For de fleste mennesker er julemåneden den travleste periode i årets løb – og det gælder også for brandfolkene ved landets brandvæsener. I forhold til en gennemsnitsmåned har brandvæsenet op til en tredjedel flere udrykninger i december. De mange ekstra brandudrykninger skyldes først og fremmest uheld og uforsigtighed i forbindelse med levende lys. Årsagen til den forøgede risiko er dels, at vi har mange flere lys tændt i december måned, dels at vi kombinerer de levende lys med gran og julepynt. Og hvert år koster julelys menneskeliv.
På den baggrund opfordrer Dansk Brandteknisk Institut til, at man udviser forsigtighed med de mange levende lys, vi tænder i juletiden.
“Når vi advarer mod disse brandfarer, er det ikke fordi vi prøver at ødelægge juleglæden og hyggen ved de levende lys. Tværtimod vil vi gerne bidrage til, at flere får en god jul – uden ubehagelige ulykker”
siger adm. direktør Peter Johansen fra Dansk Brandteknisk Institut.
“Man behøver hverken at undvære lys eller julepynt, hvis man i øvrigt bærer sig fornuftigt ad og passer på. Det er vigtigt, at man anbringer lysene i sikre, stabile stager og sørger for at holde flammerne og de brandbare materialer i god afstand fra hinanden. Derudover skal man sikre sig, at lysene bliver ordentligt slukket, inden man forlader dem – især inden man går i seng. Jeg tror, at disse råd er indlysende for de fleste, men det sker desværre, at nogle glemmer dem i forbindelse med travlhed, gløgg og julefrokoster. Det er derfor, at både vi og landets brandvæsner i denne tid minder folk om brandsikkerheden”, siger Peter Johansen.
24 brandgode juleråd
Anbring kalenderlyset i en stabil, ubrændbar stage.
Husk at slukke kalenderlyset. Gå aldrig fra tændte levende lys.
Stil ikke levende lys i nærheden af gardiner eller andet let antændeligt.
Anbring fyrfadslys i sikre, ubrændbare holdere.
Anbring de levende lys, så de ikke kan nås af mindre børn eller af hunde- og kattehaler.
Pas især på adventskranse og juledekorationer. Lysets flamme må aldrig kunne nå de brændbare materialer. Det sikreste er at holde lys og dekorationer hver for sig.
Tjek husets røgalarmer. Ha’ altid et reservebatteri liggende parat.
Røgalarmer bør ikke anbringes tæt på køkkenet: Det er irriterende, når osen fra julestegen sætter alarmen i gang.
Undgå skorstensbrand: Fyr kun med rent, tørt brænde, og sørg for rigelig lufttilførsel.
Undgå overbelastning af elinstallationerne – brug aldrig sikringer med for højt amperetal.
Brug ikke elektriske apparater, hvis der er “knas” med dem. Kassér dem, eller send dem til reparation.
Husk at slukke for strygejernet – og træk stikket ud.
Undgå løse ledninger på gulvet og mange forgreninger fra de enkelte stikkontakter.
Hvis der går ild i noget elektrisk: Afbryd for strømmen, før du slukker.
Ryg aldrig i sengen.
Undgå rygning i lænestol eller sofa, når du er træt eller døsig.
Hæld vand på asken, før du tømmer askebægeret i skraldespanden. Eller vent med at tømme askebægeret til næste dag.
Ha’ altid slukningsudstyr ved hånden. En 2 kg pulverslukker er effektiv, men en almindelig vandkande er heller ikke dårlig. Lad et par blomstervandkander med vand og spreder stå fremme.
Planlæg og øv, hvordan du og din familie kommer i sikkerhed, hvis der opstår brand i jeres bolig.
Hold altid øje med gryder og pander på komfuret. Forlad aldrig huset, og læg dig aldrig til at sove, når du har sat mad over.
