Julestadsjulemanden

julemanden

Oprindeligt har Julemanden otte rensdyr. “Rudolf med den røde tud” er nummer ni i flokken, og blev “opfundet” i 1939 af skribenten Robert L. May for stormagasinkæden “Montgomery Ward”. Forretningen ønskede en fortælling, de kunne bruge til PR. Kæden havde en tradition med at give malebøger i PR-øjemed, og ønskede at kunne uddele et hæfte der var “deres eget”.

Rudolf bliver til

Robert L. May fandt på beretningen om det lidt uheldigt udseende rensdyr, som han i arbejdsprocessen først kaldte henholdsvis “Rollo” og “Reginald”. Pointen i May’s historie var, at Rudolf blev “opdaget” af Julemanden, da han afleverede gaver til Rudolfs fa-milie. Ved et tilfælde så han, at det lyste rødt fra Rudolfs værelse, og fandt på, at den skinnende næse kunne bruges til at lyse gennem en stadigt stærkere tåge, der truede med at standse årets gaveudbringning. På omslaget til bogen ser man Rudolf med den skinnende næse i spidsen for hele Julemandens rensdyrspand

Fra tryk til musik

I 1939 var omsætningen af Rudolf-hæfter på over 2 millioner stk. Et antal der steg i de følgende år. Bogen blev første gang trykt kommercielt i 1947, i øvrigt efter at Robert May selv havde fået overdraget copyrighten til figuren. I 1949 udkom sangen om “Rudolph, the red nosed reindeer“, og figuren er efterfølgende blevet en fast del af den amerikanske forestilling om Julemanden. Bogen om “Rudolf med den røde tud” blev oversat til dansk omkring 1950.

blank

Antallet af rensdyr foran Julemandens kane er tilsyneladende ret variabelt. Den allerførste samlede trykte beskrivelse af Julemanden med rensdyr skyldes amerikaneren C.C. Moore, som i 1823 udgav digtet “A visit from St. Nicholas” i ugebladet Troy Sentinel.

Rensdyrene afbilledes

I 1848 udkom historien som bog med tegninger af J. C. Boyd, der således er den første, der for alvor giver julemanden form. I begge disse versioner har julemanden otte rensdyr, der beskrives som “tiny”, altså mindre end normalt. Julemanden selv kaldes også en “little old driver in a miniature sleigh”, hvilket antyder, at man ikke har forestillet sig, at han havde naturlig menneskestørrelse.

Deres navne

De otte rensdyr havde navnene: Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen. I dansk oversættelse er navnene: Sprinter/Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Derudover er der siden kommet et niende rensdyr til flokken. Det er som bekendt “Rudolf med den røde tud“, som en nat hjalp Julemanden med at finde vej i tågen, og siden har trukket Julemandens kane hver julenat.

Julemandens rensdyr på dansk

Første gang vi møder julemanden på dansk er i Louis Moe’s “Julemandens Bog” fra 1898, og her har han kun ét eneste rensdyr, som trækker kanen. Til gengæld har både julemand og rensdyr fuld naturlig størrelse, i modsætning til J. C. Boyds fremstilling.

blank
blank

Den Julemandstype vi i dag kender i Danmark, er sat sammen af mange forskellige figurer. Udgangspunktet må siges at være den hellige ”Nikolaos af Myra”, som var en af de mest populære helgener i Europa før reformationen. ”Sankt Nikolaos”, som han også kaldes, skal efter sigende være født i 270 i byen Patras, af velhavende forældre. Som nyfødt stod han op, med foldede hænder, da han fik sit første bad, og som ganske spæd nægtede han at die mere én gang på fastedage. Forældrenes velstand brugte han til velgørenhed. Ligesom Jesus kunne Sankt Nikolaos gå på vandet, og for eksempel frelse nødstedte søfolk.

Sankt Nikolaos ikke kendt i samtiden

Der blev dog ikke gjort noget særligt ud af ”Sankt Nikolaos” mens han levede. Det var først lang tid efter hans begravelse, da folk havde set mærkelige ting hænde omkring hans grav i Mary, at man begyndte at anse ham for helgen. Derfor har man også god grund til at tro, at rygterne omkring Sankt Nikolaos, overhovedet ingen grobund har i virkeligheden, men er en samling af gode historier, som opstod, mange år efter at han havde levet.

Sgt. Nikolaos stjæles

I 1087 var gravfreden forbi. Nogle søfolk fra Bari i Syditalien stjal liget. I deres hjemby byggede man en flot kirke til de hellige tyvekoster, som blev kaldt ”Basilica di san Nicola”, som stadig besøges af pilgrimme. ”Sankt Nikolaos” var en af de mest populære helgener, og sådan var det også herhjemme, indtil reformationen i 1536.

Gavmildhed er måske ophavet

Én af beretningerne om Sct. Nikolaj handler om, at hans nabo var kommet i pengenød. Det var så galt, at naboen ville sælge sine tre døtre til byens bordel. Tre nætter i træk luskede Sankt Nikolaj hen til huset og listede tre pengeposer ind, så pigerne beholdt deres dyd.

