Julestadstraditioner

traditioner

Julemarkeder i 2021

Foto: Deutsch’s Julemarked på Højbro plads.

Duften af glögg og sprøde brunkager. Knitrende gavepapir og glitrende stjerner. Julen er fyldt med sanseoplevelser, og på julemarkederne får du det hele. Der har været afholdt julemarkeder i mange år i Danmark. Traditionen med at holde julemarked har dog haft en pause i slutningen af det 20. århundrede. I 1990’erne blev julemarkederne i den grad taget op igen. Derfor kan du finde julemarkeder over hele landet.

Julestads byder her på mange hyggelige julemarkeder rundt omkring i Danmark, hvor du kan gøre dine julegave indkøb i hyggelige rammer, nyde et glas varm gløgg eller bare indsnuse den gode stemning. Med andre ord et godt alternativ for dig, der gerne vil gøre indkøbsturen til en fornøjelse og undgå overfyldte stormagasiner og shoppingcentre!

Udvidet fra kun at være 21. december

Den 21. december var julens officielle dag for julemarkeder. Her kunne alle komme, og her mødtes bønder, håndværkere, borgerfolk, høj som lav, til handel. Det bare at være sammen, har dog altid været en fast del af et julemarked. I dag ar julemarkeder spredt mere ud. Mange holder fx julemarked i de 4 weekender hvor der også er advent.

I 2021 holdes julemarked mange steder i Danmark.

Her er en oversigt over julemarkeder 2021

Mangler dit julemarked for 2021, så klik på knappen og fortæl mig om det!

Julemarkeder på Fyn

Boltinggaard Gods – Julemarked

ammen med sin kone og et par børn.
En fast tradition er besøg af selveste julemanden og hans kone med deres kane rundt om på Godset. Foto: boltinggaard.dk

I slutningen af November åbner Boltinggaard dørende op for julemarked på Godset.

Populær
Boltinggaards julemarked er relativt nyt, men har allerede slået sig fast og har stor opbakning. Der er mange der dukker op for at komme i julestemning med deres familier.

blank

Mange boder
Den særlige julesteming er ikke svær at finde med boder overalt på gårdspladsen, i hestestalden, i Godsets to festsale samt filmstudiet og det nyistandsatte filmhus, hvor Thomas Sjølander, der broderer kostumer til internationale film og teatre, har sit værksted. Derfor er der også rig mulighed for at komme lidt i læ.

Julegodter til voksne og børn
Der kan smages på alle de lækre delikatesser og julegodter – børnene har mulighed for ponyridning med søde nissehuer på – og der kan nydes og købes julepynt, brugskunst, juletræer, dekorationer, glaskunst, mode og alt hvad hjertet kan begære.

Masser at spise og drikke
Markedet byder på flere drikke- og spisemuligheder, bl.a. æbleskiver og gløgg, rygende varm chokolade med pandekager, sprøde flæskestegssandwich, vafler på pind samt mulighed for at lave sin egen cupcake med børnene.

Hvor
Boltinggaard Gods
Kokskovvej 28
Boltinggaard skov
5750 Ringe

Hvornår
Fredag d. 29/11 kl. 15.00-20.00
Lørdag d. 30/11 kl. 10.00-16.00
Søndag, d. 1/12 kl. 10.00-16.00

Entré
Voksne: 70 kr.
Børn (4 år – 12 år): 30 kr.

https://www.boltinggaard.dk/da/boltinggaard-gods/gods/julemarked.html

H.C. Andersen Julemarked, Odense

blank
FOTO: H.C. Andersen Julemarkedet

Kom i julestemning med markedsboder og underholdning for hele familien, hestevogne og historiske karruseller.

Det myldrer med gøglere, lirekassemænd, markedsfolk og julekor – og H.C. Andersens eventyrfigurer.

Så kom og køb unikke julegaver, gløgg, æbleskiver og andet julegodt – og hyg dig med hele familien på Danmarks hyggeligste julemarked!

H.C. Andersen Julemarkedet bliver afholdt i H.C.Andersen Kvarteret i Odense de første to uger af december.

