Ca. 400 stk. alt efter hvor tyndt du kan/vil skære dem
Du skal bruge
500 g smør
450 g sukker
250 g lys sirup
15 g potaske
1 brev nelliker = 8 g
25 g kanel
75 g pomeransskal
100 g mandler
1 kg mel
Sådan gør du
Smør, sukker og sirup varmes op under omrøring til det syder i kanten. Fjernes fra varmen. Potasken udrøres i lidt koldt vand og tilsættes. Krydderierne drysses i sammen med hakket pomeransskal og smuttede mandler, der er snittet groft på langs. Massen afkøles, til den er håndvarm, og melet æltes i. Dejen trilles i tykke pølser, som lægges koldt nogle timer eller dage, som det passer bedst. Udskæres i tynde kager og bages ved 180° i 6-8 min.