Juletræstraditionen stammer fra Tyskland, og blev første gang beskrevet i 1605, hvor en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland skriver, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af mange farvet papir, æbler, oblater, sukker og flitterguld. Flitterguld er den gamle betegnelse for pynt af metalfolie og lametta, altså det tynde glimmer der ligner guld. Flere andre tyske forfattere og digtere har beskrevet julen og brugen af juletræer. Og dette har sikkert været medvirkende til at skikken blev mere og mere udbredt i Tyskland. Men det var først i 1808, at juletræet kom til Danmark. Dette er i hvert fald det tidligste, man har kendskab til. Det var på godset Holsteinborg, at det blev tændt.

Det første juletræ i 1811

I København blev det første træ tændt i 1811, hos Frederikke Louise og Martin Lehman i Ny Kongensgade. Men selv om mange var nysgerrige og interesserede i denne nye og sofistikerede skik. Så havde de kun latter og hoved rysten til overs for det. For det var da det mest tossede påfund, de længe havde set.

Traditionen startes

Først da vores egne forfattere og digtere begyndte at beskrive denne tyske jule tradition, begyndte folk at tage den til sig. Nogle af disse beretninger om jule traditioner blev selv en del af traditionerne, f.eks. H. C. Andersen’s “Grantræet” og Peter Fabers “højt fra træets grønne top” fra 1848. I julesangen synger vi “Først skal træet vises, siden skal det spises”. Det har været genstand for megen vittighed i min familie, blandt børnene. Hvordan bærer man sig egentlig an med at spise et juletræ? Svaret er også sjovt, for det kunne man faktisk godt! Datidens slik var nemlig en del af juletræets pynt. Slikke hang i snore på træet eller blev lagt i kurve og flettede julehjerter og ventede på de små ivrige fingre.

Peter Fabers Julesang er forøvrig en fortælling om julen i et af de bedre bemidlede håndværker hjem i København. Men der skulle alligevel gå mange år, før skikken rigtig blev accepteret uden for København. Der var først omkring 1. verdenskrig, at det var almindeligt at have juletræer indendøre i Danmark.

En etableret tradition

I dag er der stadig mange mennesker, der holder fast ved de gamle skikke omkring juletræer. Nok fordi nogle af dem er meget hyggelige, men vel også fordi, at julen er utrolig traditions rig. Og traditionerne, som vi kender fra vores barndomshjem, har en tendens til at blive videreført i vores voksen liv.

Så vi giver dem videre til vores børn. De fleste har stadig ideen om, at man skal fælde sit juletræ selv. Dette har vel rødder i, at man førhen havde den opfattelse, at juletræet var noget specielt. Og derfor var det, det aller flotteste træ i skoven man fældede og brugte som juletræ. I dag er det vel mest for hyggen, særligt hvis man har børn med, at man selv tager ud og fælder sit juletræ. Og nok også fordi man så selv kan gå rundt og udse sig det rigtige træ, det der passer lige ind i ens stue. Selvfølgelig kan man også bare vælge den praktiske måde, at skaffe sig sit juletræ på. Nemlig at købe det hos den nærmeste juletræs handler.

Det rigtige juletræ

Hvad for et træ skal man så have? Ja, i ældre tid var et rigtig juletræ en rødgran. Det er der stadig mange der mener, men de ved også, at det indebære en hvis rengøring i juletiden. I dag er der mange, der er gået over til den mere praktiske nordmanns gran. Den er godt nok lidt dyre, men så holder den også længere. Og dette er jo unægtelig en fordel, hvis man følger den gamle skik med, at juletræet skal blive stående til helligtrekonger, som er den 6. januar. Pyntningen af juletræet er som regel henlagt til den 23. eller 24. december. Dette er også en gammel skik, godt nok er den blevet lidt moderniseret gennem tiden. For oprindeligt måtte juletræet ikke vises før juleaften, men dette er der næppe ret mange, der kan holde i hævd i dag. Da dette jo kræver, at man kan lukke sin stue af. Så derfor er juletræes pyntningen efterhånden blevet en familie tradition, med hensyn til hvordan og hvornår man gør det.

Juletræets pynt

Med hensyn til juletræs pynt, så er det meget forskelligt, hvad hver enkelt familie bruger. Men igen kommer traditionerne, særligt dem vi kan huske og elskede fra vores barndoms juletræer, ind i billedet.

