Fra novellesamlingen Ved Juletid og andre Fortællinger af Cornelia Levetzow Maanen lyste henover den nyfaldne Sne, der dækkede Byens Gader og Hustage. Juleferien var begyndt, og Legetøjs- og Kageboder straalede i fuld Belysning. Nogle unge Piger og et Par Studenter kom lige fra Banegaarden bærende Haandkuffert eller Vadsæk. De gik smaasnakkende og leende i Flok, …
Aa, med det Barn har det da ingen Nød,» sagde en fyldig Herre med ligegyldig Stemme, idet han pegede paa en lille sortklædt Dreng.
Paa en af Dampskibskajerne i Kristiania laa der for en Del Aar siden et graamalet Træhus med fladt Tag, uden Skorsten, omtrent 4 Alen langt og lidt kortere paa den anden Lid.
Nissefar fortæller de små historier.
Det skrupknager i mig, så deiligt koldt er det! sagde Sneemanden.
De fleste danskere kan citere de første linjer eller vers af “Peters Jul”: Jeg glæder mig i denne tid…
Nissen kjender Du, men kjender Du Madamen, Gartnerens Madam?
Der var en rigtig Student, han boede paa Qvisten og eiede Ingenting.
Julen er en Ting, som Folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke
Julesneen var faldet så blødt og tæt i et par dage.