Hvis der går ild i fedtstof: Læg låg på, så ilden kvæles, og sluk for varme- tilførslen. Brug aldrig vand til slukning af brændende fedt, olie, smør, margarine og friture.
Forbrændinger skal skylles med tempereret vand, indtil smerterne er væk.
Hvis det går galt: Alarmer brandvæsenet på telefon 1-1-2.
Anbring julelysene sikkert på juletræet, så flammen ikke kan antænde grene og pynt. Husk at slukke lysene – før de brænder helt ned. Pas ekstra på i dagene efter juleaften, når juletræ og -dekorationer er blevet knastørre.
Brandråd specifikt til de levende julelys
For at sikre, at julen ikke går op i røg, bør man følge disse råd, når man tænder adventskranse, kalenderlys og andre levende lys.
Gå aldrig fra levende lys
Den, der tænder, slukker
Hav altid vand i nærheden
Julen er en dejlig tid, men også en travl tid. Der er så mange ting der skal nås, og man kan let blive helt stresse af alt det der skal holdes styr på.
Derfor har jeg samlet nogle gode råd og fif til at kommen igennem julen uden alt for megen stress.
Motion og frisk luft
Brug den friske kolde luft og kom udenfor. En rask gåtur kan gøre underværker for at afhjælpe stress. Du behøver ikke at tagen turen alene. Du kan sagtens tage familien eller venner med. Går du en tur i naturen vil der også være mulighed for at finde materialer til julehyggen. Det kunne være gran, bark og mos til en adventskrans, eller muslingeskaller til at pynte bordet op med.
Planlægning afhjælper stress
Der sker så meget i julemåneden og arrangementerne ligger lige oveni hinanden. I stedet for at jage rundt i juletiden så forsøg i stedet at flytte nogle arrangementer til november eller januar. Dem du skal mødes med vil sikkert også gerne have lidt mere luft i decemberkalenderen.
Få julegaverne i hus
Planlægning af julegaverne er også en god måde at få ro i maven op til jul. Når der er styr på julegaverne, behøver du ikke løbe rundt i ugerne op til jul og febrilsk lede efter gaver. Køb så vidt det er muligt dine julegaver de 11 andre måneder end december. Start tidligt, nogle gange MEGET tidligt. Januarudsalget kan allerede give dig nogle gode tilbud til årets julegaver. Når du er i god tid kan du bedre få slappet af i juledagene.
Hjælp til indpakning
Når du køber julegaver, så kan du få butikken til at pakke dem ind. Så skal du ikke købe en masse gavepapir til indpakning og gaverne er færdige når du kommer hjem.
Færre men bedre gaver
Med det antal gaver mange af os skal give til hinanden, kan det være en god ide at gå flere sammen om en gave. Du kan dermed være med til at give en bedre gave og den afledte effekt er at der skal købes færre gaver. Når I er flere om en gave, vil budgettet være større og der er dermed flere muligheder til at finde den rigtige gave til modtageren. En anden måde at gå sammen på er at hjælpe hinanden med indkøbene. Del gaverne op til folk der har forstand på gaven eller kommer forbi de rigtige butikker. Med den rigtige planlægning vil indkøbet af julegaverne være mere effektiv.
Rend mig i traditionerne
Selv om du planlægger julen rigtig godt, bliver din kalender alligevel blive fyldt op med en masse julearrangementer dikteret af traditionerne. Mange familier har dobbelt op på traditionerne, forstået på den måde at både faren og moren har deres families traditoner. Ungernes institutioner supplerer op og de voksnes arbejde lægger yderligere traditioner til. Det bliver helt uoverkommeligt at skulle nå alt det, midt i den øvrige juletravlhed.
