Hvad er julen uden dens musik? Find teksterne og noderne på de populære julesange her. Der er flere julesange end de fleste tror. Netop julen er den tid på året hvor vi danskere samles om traditionen om at synge sammen. Vi synger derhjemme, i institutionerne og i skolen. Det magiske er at børn og voksne nu pludselig deler den samme musik. Det er da hyggeligt.
Julesange
Der er noget i luften
På loftet sidder nissen med sin julegrød
O, du dejlige grønne træ
Lad det klinge sødt i sky
Kimer, I klokker
Kender I den om Rudolf?
Juletræet med sin pynt
Julesne og skøjteis
Julen har englelyd
Julen har bragt velsignet bud
Santa Lucia
Sikken voldsom trængsel og alarm
Marys boychild
Jeg Kender Julemanden
Jeg så julemanden kysse mor
Nu er det jul igen
Vær velkommen, Herrens år
Velkommen, grønne adventskrans
Velkommen igen, Guds engle små
Til julebal i Nisseland
Slip julen løs (Rox)
Jul, det cool af Mc Einar
Ind under jul, hvor er det trist
Det var en juleaften silde
Det kimer nu til julefest
Den yndigste rose er funden
Dejlig er jorden
Dejlig er den himmel blå
Cool jul
Børn og voksne i kærlig krans
Bjældeklang
En lille nisse rejste
En rose så jeg skyde
I en kælder sort som kul
I denne søde juletid
Højt for træets grønne top
Hjerte, løft din glædes vinger!
Her kommer Jesus, dine små
Glade jul, dejlige jul
Fra Himlen højt kom budskab her
Forunderligt at sige
Barn Jesus i en krybbe lå
Søren Banjomus
Afdæmpet og højtidelig
I 1800-tallet var juleaften derimod en mere afdæmpet og højtidelig fest. Det højtidelige blev understreget gennem de julesalmer som var skrevet af datidens præster. Salmerne (psalmerne i datidens skrivemåede) var ret populære. Faktisk så populære at de også blev sunget derhjemme, ud over i kirken. Salmerne blev sunget når folk dansede om juletræet. En af de mest kendte julesalmer er nok “Glade Jul, dejlige jul“, som er Ingemanns gendigtning fra 1850 af den Østriske julesalme “Stille Nacht, heilige Nacht”. “Julen har bragt velsignet bud” fra 1839 er ligeledes skrevet af Ingemann, og er faktisk den eneste af julesalmerne, hvori juletræet nævnes.
Musikken blev mere lystig
Senere blev sangene mere og mere lystige. Den første er en kassiker der stadig bruges i mange danske hjem, nemlig “Højt fra træets grønne top“, der udkom som skillingtryk i 1848. Julesangen var skrevet til Peter Fabers egen julefest året før, men blev hurtigt til en slags slagsang for julen. I julesangen synger vi “Først skal træet vises, siden skal det spises”. Det har været genstand for megen vittighed i min familie, blandt børnene. Hvordan bærer man sig egentlig an med at spise et juletræ? Svaret er også sjovt, for det kunne man faktisk godt! Datidens slik var nemlig en del af juletræets pynt. Slikket hang i snore på træet eller blev lagt i kurve og flettede julehjerter og ventede på de små ivrige fingre.
Teksterne afslører hvordan julen fejres
Et par år senere skrev Peter Faber “Sikken voldsom trængsel og alarm“, men det blev ikke kendt lige så hurtigt som “Højt for træets grønne top”. Den blev først kendt mange år senere, da sangen blev trykt i et juletillæg i 1881. Både “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm” beskriver godt hvordan man fejrede jul dengang, hvis man nærlæser teksten i julesangene.
Sverige har mere fart på
I Sverige har man ofte tradition for sang- og julelege i stedet for salmer. Ofte løber man rundt om juletræet og gennem hele huset i en lang kæde, mens der synges sange som fx “Nu er det jul igen…“.