Giver ca. 30 stk.
Du skal bruge
- 250 g smør eller margarine
- 300 g hvedemel (5 dl)
- 1 tsk. bagepulver
- 250 g kvark
- ca. 3 dl frugtmos
- 1 pisket æg til pensling
Sådan gør du
Hak fedtstof, mel og bagepulver sammen. Tilsæt kvark og ælt dejen til den er ensartet og smidig. Lad den hvile i køleskabet, ca. 30 min. Rul dejen ud til ca. 3 millimeters tykkelse. Stik runde stykker af dejen med en form eller et glas. Læg de runde stykker på en beklædt plade og læg en skefuld frugtmos i hver skive. Fold kanterne sammen med mosen og tryk dem godt sammen. Hvis man fugter dem med lidt vand, holder de bedre. Pensl kagerne med æg og bag dem midt i ovnen ved 225°C i 10-15 min.