Lav dine egne traditioner
Traditioner skal være hyggelige, men det er de ikke altid. Julen skulle gerne opleves som værende hyggelig. En kærlig og fast gennemgang af julens arrangementer er nødvendig. Lav en prioriteret liste over arrangementer, invitationer og traditioner. Hvilke er nødvendige? Hvilke har du lyst til at deltage i? Hvilke kunne du godt undvære, hvis du blev nødt til det? Hvis du oplaver at julen er stresset, så er du netop nødt til at vælge noget fra.
Tag en god snak med din familie om hvad der betyder noget i din familie.
Skal der vælges nogen arrangementer fra?
Skal I lave noget enklere julemand eller uddelegere opgaven til flere?
Kan vi undgå at være ‘på gave’ med alle?
Julen er familiens højtid
Det lyder ret godt, ikke? Faktum er bare at selv om vi kalder det familiens tid, så er netop familien presset i juletiden. Der er så mange ting vi skal nå, og vi drøner fra det ene til det andet og føler at vi virkelig er fortravlede og kan mærke jullestressen snige sig ind på os.
Det er en af livets små absurditeter. Mens det er familiens højtid, så er det samtidig familien der er mest udsat. Prøv at geare ned og husk at nyde juletiden sammen med familien.
Julen behøver ikke være en masse arrangementer og traditioner som du føler dig forpligtet til at deltage i. Skru ned for arrangementer og op for familiehyggen. Så er der mere plads til ikke at blive stresset.
Er du godt og grundig træt af det materialistiske gaveræs op mod jul? Føler du, at det er spild af jordens ressourcer, at købe bunkevis af julegaver til en masse mennesker som reelt ikke mangler noget som helst? Synes du, at julens budskab om “at give” har taget en forkert og kommerciel drejning? Hvis ja, så kan du overveje at give velgørenhed som julegave.
Mit yndlings sted at donere penge, igen og igen. For bare 25 US-dollars kan du være med til at hjælpe en landmand i Uganda til at dyrke andre og bedre afgrøder eller en kvinde i Bolivia til at få en bedre ovn til sit lille bageri.
Mikro-kredit eller mikro-lån kaldes systemet hvor små lån ydes til fattige med landbrug eller mindre virksomheder. Kiva er en organisation, der har specialiseret sig i at formidle mikro-kredit via internettet. Folk, der ønsker et lån, præsenteres på hjemmesiden med billede og information om hvem de er og hvad pengene skal bruges til. Lånene er på maksimalt 12oo US-dollars (ca. 6500 kr.). Du kan som udlåner følge med i hvordan tilbagebetalingen forløber.
Kiva startede med at låne til fattige i 2004. Indtil nu har 89.000 personer ydet mikro-lån på mindst 25 US-dollars. Over 10 millioner US-dollars er indtil nu udlånt. Indtil nu er 100% af mine lån blevet betalt tilbage.
Her er der rig mulighed for at give velgørenhed som julegave. Hjemmesiden fungerer som enhver anden netbutik, men blandt varerne finder du blandt andet et jordemodersæt, en polio vaccine og en brønd. Idéen er, at du køber og betaler for en vare. Varen pakkes og sendes herefter fra et af UNICEFs lagre til et sted i verden, hvor der er brug for den. Som tak modtager du et kort, hvorpå der er et billede af din gave og en tekst der fortæller, hvilken forskel gaven gør i verden. På kortet er der også mulighed for at skrive en personlig hilsen. Kortet kan herefter gives som julegave.
Ibis
Her er der også mulighed for at give velgørenhed som julegave. Hjemmesiden fungerer som enhver anden netbutik, og blandt varerne finder du blandt andet skolebøger, en HIV forebyggelsespakke og en cykelambulance. Idéen er, at du køber og betaler for en vare. Varen pakkes og sendes herefter fra et af Ibis’ lagre til et sted i verden, hvor der er brug for den. Som tak modtager du et gavebevis, hvorpå der står en tekst om gaven. På gavebeviset er der også mulighed for at skrive en personlig hilsen. Gavebeviset kan herefter gives som julegave.
