Julesange

Du er her: Julestads.dk > Aktiviteter > Julesange
Julesange 2017-10-27T11:57:03+00:00

Hvad der julen uden dens musik? Find teksterne på de populære julesange her. Der er flere julesange end de fleste tror. Netop julen er den tid på året hvor vi danskere samles om traditionen om at synge sammen. Vi synger derhjemme, i institutionerne og i skolen. Det magiske er at børn og voksne nu pludselig deler den samme musik. Det er da hyggeligt.

Julesange

Vær velkommen, Herrens år

N. F. S. Grundtvig

Slip julen løs (Rox)

Steffen Brandt.

Santa Lucia

Alex Garrf.

Lad det klinge sødt i sky

N. F. S. Grundtvig

Kimer, I klokker

N. F. S. Gruntvig

Juletræet med sin pynt

Mogens Lorentzen

Julen har englelyd

N. F. S. Grundtvig

Julesne og skøjteis

L. Mylius Erichsen

Bjældeklang

Otto Leisner

Cool jul

Pyrus sang.
Dejlig er jorden thb

Dejlig er jorden

B. S. Ingemann

Det kimer nu til julefest

N. F. S. Grundtvig

En lille nisse rejste

Jul. Chr. Gerson

Forunderligt at sige

N. F. S. Grundtvig
Fra himlen højt kom budskab her

Fra Himlen højt kom budskab her

J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Nu det jul igen

Nu er det jul igen

Svensk folkevise

Søren Banjomus

Otto Brandenburg

Afdæmpet og højtidelig

I 1800-tallet var juleaften derimod en mere afdæmpet og højtidelig fest. Det højtidelige blev understreget gennem de julesalmer som var skrevet af datidens præster. Salmerne (psalmerne i datidens skrivemåede) var ret populære. Faktisk så populære at de også blev sunget derhjemme, ud over i kirken. Salmerne blev sunget når folk dansede om juletræet. En af de mest kendte julesalmer er nok “Glade Jul, dejlige jul“, som er Ingemanns gendigtning fra 1850 af den Østriske julesalme “Stille Nacht, heilige Nacht”. “Julen har bragt velsignet bud” fra 1839 er ligeledes skrevet af Ingemann, og er faktisk den eneste af julesalmerne, hvori juletræet nævnes.

Musikken blev mere lystig

Senere blev sangene mere og mere lystige. Den første er en kassiker der stadig bruges i mange danske hjem, nemlig “Højt fra træets grønne top“, der udkom som skillingtryk i 1848. Julesangen var skrevet til Peter Fabers egen julefest året før, men blev hurtigt til en slags slagsang for julen. I julesangen synger vi “Først skal træet vises, siden skal det spises”. Det har været genstand for megen vittighed i min familie, blandt børnene. Hvordan bærer man sig egentlig an med at spise et juletræ? Svaret er også sjovt, for det kunne man faktisk godt! Datidens slik var nemlig en del af juletræets pynt. Slikket hang i snore på træet eller blev lagt i kurve og flettede julehjerter og ventede på de små ivrige fingre.

Teksterne afslører hvordan julen fejres

Et par år senere skrev Peter Faber “Sikken voldsom trængsel og alarm“, men det blev ikke kendt lige så hurtigt som “Højt for træets grønne top”. Den blev først kendt mange år senere, da sangen blev trykt i et juletillæg i 1881. Både “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm” beskriver godt hvordan man fejrede jul dengang, hvis man nærlæser teksten i julesangene.

Sverige har mere fart på

I Sverige har man ofte tradition for sang- og julelege i stedet for salmer. Ofte løber man rundt om juletræet og gennem hele huset i en lang kæde, mens der synges sange som fx “Nu er det jul igen…“.

Fik du også set det her julehygge?