DR’s arkiver er fyldt med historier og minder fra danskernes julestads. Hver dag op til jul i 2014 støvede Danmarks Radio et gammelt klip fra TV Avisen af og viste det for alle jer og for dagens hemmelige gæst.
Se alle afsnit i deres fulde længde lige her på julestads.dk
Du vidste det næppe, men måske er her gaven, du lige stod og manglede: Navlebørsten. Til at rense din navle for navlefnuller.
Det er en af gaveideerne i et juleindslag fra TV-Avisen fra 1981.
Journalisten går kritisk til værks overfor årets gaveideer, og tilbage i studiet er dagens hemmelige gæst glad for, at nyhedsjournalistikken anno 2014 ikke anlægger samme hånlige tone.
Langt de fleste danskere vælger enten and eller flæskesteg til julebordet, mens kun et fåtal holder stadig fast i gåsen som julespise.
I dagens arkivklip møder vi en gåseavler fra Dragør, der ikke engang selv vælger at spise “det prægtige dyr”, gåsen. Han skal have and til jul!
Dagens hemmelige gæst forsvarer til gengæld gåsen med næb og fjer:
– Vi skal have danskerne tilbage på banen igen og spise store saftige gæs, som er besværlige og som man hele tiden skal tjekke i ovnen for at se, om den kan tåle lidt mere. Gåsen er svær, men det er et måltid, hvor vi kræser om maden, fortæller han.
Synes du, at toget hjem til jul er fyldt i dag? Så se dagens Juleklip fra 1981, hvor vi tager med på juleturen til Jylland med tog og færge.
Her sidder børn og voksne på skødet af hinanden i toget for at få plads til alle passagererne, der er på vej fra København til Kalundborg for at sejle mod Århus.
Og billedet bliver ikke bedre på Kalundborgbåden:
- Der er under én kvadratmeter plads til hver, og det er ikke meget på en overfart, der varer tre timer, forklarer speakeren i indslaget fra TV Avisen anno 1981.
Hvad giver man i julegave til kvinden, der har alt? Måske en togvogn!
Brug tre minutter i selskab med dr.dks julekalender, et nostalgisk royalt arkivklip og dagens hemmelige gæst.
I dag overdrog DSB den nye kongelige salonvogn til Dronning Margrethe. Vognen kører sin jomfrutur, når familien drager til Marselisborg Slot for at holde jul, fortæller værten i indslaget fra TV Avisen anno 2001.
Og tanken om at have sin egen togvogn vækker bestemt genklang hos dagens hemmelige gæst i #DRJuleklip.
Tænk sig at få sin egen togvogn! Men jeg tænker også, om dronningen så går rundt med et bundt nøgler, hvor hun skal holde styr på, hvad der nøglen til Fredensborg Slot, Amalienborg og togvognen? spørger gæsten sig selv.
Skal det være snapsen eller bilen? Træf en beslutning inden og nyd julefrokosten.
Sådan lyder opfordringen fra Rådet for Større Færdselssikkerhed i et indslag fra TV Avisen fra den 20. december 1971.
Her fortæller direktøren Ulrik Duurloo om risiciene ved at indtage alkohol og køre bil, og giver et godt råd med på vejen.
Og dagens hemmelige gæst i Juleklip er ikke i tvivl om, hvilket valg, han træffer før årets julefrokost.
Jeg vælger snaps, altid snaps.
”Skab arbejde – Køb dansk” formaner store skilte placeret på borde med strikstrøjer og andre julegavevarer i flere danske butikker i 1974.
Den ene fabrik efter den anden drejer nøglen om i starten af 1970’erne, og arbejdsløsheden samt den økonomiske krise har lagt sig som en tung (sne)dyne over julen.
Kampagnen er sat i søen af Dansk Arbejde, der i et indslag fra TV Avisen den 2. december 1974 forklarer hvorfor.
Der er ingen, der er interesserede i, at Danmark køber sig på fattiggården, sagde Hr Lystrup fra Dansk Arbejde.
Og dagens gæst kan sagtens huske kampagnen om at købe danske julegaver og de opfordrende klistermærker, der var drysset som julesne ud over de danske varer.
