Jul i Valhal

Rejs med Sofie og Jonas ind i den nordiske mytologi – og mød Odin, Thor og alle de andre gamle guder i Asgård.

Sofie og Jonas skal fange guden Loke, som er sluppet fri af sine tusindårige lænker. Hvis de ikke fanger ham, starter Ragnarok og dermed det endelige slag mellem guder og jætter, der for altid vil lægge Midgård og Asgård øde.

TV2s familiejulekalender ”Jul i Valhal” er et nervepirrende og underholdende eventyr om Odin, Thor og alle de andre gamle guder i Asgård. Om luskede Loke og smukke Balder. Om grumme Thrym i jætternes land Udgård. Og om Sofie, Jonas og deres familier i menneskenes verden Midgård.

De 24 afsnit er en rejse ind i den nordiske mytologi, hvor Sofie og Jonas forsøger at fange guden Loke. Og mens det trækker op til krig i Valhal, er der måske antydning af kærlighed i skovløberhuset i Midgård, hvor Sofies mor og Jonas’ far, som bor til leje på førstesalen, forsøger at blive gode venner over julepynten.

Sofie og Jonas spilles af de debuterende børneskuespillere Laura Østergaard Buhl og Lukas Schwarz Thorsteinsson, og på rollelisten som de voksne og guderne ses bl.a. Troels Lyby, Ann Eleonora Jørgensen, Vigga Bro, Søren Spanning, Kurt Ravn, Peter Frödin og Martin Brygmann, som også har skrevet musikken til ”Jul i Valhal”. Familiejulekalenderen er produceret af Cosmo Film, som også stod bag succesen ”Jesus & Josefine” fra 2003.

Medvirkende

Castet er spækket med kendte og folkekære skuespillere.

  • Sofie – Laura Buhl
  • Jonas – Lukas Thorsteinsson
  • Tove – Ann Eleonora Jørgensen
  • Asbjørn – Troels Lyby
  • Emma – Clara Bahamondes
  • Ragnhild – Vigga Bro
  • Snifer (hund) – Louis
  • Loke – Martin Brygmann
  • Odin – Søren Spanning
  • Heimdal – Peter Frödin
  • Thor – Henrik Noél Olesen
  • Balder – Cyron Melville
  • Hel – Lotte Andersen
  • Ydun – Lene Maria Christensen
  • Freja – Helle Fagralid
  • Tyr – Bjørn Fjæstad
  • Njord – Morten Eisner
  • Sif – Bodil Jørgensen
  • Thrym – Morten Suurballe

Lokes Rapsody

Det er så godt som umuligt at tænke når man sidder på knæ og er lænket som et fæ i alle disse år hvordan og hvornår får jeg chancen for at klippe mit hår uden skæg i mit æg vil jeg forlade min væg og tage hjem til dem og med klør fem være slem igen en gammel ven af familien der stikker vendekåbefjæset frem og det kan da godt være at to børn får gode idéer overser en måske en smule skidt karakter glemmer at fokusere inde-sner i mere end et frikvarter giv mig klaver

hør hvor det kvaser når jeg maser aser til laser de hænger i klaser daser og fjaser nu skal du til at passe på Thor kvindagtige smørtenor man ved hvor du bor

Jeg er slet ikke bitter eller vred

Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd

Så nu tager jeg afsted vil du med

Hov hvad er den af snif snif snif er det mon hjemmebag næh det er den søde duft af nederlag gudernes ubehag bliver den smalleste sag og med det trylleste slag tvinger jeg juledage tilbage i mørke og klapper kager der desværre smager af tørke hey Odin du er til grin i din ruin en lille enøjet dværgkanin der ryster som en kryster når jeg forlyster mig ho ho ho ho hvem er mon trængt op i en krog på tilbagetog guddommeligt sprogsammenkog

snart begynder en ny epoke med en fyr der hedder Loke

Man kan da ikke bare sådan smide sin familie ud

især ikke når de ovenikøbet er født som gud gåsehud

Nu er det nok syng i flok gå amok gudechok Lokelok ragnarok

Jul i Valhal Intro

I en frysende vinterskov
Hvor fortidsminder rævesov
Daler sneen fra bomuldsskyer
Her begynder et eventyrLange skygger i måneskær
Natten skjuler hvem du er
Fjender mødes i skæbneslag
Vinden hvisker om sidste dag