På hjemmesiderne www.planfadder.dk og www.bornefonden.dk kan du blive sponsor for et barn i Afrika, Asien eller Latin Amerika. Det koster 185 kr. om måneden, og du har mulighed for at forudbetale for flere måneder, hvis du ønsker det. Når du er blevet tilmeldt som sponsor, modtager du en mappe med foto og information om dit sponsorbarn, og idéen her er, at du kan give denne mappe som julegave. Denne gaveidé er faktisk også god til børn, især hvis du vælger et sponsorbarn, som har samme alder og køn som julegavens modtager.
Her kan du for 200 kr. købe et medlemskab i Dyrenes Beskyttelse som gælder i 12 måneder. Som medlem støtter du udsatte dyr i Danmark, og samtidig modtager du medlemsbladet Dyrevennen 6 gange om året. Idéen her er, at du kan vælge at købe medlemskabet som et gaveabonnement, så du betaler medlemskabet, men modtageren får medlemsbladet. En oplagt gaveidé i velgørenhedens tegn til enhver dyreelsker.
Det er ikke raketvidenskab at holde juletræet grønt og friskt julen over, hvis man overholder et par tommelfingerregler. Vigtigst af alt er at forhindre at træet tørrer ind.
Svinger man selv saven, er det vigtigt, at det nyfældede juletræ ikke kommer ind i stuen med det samme, men at det får lov at akklimatisere sig ved at være ude et par dage. Juletræet skal ligge eller stå i skygge et sted, hvor det ikke blæser, for så tørrer træet ud.
Inden man tager juletræet ind for at gøre det klar til julepyntning, skal man skære 2-3 cm af stammen, så det kan suge vand op. For hvis juletræet skal holde længe, er det en fordel, hvis det står i en fod med vand, og den skal fyldes undervejs i juledagene, da træet kan drikke op til 10 liter vand hen over julen.
Det kan også være en god ide at lade juletræet mærke lidt nedbør ved f.eks. at spraye det med vand. Men pas på de tussegamle flettede papirjulehjerter.
Lige så snar juletræet er flyttet ind i stuen, så gælder det om at holde det frisk til juleaften.
For det første er valget af træsort ikke ligegyldig. Nordmannsgran og nobilisgran holder sig bedre end rødgran og andre stikkende nåletræstyper.
Derudover skal man selvfølgelig sikre sig, at træet er så friskt så muligt, når man køber det. Enten ved at spørge juletræssælgeren, hvornår det er fældet, eller optimalt ved selv at fælde juletræet.
Personliggør din gave med indpakningen. At kaste lidt opmærksomhed og håndarbejdearbejde efter julegagaveindpakningen og julekort kan personliggøre den julegave, du giver.
Du kan let lave dine egne til og fra-kort ved at folde et stykke karton, så du får dig et dobbeltkort og på ydersiden klæber for eksempel motiver, du har klippet ud af dameblade eller de mange julekataloger.
Du kan også bruge det yderste lag af en serviet – så limer du først med en limstift på kartonen, lægger servietten på og gnider den på plads.
Den klassiske kartoffeltryk kan også bruges, både på kort og gavepapir: Du skærer en kartoffel over, snitter et grantræ ud og trykker med grøn farve.
Juleaftensdag bør alt emme af ro og frydefuld forventning. Men hvad nu hvis stuen flyder, badeværelset sejler, og gæsterne kommer om to timer?
Hvor skal man sætte ind, når nu man ikke kan nå den helt store julerengøring? Start med støvet
Man skal sørge for at tørre støv af på plane flader, for der kan det ses. I det hele taget skal man sætte ind hvor der er mest synligt resultat.
Selvfølgelig må man også rydde op og bede ungerne om at rydde op på deres værelser. Rod bidreger til fornemmelsen af at der er beskridt.
