Julelagkage

Du skal bruge

Dej

  • 4 æg
  • 125 g melis (1 ½ dl)
  • 125 g hvedemel (2 dl)
  • 1 tsk. bagepulver

Fyld

  • Saften af 2 appelsiner (ca. 1½ dl)
  • 1 dl æblemos
  • 2 dl sveskemos
  • 4 dl piskefløde
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 1 plade husblas

Pynt

  • Svesker og nøddekerner

Sådan gør du

Pisk æg og melis hvidt og skummende. Vend melet og bagepulver i. Hæld dejen i en velsmurt springform og bag ca. 30 min. ved 180°C. Bland æblemos- og sveskemos sammen. Pisk fløden til skum og tilsæt vanillesukker. Læg husblassen i koldt vand nogle minutter. Vrid let og smelt den i lidt kogende vand. Rør forsigtigt husblassen i flødeskummet. Skær den kolde kage ud til 2 bunde. Læg en kagebund på et fad og stænk lidt appelsinsaft på. Derefter lægges et lag frugtmos og flødeskum. Læg den anden bund ovenpå. Kagen glaseres med flødeskum og pyntes med svesker og finthakkede nøddekerner.

Andre julebagværk

Scroll to Top