Is i maven et kort sekund
Ud hvor de vilde vover
Og menneskebørn som ved
Ondt bekæmpes med kærlighedPå rejse ind i mørket
Et univers i frit fald
Men håbet bringer lys i Midgård
Og Jul i Valhal
Må venners heltegerning
Vise guderne og os
Der er bedre ting vi ku’ leve for end at slås

Lysets Vej

Først når man ved
At den sidste sang er sunget
Og den sidste blomst udsprunget
Ikke flere kys kan givesStår alting klart
Hvert et øjeblik det gælder
Hver en vågen time tæller
Hvert minut er dyrebartEr det mon sandt
Var det hvad jeg kunne nå
For på et kort sekund mit liv forsvandt
Et hjerte sat i stå

Men nu tændes lyset i mørket
herinde findes håbet for mig
Lad nu nattens skygger fordrives herfra
Og lad lyset vise mig hvordan jeg
kan finde selve livets vej
Nu vil jeg drømme himlens porte på klem og skynde mig hjemSå blev der tyst
Overalt er mørkt og stille
Et hjerte sat i ståMen nu tændes lyset i mørket
herinde findes håbet for mig
Lad nu nattens skygger forsvinde herfra
Og lad lyset vise mig hvordan jeg kan finde livets vej igen
Lysets vej

I morgen og i dag

Vi to er verdens bedste venner
Og jeg vil gøre alt for dig
For når bare du er tæt på
Bliver jeg meget mere migDu giver mig lyst til svinkeærinder
Til skattejagt og æblerov
Himmelflugt og guddommelig sjovAlene er jeg hverken modig
Særlig hurtig eller stærk
Men når vi to forsvinder sammen
Får fantasien vokseværk

Du giver mig lyst til kælketure
Til stjernekast en frostklar nat
Sneboldkamp, skøjteløb, et-tag-fatDu er en ven efter min smag
Een der er sød imorgen og idag
Sammen med dig stikker jeg af
Vi er på vej i morgen og idagHvis jeg skal vælge én i verden
Der gør mig glad, så bliver det dig
Og det bedste af det hele
Du vil også vælge mig
Du giver mig lyst til hemmeligheder
Du giver mig mod og håb og tro
På at alting kan ske for os to

Gudesang

Myter højt fra nord
har fortalt jer hvad vi gjorde
ikke gamle skrøner som I går og tror
det er glemt hos jer
hvem der skaber tordenvejr
blæser på mit horn når enden den er nær

Gudinderne giver
styrke og elskovsglæder
til drenge og piger
et sted du kan bo hvis du er død-sød

I må tro på hvad I vil
på kærlighed og held i spil
Indtil I får stillet jeres træsko
Blot I ved guder kigger ned
Vi følger med

Vi kan slet ikke lade være
i vores kamp mod en jættehær
skærmer vi jer med skjold
og tæsker dem med sværd

Vi er tæt på dig
at forgude os er en dejlig leg
vi har stadig alt som mennesker ønsker sig

Gudinderne giver
hersker i alle verdener
hør hvad vi siger
ellers kunne døden spille smart snart

I må tro på hvad I vil
på kærlighed og held i spil indtil
I får stillet jeres træsko
blot I ved guder kigger ned, vi følger med

Overset af tidens tand
skyllet bort i glemslens vand
det er svært når man er
aser der maser alt hvad man kan

I må tro på hvad I vil
på kærlighed og held i spil
indtil I får stillet jeres træsko
Så værsgod tro på hvad I vil
på kærlighed og held i spil indtil
i får opfyldt jeres drømme
blot I ved guder kigger ned
Vi følger med

Fuld af jul

Pynten hænger i hver en krog
Små nisser kravler på rammen
Klejnerne snor sig bag dåselåg
Juledage er tilbage

Båndet klemmer en appelsin
Konfekten kræmmer i huset
Glöggen er varm på en rosin
Alle kager står og bager

Jul på alle hylderne
Jul i stue, kælder og kvist
I vore hjerter fylder den
Så vi alle bliver små englebørn til sidst