Der er fri entré til julemarkedet. Enkelte aktiviteter kræver dog betaling.

  • H.C. Andersen Julemarkedet blev afholdt for første gang i 2003.
  • Hvert år besøger omkring 50.000 børn og voksne julemarkedet.
  • De besøgende kommer fra primært fra Odense, Fyn og Jylland.

Siden 2012 er der sket en stigning i antallet af udenlandske gæster – særligt fra Norge, Sverige, Tyskland og Asien. Flere af de udenlandske gæster kommer til julemarkedet, som en del af en arrangeret busrejse.

Der er på H.C. Andersen Julemarkedet 65 boder, tre hestevogne, et stemningsfuldt, belgisk spejltelt og et væld af kor, musikanter, gøglere og skuespillere i gaderne til at skabe den rette julestemning fra 1800-tallet.

https://www.hcajulemarkedet.dk/

Hvor
Sortebrødre Torv
Odense


Hvornår
Fredag den 29. nov. kl.15-19
Lørdag den 30. nov. kl.10-18
Søndag den 1. dec. kl.10-17
Fredag den 6. dec. kl.15-19
Lørdag den 7. dec. kl.10-18
Søndag den 8. dec. kl.10-17

Entré
Gratis

Julemarked på Harridslevgård Slot

Stort og unikt julemarked i Danmarks største Riddersal i privateje. Her vil der være salg af håndfremstilles julepynt og juledekorationer, smykker, beklædning, samt  boliginteriør og brugskunst fra Chic Antique, Frk. Næsevis, Hauss m.m. 

Hele renæssanceslottet er pyntet op til jul, med anderledes juledekorationer og juleinspiration, der matcher de forskellige rum og sale. 
Julehygge ved klippe klister bordet, hvor børn med voksne, kan lave deres egen julepynt. Billedskattejagt for børnene, samt voksen konkurrencer, samt daglige konkurrencer i Riddersalen. Afslut eventuelt besøget i det hyggelige Storkøkken med gløgg og æbleskiver.

http://www.harridslevgaard.dk/juleaabent.htm

Hvor
Harridslevgård Slot
Assensvej 3
5400 Bogense

https://www.facebook.com/julemarkedpaaslottet

Hvornår
Lørdag 23. November kl 11-18
Søndag 24. november kl 11-18
Lørdag 30. novenber kl 11-18
Søndag 1. december kl 11-18
Lørdag 7. december kl 11-18
Søndag 8. december kl 11-18
Lørdag 14. december kl 11-18
Søndag 15. december kl 11-18

Entré
Voksne: kr. 70,-
Børn 3 – 12 år: kr. 35,-

Julemarkeder på Sjælland

Jul i Tivoli

Børnenes jul
Julemagi for de mindste. Jul i Tivoli har masser af aktiviteter for de mindste. Besøg blandt andet julemanden, smag på bodernes mange julelækkerier eller få et sus i maven i de mange sjove forlystelser.

Julestemning med tusindvis a lys
Til Jul i Tivoli tænder vi lys i mørket, og pynter op efter alle kunstens regler. Traditionen tro kan du gå på opdagelse i de mange juleboder, eller opleve illuminerede parader med Tivoli-Garden. I Tivolis Sale spiller både juleklassikkere og nye værker. Julegodter er der også masser af…

https://www.tivoli.dk/da/saesoner/jul

Hvor
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V

Hvornår
16. november 2019 til 5. januar 2020

Entré
Voksne 130,-
Børn under 8 60,-

Deutsch’s Julemarked på Højbro plads

Besøg det traditionsrige Julemarked på Højbro Plads, lige på hjørnet af Købmagergade og Strøget, der tiltrækker hundrede tusinder af turister fra ind og udland, en begivenhed i den søde juletid midt i København.

