chokoladekageOpskrift på dejlige og velsmagende julechokoladekage.

Du skal bruge følgende ingredienser

  • 100 g smør
  • 125 g sukker
  • 50 g havregryn
  • 125 g mel
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 2 spsk. kakao
  • ½ tsk. bagepulver
  • ½ dl. stærk kaffe

Fyld

  • 200 g chokolade
  • 2 spsk. likør (Cognac kan også bruges)
  • 2 æg o 2 dl. piskefløde

Pynt

  • 1 dl. piskefløde
  • 1 appelsin (mandariner og clementiner kan også bruges)

Sådan gør du

Først skal du smelte smøret i en gryde. Når smøret er smeltet, skal resten af ingredienserne tilsættes. Rør herefter dejen godt sammen. Når dejen er godt nok, skal du beklæde en bradepande på ca. 25 x 35 cm. med bagepapir. Fordel dejen på bradepanden i et tyndt lag, og sæt den i den midterste rille i en forvarmet ovn på 200 grader. Lad kagen bage i omkring 10 minutter. Herefter skal bunden deles på midten, mens den er varm. Den skal dog forblive i formen, mens den køler af.

Fyld

Først skal du smelte chokoladen over vandbad i en lille skål. Herefter skal æggene og likøren sammenpiskes og kommes i en gryde med tyk bund og med meget svag varme. Lad det blive tykt, uden at piske i det. Nu skal fløden piskes til den er stiv, og chokoladen, æg og flødeskum skal sammenblandes. Fordel så halvdelen af fyldet på bunden af kagen og læg den anden halvdel over. Pynt kagen med den resterende halvdel af fyldet, og lad cremen blive stiv på et køligt sted i et par timer. Når cremen er god nok, skal du piske lidt mere fløde og pynte kagen med den. Kom herefter appelsin både i små stykker ovenpå fløden. Velbekomme!