Et juletræ kommer pyntet hjem
To mandler smutter i kanen
Tre bløde pakker får et klem
Stjerner glitrer, fehår sitrer

Bliver julen mon hvid?
Pyt med det, bare vi får tid
Til julegaverus,
julebukkebrus og et knus

Den jeg ikke vil ha’

Går mellem træer
Bregner og bær
Mos mellem tæer
Prøv du i højhælede sko og se hvad der sker
Landlig komfort
Se! der står en stor og rigtig flot hjort
Jeg synes jeg spilder tiden
Livet er kort alt for kort til en hjortHvorfor dog være alene
Når vi kunne dele hver dag
Men du er den eneste ene
Som jeg slet ikke vil have

Snak i mobil
Sushi med stil
Storby profil
Du er jo alt fortravlet stop og giv mig et smil
Det er da smart
Med det friske tempo dejlig høj fart
Jeg synes du spilder tiden
Livet er rart alt for rart til den fart

Hvorfor dog være alene
Når vi kunne dele hver dag
Men du er den eneste ene
Som jeg slet ikke vil have

Rejse og se
Ligge i ske
Firenze måske
Hygge herhjemme uden stress
Og så på café
Fest uden stop
Og stå glad og dejlig morgenfrisk op
Jeg synes vi spilder tiden
Vi to er et flop lad os bare holde op.
Så bor jeg hellere alene
For vi er som nat og dag
Du er den eneste ene
Når jeg slet ikke vil være alene
For vi kunne dele hver dag
Og du er den eneste ene
Som jeg slet ikke kan tage

Guilde til afsnit

Spoiler alert! Læs ikke videre hvis du er ved at se Jul i Valhal

AFSNIT 1
Storbypigen Sofie flytter ud til sin mormors gamle skovløberhus for at tilbringe en sidste jul i Danmark, inden hun skal rejse med sin mor om på den anden side af jorden. Sofie er ked af at miste sine venner, og ville ønske hun ikke skulle rejse. I mormors hus møder hun drengen Jonas, der bor på førstesalen sammen med sin far og sin lillesøster. Men Sofie bliver først glad, da mormor afslører, at skoven omkring huset engang var hjemsøgt af gamle nordiske guder. Og rygterne siger, at stendyssen på højen kan opfylde ønsker…

AFSNIT 2
Sofie er flyttet ud på landet til sin mormor, der fortæller, at skoven er hjemsøgt af gamle nordiske Guder. Sofie går på opdagelse ud til stendyssen Lokes Høj, hvor hun har set et magisk lys. Og da hun træder indenfor, møder hun en mystisk skikkelse, der sidder lænket derinde. Sofie står ansigt til ansigt med ingen ringere end den gamle nordiske gud – Loke.

AFSNIT 3
Sofie går tilbage ud til Loke i stendyssen. Loke afslører, at han kan opfylde et ønske, hvis Sofie til gengæld vil løsne én af hans tre magiske lænker. Asbjørn har taget en syg hare med hjem fra skoven, og Emma ønsker sig inderligt, at den skal blive rask igen. Men haren er så afkræftet, at kun et mirakel vil kunne redde den…

AFSNIT 4
Sofie tager Jonas med ud til Loke, der kurerede Emmas syge hare med sin runemagi. Jonas har et stort ønske, som han håber Loke vil hjælpe ham med. Det vil Loke godt – hvis Jonas til gengæld løsner den anden af hans tre magiske lænker. Hjemme får Tove et sprogkursus med posten, så Sofie kan lære kinesisk inden de skal rejse til Singapore. Sofie bliver ked af det, og ville ønske, hun ikke skulle af sted…

AFSNIT 5
Sofie er ked af, at hun skal rejse bort efter jul, og ville ønske hun ikke skulle af sted. Jonas synes hun skal bede Loke om hjælp, men Sofie ved ikke om hun tør. Loke har kun én af de magiske lænker tilbage, og hvad sker der, hvis de slipper ham helt fri? Hjemme i skovløberhuset har Tove rigtig travlt, og Asbjørn synes hun skulle prøve at holde fri for en gangs skyld. Men kan Tove overhovedet finde ud andet end at arbejde og rejse? Og kan Sofie og Jonas mon standse hende med Lokes hjælp?