Men allerbedst kan jeg huske, at kampagnen blev forbudt igen. Det var noget med EF og det indre marked.
Julen er hjerternes fest.
Men det er langt fra alle hjerter, der har andre end dem selv at feste med. Og allerede i 1971 var stress og depression en uvelkommen gave i den søde decembertid.
Det forklarer en mand fra samtaletjenesten i Sct. Nicolai Kirke i det centrale København i dagens Juleklip, et indslag fra TV Avisen den 8. december 1971.
Samtidig får han dog sagt, at stress og depression er lidt er det samme. Og dét falder dagens “hemmelige”gæst, DRs sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling, for brystet:
Det er godt nok skidt, er hans reaktion på arkivklippet.
Depression er en sygdom. Selv en juleaften sammen med børn er man melankolsk, siger han.
Vi er nu en uge inde i december – men i butikkerne har julen allerede stået på i over en måned. Du har fået julekataloger i postkassen, set på grandekorerede butiksvinduer og overvejet at købe klejner i supermarkedet siden slutningen af oktober.
Men de mange uger med jul over det hele er for meget for nogle danskere. I hvert fald for TV Avisens studievært og reporter i dagens arkivlip – og for dagens hemmelige gæst, der, kan det godt afsløres, står tidligt op om morgenen på P3.
For hvad er der galt med at vente med at kaste sig over julen til omkring den 19 december?
Sne, sne og atter sne der daler smukt over Danmark, mens familien er samlet om flæskesteg, and og juletræet.
Den tanke gør de fleste danskere glade. Og er du en af dem, var julen 1981 en gave i sig selv.
Den 23. december fik meteorolog Niels Woetmann fornøjelsen af at give børn og barnlige sjæle årets gave: Snevejr julen over med temperaturer omkring frysepunktet.
Han ser nu lidt betuttet og frysende ud under interviewet, der foregår i det helt rette element: snevejr og kulde. Måske for at illustrere, at det altså virkelig sner…
I DR’s online julekalender #DRJULEKLIP viser vi hver dag et nyt arkivklip fra TV Avisen for en hemmelig gæst.
Julen kan nemt ende med at koste kassen. Men heldigvis kan en tur ned over den tyske grænse lette presset på pengepungen henover den søde og dyre juletid.
Dagens arkivklip fra TV Avisens arkiver handler om danskere, der tager turen til grænsehandlen i 1972.
De tusinder af danskere, der op til jul henter chokolade, marcipan, mandler og andet syd for grænsen, bruger i snit 100 kroner per familie, fortæller reporter Jørgen Møller.
Dagens hemmelige gæst i Juleklip morer sig ved tanken om de 100 kroner, som danske familier spenderede i snit i det tyske grænseland for mere end 40 år siden.
Men køber dagens gæst selv mad og gaver i Tyskland?
Se hvem gæsten er, og hvor bidt han egentlig er af bordershoppen, i dagens #DRJULEKLIP.
Flere end nogensinde har brug for julehjælp. Sådan lyder det nogle år i december måned fra de godgørende organisationer.
Og selvom det sikkert er rigtig nok, så er det heller ikke nyt. Antallet af ansøgninger til julehjælp satte i hvert fald også rekord i 1982, hvor TV Avisen besøger Børnenes Kontor. Kontorets leder kalder tilstanden for “fattigdom som i 1930’erne”.
Det er typisk den enlige forsøger med to eller tre børn, som er arbejdsløs eller kommet på bistandshjælp, og som bor i en meget dårlig lejlighed med petroleumsopvarmning, siger kontorets leder.
Dagens hemmelige gæst i julekalenderen har sjove minder om Børnenes Kontor. For da hun var barn, stod der på Nytorv i Aalborg en pølsevogn, hvor der henover facaden stod Børnenes Kontor.
Jeg troede, det var ment som en spøg. Som et sted du kan tage børnene med hen, og hvor de har det sjovt, akkurat som McDonalds er det i dag.