Kom i julestemning
Oplev julen som i de gode gamle dage med pyntede juletræer, mange km lyskæder omkredser julebyen med funklende julelys, drillenisser, rensdyr og julemandens kane. Besøg Københavns hyggelige juleby.

http://julemarked.nu/da/

Hvor
Højbro Plads
København K  – 

Hvornår
D. 15. November til d. 22. December 2019
Mandag til onsdag: 11.00 – 19.00
Torsdag: 11.00 – 20.00
Fredag: 11.00 – 21.00
Lørdag: 11.00 – 21.00
Søndag: 12.00 – 19.00

Entré
Gratis entré

blank

Jul i kødbyen

For første gang åbner vi op for et julemarked nede i vores butik, på Flæsketorvet 43, hvor vi har udvalgt forskellige mindre forhandler til at være med sammen med os.
Nyd duften af gløgg, der kommer i 2 versioner fra Copenhagen Destillery; – én med alkohol og én uden. Nyd smagen af friskbagte æbleskiver, julebag og risengrød samt varme drikke
Der vil også være juleiskager med julens velkendte smage.
Der vil være forskellige boder indenfor og udenfor vil der være mulighed for at sidde og lave snobrød.

Hvor
Flæsketorvet 43

Hvornår
Den 30/11+1/12 fra kl. 10 -17

Entré
Gratis entrè , gode parkeringsforhold lige ved døren.

Birkegårdens haver

blank
Foto: birkegaarden.dk

Birkegaardens haver giver en eventyrlig Jul på landet

Mange kan slet ikke undvære at besøge Birkegården i julemånederne, hvor der er hygge til både voksne og børn.

I år er det Den engelske have, der er centrum for julebelysningen, og den er smukt og fortryllende oplyst! Det bliver en helt ny oplevelse, hele Den engelske have er oplyst af det smukke hvide lys.

Julemarked der også har plads til børnene

Det står Birkegården meget nært at give en særlig oplevelse til børn og familier. De mange julemarkeder er for voksne. Birkegårdens julemarked er for både børn og voksne. I juleladen kan børnene ramme juleklokker, spinde lykke-julet og være kreative, udenfor er der familieskattejagt, sløjfejagt og æselridning, og efter dans om juletræet i Juleladen får alle børn en godtepose.

http://www.birkegaardens-haver.dk/eventyrlig-jul/

Hvor
Birkegårdens Haver ApS
Tågerupvej 4 / Tågerup
Vestsjælland
4291 Ruds Vedby

Hvornår
Fredag, lørdag og søndag:
27/11-29/11,
4/12-6/12,
11/12-13/12,
18/12-20/12

Entré
Voksen og senior 65+: 75 kroner
Børn (2-12 år): 65 kroner
Grupper over 15 personer: 70 kroner
Grupper over 45 personer: 65 kroner

Københavnstrups julemarked

Foto: Københavnstrup Julemarked
Foto: Københavnstrup Julemarked

Markedspladsen ”Københavnstrup” slår igen i år porten op til en ordentlig omgang julehygge – hver fredag, lørdag og søndag fra 6. december.

Her kan du købe dit juletræ eller funklende, funky nyt julepynt. Så er der også lidt genbrugs-varer – for om sommeren er Københavnstrup nemlig et loppemarked, så der er både lidt jule-ting og andet godt til overs fra loppemarkederne.

Og så kan man få stillet sulten hos madvognen ”Methas Pandekager”, der sælger glögg, vafler, pandekager mm.

Børnene kan tage en selfie med den to meter høje julemand – eller prøve kræfter med den gratis nisse-skattejagt.

Københavnstrup ligger lige hvor Gentofte og København mødes, men når du er der så føles det som om du er langt ude på landet: Et par fakler ved indgangen viser dig vej til de 5 rødmalede træskure, den gamle kane, julepynten og de mange juletræer.

Juletræer – Nordmannsgran og rødgran – kan fås i alle størrelser. Og så har Københavnstrup også Københavns eneste ”fæld-selv” juletræer: Rødgran i størrelsen 1-1,5 meter.

https://www.kobenhavnstrup.dk/julemarked-i-koebenhavnstrup/

Hvor
Københavnstrup
Lundebakken 1
2400 København NV

Hvornår
Åbent fra 6. december: Alle fredage, lørdage og søndage kl. 10 – 18.