Top figuren eller top pyntet har skiftet meget gennem historien. Den mest brugte er utvivlsomt stjernen, der skal illudere Bethlehemsstjernen, som ledte de tre visemænd. Men også spiret, eller topspydet om man vil, har været meget brugt. Og er det forøvrigt stadig. Spiret kom frem omkring begyndelsen af 1900-årene, hvor det blev meget populær i fagforeningskredse og i miljøer, hvor man fandt stjernens reference til det kristne budskab upassende. Men nogle af de første afbildninger af juletræer havde en engel som toppynt. Lidt senere begyndte man også at bruge en stork, eller bare udklippede nisser og engle som man forsynede med en for- og en bag side.

Lys skal der også på et juletræ, og der er stadig mange, der her sværger til levende lys. Men der er også nogen, der bruger en kombination af levende og elektriske lys, hvor de levende er tændt juleaften, og de elektriske bliver brugt resten af tiden, hvor juletræet står.

Og så er der selvfølgelig også dem, der kun bruger elektriske lys på juletræet. Nogle af de første eksempler på elektriske juletræs lys stammer fra begyndelsen af 1900-årene.

Julen har altid skabt en hvis samhørighed både familie mæssig og nationalt. Det sidste kendetegnes også ved kombinationen af farverne rød og hvid. Herfra stammer også traditionen med at hænge flag på juletræet, hvilket virker besynderligt for ikke-danskere. Denne tradition stammer fra midten af 1800-årene, hvor den nationale julepynt blev meget populær, særligt efter 1864. Fra denne periode kommer også trommerne og trompeterne, og man brugte billeder af soldater til dekoration af kræmmerhuse og kurve.

Kræmmerhusene og kurvene er i øvrigt en meget gammel skik. Her i lagde man julegodter, nødder og kager, og dette er der stadig nogen, som bruger. Kagerne kunne også ophænges i farvede bånd, så de var pynt i sig selv.

Det flettede julehjerte, som de fleste kender det, og nok også har prøvet at lave i rigelige mængder i gennem tiden, er forholdsvis nyt jule pynt. Man mener, at det stammer tilbage fra slutningen af 1800-årene eller begyndelsen af 1900-årene. Dette skyldes, at det ældste julehjerte, man har kendskab til, kan dateres til 1910.

Fra midten af forrige århundrede begyndte man også at kunne få juletræs pynt i glas, det var små glasfigurer eller glaskugler, der blev importeret fra Tyskland.

Mere om juletræets pynt og tilbehør

Dannebrogsflag

For udlændinge kan det virke besynderligt, at danskere hænger deres nationale flag på juletræet. Denne form for pynt hører til i gruppen af “national julepynt”, som blev vældig populær i midten af 1800-årene – ikke mindst efter 1864. Fra denne periode stammer også en del former for julepynt, der har et vist krigerisk præg: fx […]

Fugle

Omkring 1700-tallet var det skik og brug på landet, at man hængte høstens sidste store neg op på en stang som et tegn på julens komme. I byerne går skikken tilbage til 1800-tallet og har siden hørt til de populære juletraditioner som udtryk for, at også fuglene skulle have deres eget julegilde.

Glaskugler

Glaskugler hører for mange til på et “rigtigt” juletræ. I ældre tid var stort set al glaspynt fra Tyskland, hvor den lille landsby Lauscha i nærheden af Nürnberg siden 1840’erne havde haft en blomstrende glasindustri. Oprindeligt havde glasmagerne på denne egn fusket med at blæse så store og tynde “kugeln” som muligt, og det er […]

Guirlander

Den form for guirlande, som mange bedst kender til, er sammensat af ringe i papir.

Musetrapper

Musetrapper, flettet af to strimler papir i forskellig farve, kendes fra slutningen af 1800-tallet. I et hæfte med anvisning på, hvordan man laver forskellig julepynt, udgivet i 1880, omtales denne dekoration, som dog her kaldes for en “Kattetrappe”.

Julehjerter

Det “rød-hvide” julehjerte opfattes af mange måske næsten som ikon for julen, men rigtigt almindeligt blev det ikke at finde på de danske juletræer før omkring år 1900. Det ældste daterbare julehjerte er flettet af selveste H. C. Andersen i 1861, men dette har ingen hank, og er derfor næppe beregnet til at hænge på […]

Julelys

Jylelys

Julestjernen

Kendes også som adventsstjernen og som Bethlehemsstjernen.

Kræmmerhuse

Kræmmerhusene og kurvene er en meget gammel skik.

Honningkager

De blev fremstillet i klostre som et middel mod dårlig fordøjels.

Kurve

I gamle dage brugte kvinder kurve hver dag, når de skulle på markedet eller bringe varer rundt til hinanden.