Der var engang, hvor hele Danmark så den samme julekalender: Den på Danmarks Radios tv…
I 1980 hed den “Jul og Grønne Skove” – eller i folkemunde “Poul og Nulle i hullet”. Julekalenderen blev til med få ugers varsel og skabte kæmpe seerstorm.
Som du kan se i dagens arkivklip fik det TV Avisens Mette Fugl til at kravle ned i hullet, hvor hun fandt B&U-chef Mogens Wemmer og konfronterede ham med utilfredsheden.
Dagens hemmelige gæst i Juleklip, kalder dog selv “Jul og Grønne Skove” for “et genialt koncept” – og han langer ud efter dr.dks julekalender, som ifølge ham har meget lavere seertal, end de præsterede dengang i monopoltiden:
Dengang havde vi hittet, praler han.
Julen er fuld af traditioner – også når det gælder musikken. Engang imellem kommer der fornyelse til, men det er stadig tre hits fra 80’erne der er de mest spillede julesange herhjemme, viser dagens arkivklip.
Og selv kunstnerne kan blive trætte af de gamle julehits.
Jeg synes den er god, og jeg kan vældig godt lide det stykke julemusik, men jeg har også hørt mig selv så mange gange, så jeg næsten ikke kan holde det ud, siger faderen til julehittet Jul Det’ Cool, MC Einar.
Dagens gæst er nu mere til rock. Så han hører hellere Mew og The Raveonettes, end Wham og MC Einar. Men han forstår nu godt, hvorfor Jul Det’ Cool er det mest lyttede danske julehit.
Det er en god raptekst. Vi kan alle sammen sætte os ind i alle de billeder, det der julestress og det halløj. Det er der, hvor man hygger sig bedst. Der er mange danske ting, der går igennem det nummer.
Hvem er julemanden egentlig – og skal man tro på ham?
Det er store spørgsmål, der bliver stillet til den almindelige dansker på Strøget i København i dagens juleklip fra TV Avisens arkiver.
Spørgsmålet om, hvem der er den hemmelige gæst i dagens julekalender er tilgengæld ikke så stort. Det er nemlig svært at holde hende hemmelig: Lotte Heise.
Den mangeårige forfatter, debattør og nuværende vært på P2 Musik tror ikke selv på julemanden. Men hun er overbevist om, at hun har en nisse boende derhjemme.
Den tager mine ting og gemmer dem, fortæller Lotte Heise i dagens #DRjuleklip.
Der er ni dage til jul og gavestressen begynder så småt at melde sig. Men hvad skal man købe?
Måske kan du finde inspiration i millenium-årtet 2000, som vi spoler tiden tilbage til i dagens arkivklip i dr.dks julekalender.
Dengang var børnene vilde med talende dukker og fjernstyrede biler, og de voksne købte sig fattige i oliesprays og de nyeste mobiltelefoner – såsom den bekendte Nokia 3310.
Factbox: JULEKLIP
Når 3310’eren dør, så er enden nær
Dagens hemmelige gæst er lidt af en gadget-nørd, og han kan godt huske den noget pudsige oliespray. Og de populære Nokia-telefoner ser gæsten stadig i dag.
Seriøst, det er ikke mere end en måned siden, jeg så en. Det er sådan en evighedsmaskine, så når de holder op med at køre, så ved man, enden er nær, fortæller han.
Men der kommer hverken oliesprays eller mobiltelefoner under juletræet hos den hemmelige gæst i år.
Jeg har besluttet at købe en ny drone til mig selv, siger han..
Når solen forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg, vælger de fleste danskere at holde ud og fejre julen i mørke og kulde.
Men nogen vælger altså at fejre julen på varmere breddegrader – vel at mærke, hvis de kan komme af sted.
Troede en ven lavede gas
Som du kan se i dagens arkivklipgår det nemlig ikke altid som forventet. I 1982 måtte “over 100” Grand Canaria-kunder hos flyselskabet Jet Set blive hjemme eller finde en anden feriedestination i al hast. Rejseselskabet eksisterede nemlig pludselig ikke længere.
Factbox: JULEKLIP
Og det faldt naturligvis ikke i de feriehungrende danskeres smag:
Jeg troede i og for sig, at det var en spøg. Jeg troede det var en ven, der lavede gas med os, som en af Jet Set-kunderne sagde til TV Avisen.