AFSNIT 6
Sofie og Loke er kommet til at sætte Loke fri, og nu er Loke forsvundet fra sin hule. Udenfor er det begyndt at sne, skolen lukker på grund af frost, og Toves internet forsvinder. Er det første tegn på den frygtelige Fimbulvinter? Har Sofie og Jonas virkelig igangsat Ragnarok? Verdens ende? Der er kun én ting at gøre: Sofie og Jonas må finde Loke igen, og få ham tilbage til hulen, før det er for sent.

AFSNIT 7
Sofie og Jonas følger efter Loke gennem den hemmelige tunnel. Og ender i en anden verden: Asgård – hjemsted for de gamle nordiske guder. Her finder Sofie og Jonas gudernes sagnomspundne borg: Valhal. Men har Loke gemt sig her? Og hvilke eventyr venter der dem bag Valhals porte?

AFSNIT 8
Sofie og Jonas tager tilbage til Valhal for at bede Thor om hjælp med at fange Loke. Men Thor bliver rasende ved nyheden om, at Loke er flygtet, og fortæller den sande historie om, hvorfor Loke sad lænket i Midgård. Hjemme i skovløberhuset, prøver Tove at reparere det bord, som Emma smadrede med Thors hammer. Men også hun får brug for hjælp fra uventet hånd…

AFSNIT 9
Sofie og Jonas tager tilbage til Valhal for at finde ud af, om Loke har en ven. Én der skjuler ham, mens Loke planlægger Ragnarok. Ingen kan hjælpe Sofie og Jonas, før de møder kærlighedsgudinden Freja og hendes far Njord. Han skylder nemlig Loke en meget stor tjeneste. Hjemme skriver Tove og Asbjørn julekort, da de pludselig får besøg af en meget mærkelig tv-reparatør…

AFSNIT 10
For at genvinde sine kræfter inden Ragnarok, har Loke brug for Yduns magiske styrkeæbler. Så Sofie og Jonas tager til Valhal for at få fat i æblerne før ham. Men porten til Valhal er lukket, og Loke har lagt en snedig plan. Sofie og Jonas må være endnu smartere, hvis de skal overliste Loke.

AFSNIT 11
Loke har tabt en nøgle med hemmelig runeskrift, men Sofie og Jonas kan ikke læse runer. Ragnhild fortæller at runernes hemmelighed bevogtes af Odin – Gudernes konge. Men Odins hjælp er ikke gratis. Hvad skal Sofie og Jonas ofre for at få hjælp til runerne? Hvad skal Asbjørn ofre for at få Toves opmærksomhed? Og er Tove virkelig forelsket i Mr. Tong fra Singapore?

AFSNIT 12
Jagten på Loke bringer Sofie og Jonas til dødsriget Hel. Her møder de Balder, lysets gud. Han er død på grund af Loke, og skal sidde fanget her indtil Ragnarok. Sofie og Jonas vil hjælpe ham, men dødsrigets dronning vil ikke slippe Balder fri. Og pludselig ser det sort ud for Sofie og Jonas. For alle kan komme ind i Hel. Men ingen slipper ud igen…

AFSNIT 13
Lucia er lysenes fest, men i skovløberhuset er der strømafbrydelse, så alt er mørkt. Sofie og Jonas har fået en hemmelig besked fra Balder, men Emma har spist halvdelen af den. Så nu må de tilbage til dødsriget, hvor Balder fortæller dem vigtigt nyt om Loke. Han giver dem også en ganske særlig gave med hjem til Lucia…

AFSNIT 14
Loke er flygtet til Udgård: de onde jætters land. Her vil han samle den store jættehær til Ragnarok. Hvis Sofie og Jonas vil standse ham, bliver de nødt til at følge efter. Problemet er bare, at de ikke ved, hvor Udgård ligger. Kun guderne i Valhal kan hjælpe dem. Men hvordan skal de overtale Thor og de andre, til at sende to menneskebørn alene af sted til det farligste sted i Gudernes verden?