Badeværelset er det vigtigste sted at sætte ind. Badeværelset er et af de områder, du er nødt til at sætte ind på. Der er ingen vej udenom. Du skal gøre wc’et og vaskekummen rene og hænge rene håndklæder ud på badeværelset. Det giver sådan et hygiejnisk indtryk med et rent udseende. Hæng ligeledes et rent håndklæde ud i køkkenet, så gæsterne kan få vasket hænder, hvis der er nogen, som vil hjælpe til. Sørg også for at skifte karkluden, så den ikke ligner noget katten har slæbt ind.
Sørg for at fordele arbejdet mellem jer, så går det meget hurtigere.
Der er mange specielle dage i julemåneden, der er knyttet em masse traditioner til. Her er listet de fleste.
Advent
Tiden fra og med 4. søndag før jul til 24. december. Fra 5. årh. fejret som forberedelse til julen. Første søndag i advent tænder man det første af de 4 lys i adventskransen, der gerne er ophængt i røde bånd.
1. december
Den første af de 24 låger i julekalenderen åbnes. Kalenderlyset tændes første gang. Mange begynder at pynte op til jul den 1. december.
Op under jul
Mange hænger julestjernen op i vinduet. – Hvis man har en altan eller have, har man ofte et udendørs juletræ, som er tændt hele julen. – Man laver juledekorationer, f.eks. bestående af et stort julelys omkranset af små grangrene. – Man bager, specielle småkager, bl.a. vanillekranse, finskbrød, jødekager, brune kager, pebernødder og klejner. Mange drikker julegløgg.
13. december. Lucia-dag
Lucia-optog, hvor en såkaldt Lucia-brud, hvidklædt og med krans af levende lys om håret, fulgt af sine terner med lys i hånden. Vi har fået en tradition, som virkelig vækker glæde og begejstring der, hvor den overhovedet praktiseres, og det vil sige på skoler, i børnehaver, på alderdomshjem og på hospitaler.
23. december. Lillejuleaften
Juletræet pyntes. – Mange spiser æbleskiver og drikker gløgg.
24. december. Juleaften
Mange går i kirke juleaftensdag. – Om aftenen spises julemiddagen, der består enten af gås, and eller kalkun – eller af flæskesteg eller svinekam. Der spises ofte ris á l’amande med mandel i. – Juletræet tændes. – Gaverne uddeles. Børnene får at vide, at det er julenissen (julemanden), der er kommet med dem. – Der synges og danses om juletræet.
25. december. Juledag
Helligdag. Familiesammenkomster. Det store kolde bord med små lune retter. Man drikker ofte det stærke specielt bryggede juleøl.
26. december. Anden juledag
Helligdag. Familiesammenkomster. Igen det store kolde bord, men nu hos en anden i familien.
31. december. Nytårsaften
Ofte spiser man kogt torsk med kartofler og sennepssovs. Almindelig selskabelighed med vennerne. – Fyrværkeri.
1. januar. Nytårsdag
Helligdag. Ofte spiser man skinke med grønlangkål.
5. januar. Helligtrekongersaften
Juletræet tændes for sidste gang. – Ofte spiser man æbleskiver. Denne skik findes næsten ikke mere i Danmark, det er kun den ældre del af befolkningen der stadig fra gammel tid holder skikken i hævd, de unge har for længst smidt juletræet ud.
Undgå julestresshelvede ved at lave en liste over de julegaver du skal give.
Forberedelse er det gyldne nøgleord; overvej grundigt, hvilke julegaver der skal købes, og lav til sidst en liste over, hvor julegaverne skal købes, inden du bevæger dig ud i junglen.
Mangler du inspiration, kan det være smart at stille dig selv en række dybdegående spørgsmål: Hvad laver mor egentlig i sin fritid? Har far lige knækket et piskeris? Hvilke mærker går kæresten med?
Smugkig eventuelt i skabene hos den, du skal købe julegaver til, eller snak med en, som kender vedkommende endnu bedre end du selv. Find inspiration på nettet eller i bladene.
