca. 1 time, eller til kagen virker gennembagt; prøv evt. efter med en nål el. lign. Lad kagen køle af i ca. 5 min i formen inden den tages ud.

Andre julebagværk