Entré
Gratis

Bernstorff Slots Julemarked

Bernstorff Slot. Foto: Henrik Jessen
Bernstorff Slot. Foto: Henrik Jessen

År efter år åbnes slotsportene på det flotte Bernstorff Slot til et rigtig hyggelig og stemningsfyldt julemarked.

Julemarkedet med de over 90 udstillere vil præsentere alt hvad hjertet kan begære såsom, julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveideer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen og derved netop skabe en kommende familietradition.

Skulle sulten eller tørsten melde sig, alt imens man går rundt og nyder rammerne, familien og de mange udstillere, vil der også være flere stande med bespisning og drikkelse, der alle byder på julens lækkerier. 

https://chpevent.dk/event/bernstorff-slot-julemarked

Hvor
Bernstorff Slot
Jægersborg Alle 93
2820 Gentofte
Danmark

Hvornår
fredag, den 7. december 2019 kl. 15.00 – kl. 20.00
lørdag, den 8. december 2019 kl. 10.00  kl. 16.00
søndag, den 9. december 2019 kl. 10.00 kl. 16.00

Entré
Voksne: 100 kr.
Børn (4 år – 12 år): 30 kr.

Engestofte Gods

Foto: engestofte.dk
Foto: engestofte.dk

Besøg Danmarks hyggeligste julemarked,

Kom og oplev den magiske stemning på Engestoftes Julemarked og find årets julegaver. Her er et væld
af prægtige stader med de allerbedste lokal-producerede fødevarer, vin, honning, chokolade, brugskunst, smykker, blomster, nisser og alt hvad dit julehjerte ellers kan begære.

Ta’ børnene med, der er musik og underholdning til både store og små. Kom og besøg Julemanden i Vandtårnet, lav juledekorationer i Eventyrcafeen, eller gå tur med den Gamle Vægter, der fortæller historien om Engestofte. Som noget nyt er der levende musik i det nyrenoverede Værksted.

I cafeerne serveres der hjemmelavede flæskestegssandwich af helstegt pattegris, grillpølser, toasties, gløgg, æbleskiver, klejner og mange andre lækkerier.

https://www.engestofte.dk

Hvor
Engestofte Gods
Søvej 10
4930 Maribo

Hvornår
7/12-2019 kl. 10-16
8/12-2019 kl. 10-16

Entré
Voksen 50 kr.
Barn u. 12 år 10 kr.

Vesterbro RAW

blank
foto: Vesterbro RAW

Vesterbro RAW inviterer lørdag d. 7. december for 4. gang til marked og præsenterer alt det skæve, rå, weird og RAWsomme kunst, kunsthåndværk og delikatesser, du ikke ser andre steder.

37 kunsthåndværkere vil præsentere absolut unikke gavemuligheder. Du kan bl.a møde Abandoned Dollhouse og hendes skræmmende dukkehusdukker, rå piercingsmykker, håndskårne træskeletter, lamper af gamle Nilfiskstøvsugere, bionedbrydeligt glitter og ørestikker af indfarvede fiskeknogler.

Deltagende kunstner Eva Hansen siger: “RAW er utvivlsomt det mest spændende kunst- og kunsthåndværkermarked, jeg nogensinde har oplevet.

Netop fordi det ikke er mainstream; boderne præsenterer virkelig noget, man ikke ser andre steder.”

Baren i Råhuset sælger bl.a Annettes hjemmelavet glögg, æbleskiver mv.

Vesterbro Raw Alternative Weird har en passion for at præsentere alle de produkter, som kan have svært ved at få plads i offentligheden, og er en invitation ind i det skæve, rå, ukonventionelle, anderledes, utæmmede kunsthåndværk, design og kunst.

Råhuset er et lille, stemningsfyldt spillested med et stort hjerte.

Det ligger i Københavns centrum, kun 5 min. fra Hovedbanegården. Råhuset holder til i den gamle veterinærkontrol, som er en del af Den Brune Kødby. Forsamlingshuset ligger lige ved siden af Råhuset.

Besøg vores event på Facebook og få mere at vide.

https://www.facebook.com/vesterbroRAW/

Hvor
Rådhuset og Forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads ved Halmtorvet, København

Hvornår
7. december kl 11-17.