IKke juletræ ved poolen
Dagens hemmelige gæst i Juleklip har aldrig selv holdt jul ved swimmingpoolen. Men hun rømmer faktisk om det:
Så tror jeg,jeg ville sige: Vi dropper julen i år. At sidde med et juletræ i swimmingpoolen på Gran Canaria, det kunne jeg ikke forestille mig, siger hun.
I regn og slud, i sne og frost skal posten ud, når man er post, hedder det i julekalender-klassikeren Vinterbyøster fra 1973.
Og året efter kom juleposten så sandelig ud til tiden, i hvert fald hvis man skal tro dagens arkivklip i dr.dks julekalender. Her kan du blandt andet se postsorterende postmedarbejdere iklædt islandske sweatre på stribe – og et helt særligt pakkesorteringssystem:
Jeg synes det var rigtig hyggeligt at se de her postfordelere med bløde håndled øve sig i at kaste med juleposten, siger dagens hemmelige gæst, der også fortæller om, hvordan man fejrer jul dér hvor hun ofte er på arbejde: i Rusland.
Der er juleaftener, man husker bedre end andre. Eksempelvis den romantiske med dit livs kærlighed, den, hvor du fik alle dine ønsker opfyldt – og så måske den juleaften, hvor du fik en gratis tur over Storebæltsbroen.
Sådan har nogle danskere det i hvert fald, for juleaftensdag i 2002 holdt en storm Storebæltsbroen lukket i flere timer. Det var før smartphones var udbredt, før iPad’en fandtes, så som du kan se i dagens Juleklip brugte de ventende bilister meget af tiden med at lytte til radioen – uden en app, forstås.
Apropros radio, så er værterne på Radioavisen nok nogen af dem, der kan huske flest brolukninger og beredskabssituationer. Dagens hemmelige gæst er bestemt ikke nogen undtagelse hvad det angår – og han kan blandt andet også huske den jul, hvor Bornholm sneede helt til.
Hvis man skulle ønske god jul til venner eller familie til søs i 1985, var der otte forskellige tekster at vælge mellem.
Men tre af dem var på færøsk, så i virkeligheden var der kun fem muligheder, for eksempel “mange gode ønsker for julen” eller “med ønsket om en glædelig jul”.
De måske ikke synderligt forskellige beskeder kan du se ved selvsyn i dagens Juleklip fra TV Avisens arkiver, hvor Michael Rastrup Smith besøger Lyngby Radio. Det var nemlig dem, der stod for at sende de mange julehilsner ud på havet. I morsekode, naturligvis.
Sender ikke samme sms til flere
Dagens hemmelige gæst morser ikke sine venner til jul – nej, hun sender sms’er. Og hun gør en dyd ud af at sende forskellige beskeder til hver modtager.
Jeg har nogen gange fået nogen hvor man kan se, de har sendt ud til alle kontakter i telefonbogen, fortæller hun.
En helt særlig sportsgren spiller sig hvert år ud på de danske villaveje i december måned: Kapløbet om lyskæderne og kvarterets flotteste juledekorationer.
Men mange går for offensivt til værks, mener dagens hemmelige gæst i dr.dks julekalender, der kalder en del danske julelysentusiaster for “overtændte”.
Det er jo noget, vi arbejder meget med. At sidde på kommentatorpaldsen og vurdere: er spilelren overtændt eller ej til den her opgave. Og der vild et være min opfattelse, at der e ret mange, der er overtændte i den her disciplin, siger gæsten, der selv huserer på DR Sporten som kommentator.
Han var personligt mere til den stil, hans egen mor lagde ud med på barndommens altan.
Det var defensiv spillestil. Der var ikke så meget at gøre med, men der prøver man ligesom at spille efter forholdene. Der var lidt gran og en lyskæde, lyder det fra den hemmelige gæst.
Der ryger tit lidt ekstra indenbords i julen. Sådan er det hvert år, og sådan var det også for 30 år siden i det fra julekalenderen så kendte år: 1984.