Vær ikke bange for at udnytte ønskesedlen – der er en grund til, at den overhovedet eksisterer. Er man bange for, at det bliver for kedeligt med en julegave fra listen, kan man eventuelt gøre lidt mere ud af julegaveindpakningen.
Julegaveindkøbene behøver ikke automatisk at blive en sur tjans. Sørg for at gøre gavedagen hyggelig. Tag en ven med, hold små pauser eller forkæl dig selv med en god middag. Kan det lade sig gøre, er det en god idé at gå ud om formiddagen, så man slipper for det værste juleræs.
Vær lidt ekstra personlig og benyt det lokale sprog når du sender en julehilsen pr. mail, postkort eller brev. Det skal nok vække begejstring hos mostagereb, at du ønsker Glædelig jul og godt nytår med rette ord og stavning – selvom det er et fremmed sprog for dig. Din hilsen får større vægt og bliver mere personlig og så det det også sjovt. Herunder finder du glosen “Glædelig jul og godt nytår” på mere end 300 sprog.
Acholi Mot ki Yomcwing Botwo Me Mwaka Manyen
Adhola Wafayo Chamo Mbaga & Bothi Oro Manyeni
Aeka Keremisi jai be
Afrikaans Geseende Kerfees en ‘n gelukkige nuwe jaar
Ahtna C’ehwggelnen Dzaen
Albanian Gëzuar Krishlindjet Vitin e Ri!
Aleut Kamgan Ukudigaa
Alsatian E gueti Wïnâchte & E glecklichs Nej Johr!
Alur Wafoyo Kado Oro & Wafoyo Tundo Oro manyeni
Alutiiq Piamci Amlesquat Uksut
Amharic Melkam Yelidet Beaal
Amuesha Yomprocha’ ya’ nataya
Angami U kenei Christmas mu teicie kes a-u sie teicie kesa-u sie niepete keluo shuzaie we
Apache (Western) Gozhqq Keshmish
Arabic I’D Miilad Said ous Sana Saida
Aragonese Nabidà! & Goyosa Añada benién
Aramaic Edo bri’cho o rish d’shato brich’to!
Aranés Bon Nadau!
Arawak Aba satho niw jari da’wisida bon
Armenian Shenoraavor Nor Dari yev Soorp Janunt
Aromanian Crãciunu hãriosu shi unu anu nãu, bunu!
Asturian Bones Navidaes & Gayoleru anu nuevu!
Assamese Rongaali Bihur xubhessaa lobo
Ata Maroyan na Pasko woy kaopia-an ng Bag-ong Tuig kaniyo’t langon mga sulod
Der er mange måder at tilberede en flæskesteg til juleaften på. Herunder
er opskriften på en langtidsstegt svinekam med sprød svær.
Salt stegen et døgn før tilberedning og lad den stå i køleskabet. Brug mellem tre og syv gram salt pr. kilo kød. Det fremmer kødets smag og giver en saftig steg. Sværen skæres (ridses) med en halv centimeters mellemrum – undgå at skære
i selve kødet. Har slagteren skåret sværen, skal den gås efter, da ridserne ikke altid er dybe nok, eller går hele vejen over stegen.
Vær omhyggelig med at gnubbe salt ned mellem alle sværene. Sværen skal ligge vandret under stegningen, så den bliver tilberedt jævnt. Det kan du gøre ved at lægge stanniol eller kartoffelstykker under stegen i den laveste side.
Stegen bliver mere mør og saftig, når den steges ved lav temperatur. Her skal du bruge stegetermometer, som stikkes ind midt i kødet. Stegen stilles midt i en kold ovn, som tændes på 100 grader.
Stegetiden
Når centrumtemperaturen er 50 grader, skrues ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Her skal man holde øje med, at sværen ikke bliver for mørk. Stegetiden på en langtidsstegt flæskesteg varierer mellem 2 og
3 timer.