Entre
Gratis adgang.

Jylland

Julemarked på Sæbygaard Slot (J) – kommer senere

Jul i Den Gamle By, Aarhus

blank
Foto: Den Gamle By

Der er masser af oplevelser for store og små og garanti for julestemning i de hyggelige gader blandt hestevogne, julepynt og lysende lanterner. Gå på opdagelse i de historiske huse og se, hvornår juletraditionerne opstod, nyd en kop varm kakao, julemad eller julegodter fra boderne og køb julepynt og julegaver i butikkerne.

https://www.dengamleby.dk/jul/

Hvor
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C

Hvornår
23. november – 5. januar 2020

Entré
Voksne DKK 135,-
Børn op til 17 DKK 0,-
Studerende DKK 70,-

Julemarked på Gram Slot

blank
Foto: gramslot.dk

Kickstart din julestemning og kom til Jul på Gram Slot. Nyd duften og smagen af gløgg, æbleskiver & julebag og mærk stemningen af julehygge, der hersker overalt på slottet.
https://www.gramslot.dk/julemarked/

Hvor
Gram Slot
Slotsvej 54
6510 Gram

Hvornår
Lørdag d. 16. november, kl. 10-16
Søndag d. 17. november,  kl. 10-16
Lørdag d. 23. november, kl. 10-16
Søndag d. 24. november,  kl. 10-16

Entré
?

Rosenholm Slots Julemarked

blank
Julestemning på Rosenholm slot. Foto: CHPevent

Julemarkedet byder på underholdning, mad og drikke og over 70 udstillere, som alle er klar til at vise jer deres flotte produkter der spænder lige fra julepynt, til julegaveideer og meget meget mere.

Når man ankommer til julemarkedet vil man først kunne nyde den flotte slotsalle, der er pyntet op til julen med store juletræer. Når man nærmer sig det smukke slot og slotsområdet, vil man kunne dufte alle julens godter, og rigtig komme i julestemning.

Her vil man kunne gå på opdagelse blandet udstillerne der er fordelt rundt på de smukke områder, lige fra slotsparken, de storslåede slotssale, de rustikke rum i slotskælderen, til hestestalden der stadig viser hvordan hestene levede engang.

Julemarkedet har noget til alle; mangler man ideer til julegaverne, kan udstillere mere end blot inspirere en, da der er alt lige fra smykker, brugskunst, lækre vine, chokolade, lys, kunst, tøj m.m. Skulle tørsten eller sulten melde sig imens man går rundt og nyder julemarkedet, vil der også være rig muligheden for at få stillet trangen. Da der vil være julemad, specialiteter, varme og kolde retter og drikkelse.

https://chpevent.dk/event/rosenholm-slot-julemarked

Hvor
Rosenholm Slot
Rosenholmvej 119
8543 Hornslet
Danmark

Hvornår
Lørdag d. 09. november kl. 10.00-16.00
Søndag d. 10. november kl. 10.00-16.00

Entré
Voksne: 70 kr.
Børn (4 år – 12 år): 30 kr.

Voergaard Slot

blank
Foto: voergaardslot.dk

Bag den brede voldgrav og de meter tykke mure finder man Danmarks smukkeste renæssance slot, som igen i år vil danne rammer om et overdådigt julemarked.

De over 70 udstillere vil være at finde i de smukke og storslåede slotslokaler, laden, slotsgården og rundt på området. Julemarkedet vil præsentere alt hvad hjertet kan begære såsom, julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveideer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen.

Skulle sulten eller tørsten melde sig, alt imens man går rundt og nyder rammerne, familien og de mange udstillere, vil der også være flere stande med bespisning og drikkelse, der alle byder på julens lækkerier.

