Til denne simple og sjove leg skal du bruge:

  • 1 æske tændstikæske pr. deltager
  • 1 blok og blyant pr. deltager

Den person der starter lægger sin tændstikæske på kanten af bordet med Tordenskjoldssiden opad. Herefter slår man nedefra og op med pegefingeren, så æsken “flyver” op og lander på bordet. Point gives, alt efter hvordan æsken falder, således:

  • Bagsiden opad: 0 point
  • Tordenskjold opad: 5 point
  • På den lange kant: 10 point
  • På højkant: 25 point

Turen afsluttes, når en deltager lander på 0. Vinder er den der først når 100 point. Man kan spille om en bestemt gave (f.eks. mandelgave) el. hver deltager kan medbringe en gave, som man så spiller om.