Børn fejrer Sankt Nicolaos

28. december fejrede den katolske kirke de børn, der omkom ved barnemordet i Bethlehem. Så valgte børnene en børnebisp og celebrerede selv messen. I 1200-tallet blev festen flyttet til børnehelgenen Sankt Nicolaos dag 6. december. De små deltagere fik en “Nicoloaosmønt”, en slags “erindrings-medajle”, som efterhånden blev “rigtige penge”, godter etc. Først var de en slags flidspræmier i skolerne, og siden en påskønnelse til alle artige børn. De ”ikke-så-artige” kunne risikere at få et ris i stedet for godter.

Helgen for søens folk

I 1500-tallet satte tyske børn et lille skib frem, til ”Sankt Nikolaos” helgendag, han var jo også søfartshelgen. Og så lå der en lille hilsen i det om morgenen. Efterhånden opstod der en folkelig tradition, hvor voksne kunne klæde sig ud som ”Sankt Nikolaj”, og lade “ham selv” komme med sagerne. Samtidigt fik han flere steder en hjælper, som fik alle de kedelige opgaver, for eksempel at krybe i kaminen, straffe uartige børn og andet.

Traditionens indtog i norden

Det er tvivlsomt, hvor meget af denne Nikolaj-tradition der nåede til Danmark, inden reformationen gjorde helgener upopulære. I nogle europæiske lande har man dog udviklet en folkelig ”Nikoloas-tradition”, hvor helgenen kom på sin særlige dag, d. 6. december, og gav en lille opmærksomhed til artige og gode børn. I øvrigt er det værd at nævne, at det ikke er alle lande, som har den samme Julemandstype. I Italien kommer “La Befana”, en gammel kone, med gaver, og i Grækenland er det “Sankt Basilius”, som dog efterhånden har fået samme påklædning og pondus, som vores Julemand. De kommer i øvrigt heller ikke juleaften, men til nytår.

Santa Claus bliver til

Den amerikanske ”Santa Claus” er en trind, rødmosset fyr i rødt, skindkantet tøj, som har langt skæg, og kommer med gaver. ”Santa Claus” er faktisk “Sinterklaas”, hollændernes betegnelse for ”Sankt Nikolaj”. Da hollandske udvandrere i 1626 grund-lagde Ny-Amsterdam (New York), byggede de også en Sankt Nikolaj-kirke.

A Visit from Sankt Nicholas

”Santa Claus” blev en selvstændig figur, og endte som en egentlig jule-mand. Han kom med gaver juleaften, i stedet for den 6. december. C.C. Moores digt “A Visit from Sankt Nicholas” (1823) var med til at gøre ham kendt og elsket. Her fortælles for første gang om, hvordan ”Sankt Nicholas” kommer flyvende i en kane, forspændt med rensdyr, og kravler gennem skorstenen for at aflevere sagerne hos artige børn.

blank

I ældre tradition er Julemanden ungkarl, hvilket naturligt hænger sammen med hans traditionshistoriske baggrund som katolsk helgen bisp. I nyere tid kan man imidlertid også træffe på forestillingen om at han er gift. Dette gør sig måske især gældende i USA.

Mrs. Claus

Eftersom Julemanden her hedder “Santa Claus (af Saint Nicholas), falder det oplagt at kalde hans kone for “Mrs. Claus”, idet “Santa” så opfattes som figurens fornavn. På dansk er konen så vidt vides navnløs.

Børn

Om julemanden har børn, er et endnu sværere spørgsmål at svare på. Der har specielt i nyere tid været forestillinger om Julemanden med børn, men det er ikke noget, som gyldigt har sat sig fast. Men hvis Julemanden har levet sammen med sin kone gennem mange år på et så øde sted som Nordpolen, så skulle det da være mærkeligt, om ikke han har fået et par børn eller flere.

blank

Julemanden, som han ser ud i dag, blev i praksis fastlagt og standardiseret af Coca-Cola Company i USA tilbage i 1931. Ligesom konkurrenten “Pepsi Cola” blev “Coca-Cola” dengang solgt som en slags vidundermedicin med mange mirakuløse virkninger. Navnet “Pepsi” kommer ligefrem af det engelske ord for mavesår “Peptic Ulcer”. Ordet Coca henviser til drikkens formodede indhold af et velgørende udtræk fra kokanødden, og ikke kokain, sådan som mange tror det.

Markedføring til børn

blank

Med tiden blev cola en mere almen udbredt læskedrik, og selskabets bestyrelse besluttede, at man også ville prøve at få børn til at drikke cola. Som led i den påtænkte markedsføring blev reklamemanden Haddon Sundblom sat til at udforme en børnevenlig coladrikkende Julemand i firmaets farver. Sundblom lod Julemanden beholde det lange skæg, nissehuen og den store pelskåbe, sådan som han tidligere var blevet fremstillet adskillelige gange, men han farvede disse Coca-Cola røde, og gav dem Coca-Cola hvide pelskanter. Det var den pensionerede sælger Lou Prentice, der stod model for Sundblom.