Her satte TV Avisens Lasse Ellegaard (ham kender du måske også fra andre sammenhænge) blandt andet ægteparret Bent og Annie stævne:
Normalt plejer vi at holde jul for hele familien, hvor vi så får skinke og ris alamande. Og så er vi normalt ude 1. og 2. juledag, fortæller Annie, der anslår, at hun deltager i 8-10 julemåltider med ”festivitas”.
Dagens hemmelige gæst i Juleklip mener ikke, at der er sket så meget på de 30 år, hvad julemaden angår:
Det der blev spist i 1984 minder på mange måder om det, vi spiser i dag: der er for meget, fedt, der er for meget salt, der er for meget sukker. Det er fuldstændig de samme problemer i dag, siger den hemmelige gæst og tager selv en pebernød fra studiets hygge-skål.
Bag låge nummer 22 i dr.dk’s julekalender #DRjuleklip gemmer der sig et dramatisk klip fra TV Avisens gemmer.
Det er et indslag, som tager afsæt i kriminalromaners måde at fortælle historier på. Og det var da også netop en kriminalhistorie, som journalisten bag, Jens Olaf Jersild, skulle fortælle.
Den 22. december 1986 begik Blekingegadebanden nemlig et senerehen historisk røveri mod Daells Varehus, der i løbet af weekenden havde haft en god jule-omsætning på mere end syv millioner kroner.
Ville vise, at virkeligheden overgår fantasien
Vi vidste godt, at det var det her, som hele Danmark sad og ventede på. Det var virkelig stort, så det var en intensiv arbejdsdag. Og vi havde måske også et vist overmod, siger Jens Olaf Jersild i dag om indslaget.
Vi var jo i 20’erne, og som unge mænd i 20’erne ville vi jo gerne vise over for seerne, at nu kunne vi altså lave noget, der var ligeså spændende som film, fordi virkeligheden faktisk overgik fantasien med det her, fortæller Jersild.
I dagens afsnit af dr.dk’s julekalender #DRjuleklip er vi atter en gang dykket ned i TV Avisens arkivklip. Dagens klip er fra 1988 og dengang var det svært at finde ud af, hvornår, hvordan og til hvilken pris en gave kan byttes.
Men det kan også skabe problemer i familien at bytte en gave ud med noget andet, siger dagens julegæst og Mads og Monopolets helt egen Mads Steffensen, der gennem årene har fået mange henvendelser fra lyttere, der står i et bytte-dilemma.
Man har fået en gave til 200 kroner, og man har selv givet en til 500 kroner. Kan det have sin rigtighed? Og skal man sige noget?, spørger MAds Steffensen retorisk.
Man skal være glad for det, man får, for hvis nogen har givet en gave til 200 kroner, så er det, fordi de har kigget på dig og tænkt, at du skal have lige præcis den her dåseåbner, for den står du og mangler, og så er den givet i kærlighed, siger han.
På trods af gave-ekspertisen fra Monopol-tiden har Mads Steffensen dog også selv fået givet en gave, der ikke var lige i skabet til sin egen kone. En pool-kø, som konen endte med at bytte til en rød kjole.
Det var fint med mig, for jeg vil hellere se hende i den end med en pool-kø. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg havde tænkt på, siger han efter at have fortalt om, hvordan konens morfar inden da havde forsøgt at redde situationen.
De to brødre Anders og Julius, blev landskendte, da Søren Ryge Petersen fra 1990 og frem lavede i alt syv programmer om dem og deres landsmandsliv.
Julius døde for snart ti år siden – og selvom Søren Ryge Petersen stadig bor med den nu 85 år gamle Anders Sørensen som nabo, har han ingen planer om at se ham til jul.
– Vi har ikke så meget med hinanden at gøre mere. Han har ikke rigtig noget med nogen at gøre mere, fortæller Søren Ryge Petersen i sidste afsnit af dr.dks julekalender, hvor han er den “hemmelige” gæst.
Bag låge nummer 24 i dr.dk’s julekalender #DRjuleklip gemmer der sig et klip om en anden landmand, der ligesom Anders og Julius levede som en landmand før industrialiseringen.