AFSNIT 15
Sofie og Jonas har nu et kort over vejen til Udgård. De gør klar til at rejse, og fortæller deres forældre, at de skal en tur til København. Men så let går det ikke: Asbjørn vil ikke have, at Jonas rejser, så Sofie må tage af sted alene. Mens Jonas sidder tilbage i Midgård, rider Sofie alene af sted mod jætternes land. Forude venter Loke, jættehæren og det farligste sted i Gudernes verden.

AFSNIT 16
Sofie og Jonas kommer til jætternes borg. Her regerer overjætten Thrym, der planlægger en stor fest for sin æresgæst. Sofie og Jonas prøver at komme ubemærket ind, men det er ikke let for to menneskebørn. Og snart går det op for dem, at Thryms æresgæst er Loke. Men hvorfor er Loke kommet? Hvad er hans plan? Og kan Sofie og Jonas nå at stoppe ham, før det er for sent?

AFSNIT 17
Sofie og Jonas vil fange Loke med de magiske lænker, før han starter Ragnarok. Sofie forklæder sig som jætte, men Loke er ikke så nem at narre. Mens Jonas er fanget i jættekøkkenet, bliver Sofie fanget af Loke. Hjemme hjælper Tove Asbjørn med at finde en ny tangopartner, og ingen af dem ved, at Sofie og Jonas pludselig er meget langt hjemmefra…

AFSNIT 18
Sofie og Jonas er tilbage i sikkerhed. Men de fik ikke fanget Loke, og nu er der kun en uge til Ragnarok. Kun én ting står imellem Loke og sejren. Et hemmeligt våben, der vil gøre ham uovervindelig. Sofie og Jonas går til guderne, der afslører, at det, Loke mangler, ikke er en ting men et dyr. Det største og stærkeste dyr i alle verdener…

AFSNIT 19
Fenrisulven er gemt et sted i menneskenes verden. Men ingen af Guderne kan huske hvor. Mens Sofie og Jonas går på opdagelse i gamle familiebilleder, får Tove besøg af et meget mærkeligt postbud %u2013 Loke i forklædning. Hvad laver Loke i skovløberhuset? Hvad er det for en hemmelighed, familiebillederne gemmer? Og er Fenrisulven måske nærmere end Sofie og Jonas tror?

AFSNIT 20
Loke har taget Snifer, der i virkeligheden var Fenrisulven. Loke har nu alt, hvad han skal bruge til Ragnarok. Sofie og Jonas tager til Valhal for at fortælle guderne sandheden. At de har sluppet Loke løs, og igangsat Ragnarok. Hvad sker der, når Guderne får sandheden at vide? Hvor langt vil Asbjørn gå for at forhindre Tove i at rejse? Og kommer Snifer nogensinde tilbage til Emma?

AFSNIT 21
Loke har fortrudt, og vil nu hjælpe Sofie og Jonas med at standse Ragnarok. Men Thrym har Fenrisulven, så måske er det hele for sent? Sofie og Jonas tager til Valhal for at afprøve en sidste, desperat idé: Kan de bryde spådommen om Ragnarok? Kan to menneskebørn ændre en guddommelig plan for alle verdeners ende?

AFSNIT 22
Guderne skal tilgive Loke. Det vil bryde spådommen og standse Ragnarok. Nu skal Sofie og Jonas bare finde én, der vil tilgive Loke for det, han har gjort mod Balder. Forklædt som Ragnhild tager Loke med tilbage til sin gamle familie. Mon Loke stadig har en ven iblandt dem? Eller er de stadig sure på ham? Og hvor længe mon Lokes forklædning kan klare Gudernes skarpe blikke?

AFSNIT 23
Thryms jættehær står ved Valhals porte. Gudernes skæbne ligger nu i hænderne på tre menneskebørn fra Midgård. Sofie, Jonas og Emma tager til dødsriget for at hente den sidste, der stadig kan nå at standse Ragnarok: Balder. Men lysets gud er et spinkelt håb i mørket. For Balder er fanget i Hel, og det endelige slag er kommet.

AFSNIT 24
Sofie og Tove skal stadig rejse bort på selveste juleaften, og det kan selv ikke de største nordiske guder lave om på. Eller kan de? Hvad har Loke i ærmet til jul? Hvad er Asbjørns julegave til Tove? Og skal Sofie og Jonas nogensinde se hinanden igen?

Scroll to Top