Cirkus Julius

Det er december, og Cirkus Julius har søgt vinterly i det gamle sukkerkogeri i Odense. Men midt i det hele får de af vide, at der ikke er penge til huslejen og de må flytte. Sammen forsøger de at samle penge ind så de kan blive boende, men det er ikke nemt når nisserne er på spil med deres drillerier.

Omslaget til bogen
Omslaget til bogen “Cirkus Julius” (1988) © Kai Flummer/Munksgaard/DR

Cirkus Julius var DR’s julekalender i 1988. Cirkus Julius er skrevet af og instrueret af Martin Miehe-Renard, mens musikken er skrevet af Jan Irhøj. Størstedelen af indspilningen af julekalenderen foregik på Sukkerkogeriet i Odense, og blev filmet samme dag som julekalenderen blev sendt. Dette gjorde det bl.a. muligt at improvisere med inspiration fra breve indsendt af seerne. Alle sekvenser med de 2 nisser var som det eneste båndet på forhånd og optaget i DRs studie i Aarhus.

Cirkus Julius er ikke udkommet på DVD Dog kan man se alle afsnit gratis på www.dr.dk/bonanza. Cirkus Julius-fans må derfor nøjes med bogen Cirkus Julius, der udkom på Munksgaard i 1988. Bogen er illustreret af Kai Flummer. Bogen har desuden noder og tekst til sangene fra julekalenderens soundtrack. Skuespilleren Søren Elung Jensen indtalte samme år historien som lydbånd, hvor også lyd og musik fra julekalenderen indgik.

Instruktion: Martin Miehe-Renard og Sandy Grant.
Producer: Louise Rønne. Carsten Fischer,
Producent: Hans Haagentoft,
Scenograf: Jakob Nielsen

1988