Udseendet standardiseres

Før Sundblom, blev Julemanden fremstillet på mange forskellige måder. Til tider var han en dværg, til tider var han kæmpestor, og der var tider, hvor han ikke var speciel munter. Han delte bare gaver ud til børn, fordi det var hans job og pligt uden fornøjelse. Men Sundbloms Julemand var nærmest et medlem af familien. En hyggelig legeonkel. Han blev en fyr af rigtig kød og blod, og hans menneskelighed gjorde ham til et bedre symbol på kærlighed, venlighed og det at give.

Disney kommer med

Året efter, i 1932, udkom den første af Walt Disney’s klassiske tegnefilm om Santa’s værksted. Der kom flere de følgende år, alle med Sundblom og Coca-Colas røde og hvide jule-mand i hovedrollen, hvilket var bidragene til at standardisere Coca-Cola Julemanden som den “rigtige” julemand. Først efter Anden Verdenskrig kom disse film til Danmark.

Julelanden med Coca-Cola siden 1931

Sundbloms Julemand har markedsført Coca-Cola siden julen 1931. I næsten 35 år brugte Coca-Cola Sundbloms tegninger i sin markeds-føring gennem trykte og elektroniske medier i hele verden, og med den stigende amerikanske indflydelse verden over, især efter Anden Verdenskrig, blev hele kloden langsomt udsat for Coca-Cola’s reklamer, som samtidig blev en markedsføring af den amerikanske julemand: “Santa Claus”.

blank

Man kan sikkert til uendelighed diskutere hvor Julemandens “rigtige” adresse er placeret. Mens vi her i Danmark mener, at Julemanden bor i Grønland, så mener andre folkeslag, deriblandt amerika-nerne, at Julemanden har sin hjemstavn på Nordpolen. I Finland hævder man at julemanden bor i Lapland, mens hollænderne er overbeviste om, at Julemanden kommer fra det varme Spanien.

Nordpolen

Imidlertid er der ingen tvivl om, hvilken adresse der var Julemandens første. I 1863 illustrerede Thomas Nast en samling juledigte, og han er den første, som giver Julemanden det udseende vi kender i dag. Han tegner ham som en stor tyk mand med hvidt skæg og klæder ham i pels kantet vams. Få år efter, i 1879, udførte han en tegning af en lille dreng, der poster et brev til Julemanden, og her er adressen “Santa Claus, North Pole”. Nordpolen er således Julemandens oprindelige adresse. I Louis Moes “Julemandens Bog” fra 1898 oplyser Moe, at: “Julemanden bor så langt mod nord, at selv polarforskeren Fridtjof Nansen aldrig har set røgen fra hans skorsten”.

Grønland

Dog er det alligevel i byen Uummannaq i det nordlige Grønland, at Julemandens “officielle” kontor ligger, der hvert år modtager tusindvis af breve fra børn over hele kloden, som har skrevet deres ønsker til Julemanden. Dette kontor var i 2006 lige ved at lukke, da kontorets grønlandske hovedsponsor havde valgt at trække sig fra foretagendet.

Lapland

I stedet meldte det finske firma “Nokia” ud, at de gerne ville være ny officiel sponser for Julemanden, mod at kontoret blev flyttet til det nordlige Finland, altså Lapland. Kontoret med verdens største postkasse ligger dog stadig den dag i dag i Grønland, mens stridøksen om placeringen af Julemandens bopæl langt fra er begravet.

Julemanden

Julemanden er et af de mest velkendte ikoner fra julen. Overalt i verden, i alle de lande hvor man fejrer julen, har man kendskab til Julemanden, mens de mere detaljerede fortolkninger af hans liv dog er forskellige. De mest ensartede og gennemgående træk ved dem alle er nok, at han er gammel mand med et langt hvidt skæg, som går rundt i en stor og varm rød drag med dertilhørende nissehue, og siger “Ho Ho Ho” til de, der krydser hans vej.

Sover længe på Nordpolen

Nordpolen
blank
Julemanden kigger på listen

Julemanden bor oppe i den evige vinter i Grønland eller på Nordpolen, og fordriver tiden ved at sove de første af årets 11 måneder væk, for derefter at vågne op i decem-ber, og bruge hele denne måned på at producere legetøj til alle verdens børn i, på hans hemmelige legetøjsfabrik, godt hjulpet af hans mange hjælpenisser eller hjælpe alfer. Der er dog stadig en del debat omkring julemandens adresse.

Juleaften

På Julenatten mellem d. 23. december og d. 24. december eller d. 24. december og d. 25. december, den selv samme nat hvorpå Jesus blev født, læsser Julemanden alle de mange gaver op på hans kane, som han spænder for med flyvende rensdyr, deriblandt “Rudolf med den røde tud“, og flyver hele jorden rundt, for at give en gaver til artige børn. Han parkerer slæden på taget, og kravler ned gennem skorstenen.

Efter al den hektiske aktivitet, flyver han hjem og går i seng igen, så han kan være klar næste jul igen.