For de mindste vil der være mange spændende aktiviteter, man vil bl.a. kunne aflevere sin ønskeseddel til julemanden og hans kone samt møde nissebørn.

https://chpevent.dk/event/voergaard-slot-julemarked

Hvor
Voergaard Slot
Voergård 6
9330 Dronninglund
Danmark

Hvornår
Fredag d. 29. november kl. 12.00-16.00
Lørdag d. 30. december kl. 10.00-16.00
Søndag d. 01. december kl. 10.00-16.00
Lørdag d. 07. december kl. 10.00-16.00
Søndag d. 08. december kl. 10.00-16.00

Entré
Voksne: 110 kr.
Børn (4 år – 12 år): 30 kr.

Jul i Viborg

blank

Det hyggeligste julemarked.
Jul i Viborg har i de senere år markeret sig som en af Danmarks hyggeligste julebyer. Hele byen er smukt rammet ind i flotte julelys og med det store overdækkede julemarked på byens historiske torv, Nytorv, spreder julestemningen sig til både store og små. Hver dag er der arrangeret hyggelig juleunderholdning, med blandt andet musikalske indslag, julebanko for både børn og voksne og spændende julefortællinger.
I år kan man endda opleve et nyt stort julemarked i tre etager i den store gamle museumsbygning på Hjultorvet. Det er i de to første weekender i december, at man kan opleve et væld af spændende juleboder, værksteder og stemningsfyldte rum, med smagen og duften af jul som i gamle dage. Der er gratis adgang.

https://www.juliviborg.dk

Hvor
Nytorv, Viborg

Hvornår
Åbningstider Julemarked på Nytorv:
Fredag 29. nov. 14.00 – 22.00
Lørdag 30. nov. 10.00 – 18.00
Søndag 01. dec. 10.00 – 18.00

Mandag 02. dec. 12.00 – 18.00
Tirsdag 03. dec. 12.00 – 18.00
Onsdag 04. dec. 12.00 – 18.00
Torsdag 05. dec. 12.00 – 18.00
Fredag 06. dec. 12.00 – 19.00
Lørdag 07. dec. 10.00 – 18.00
Søndag 08. dec. 10.00 – 18.00

Mandag 09. dec. 12.00 – 18.00
Tirsdag 10. dec. 12.00 – 18.00
Onsdag 11. dec. 12.00 – 18.00
Torsdag 12. dec. 12.00 – 18.00
Fredag 13. dec. 12.00 – 20.00
Lørdag 14. dec. 10.00 – 20.00
Søndag 15. dec. 10.00 – 18.00

Mandag 16. dec. 12.00 – 19.00
Tirsdag 17. dec. 12.00 – 19.00
Onsdag 18. dec. 12.00 – 19.00
Torsdag 19. dec. 12.00 – 19.00
Fredag 20. dec. 12.00 – 20.00
Lørdag 21. dec. 10.00 – 20.00
Søndag 22. dec. 10.00 – 18.00

Mandag 23. dec. 10.00 – 19.00
Baren på julemarkedet holder åbent til kl. 20.00 alle dage fra 30. nov. – 23. dec.

Åbningstider: Jul på det gamle museum:
29. november kl. 16.00 – 22.00
30. november og 1. december kl. 10.00 – 16.00
7. og 8. december kl. 10.00 – 16.00

Entré
Gratis adgang

Jul på Friland

blank

Kom til et julemarked lidt ud over det sædvanlige. Her er nemlig fokus på hvordan vi alle kan være med til at skabe en mere bæredygtig jul. Julen kan for mange familie være en tid hvor det kunne være ekstra rart med en hjælpende hånd og inspiration til hvordan den travle juletid kan blive mere nede på jorden, afslappende, hyggelig, fokuseret på de små ting, uden overflod og overforbrug.

Der vil være gode ideer, værksteder for børn og voksne, boder med lokale lækkerier, stande med lækre håndlavede ting og selvfølgelig mulighed for at få sig en god frokost eller kaffe og kage. Selvfølgelig økologiske.

Kom og nyd lysene i mørkningen, bålene, musikken, stemningen og hyggen.

Kreative værksteder – lav selv dine julegaver
Der vil være værksteder både for børn og voksne. Her kan man bla. lave egne bolcher, filte, lave lanterner, male på sten, bygge noget i træ, lave dit eget gavepapir og kort og meget andet,
Der er god mulighed for at få lavet de allerbedste julegaver -nemlig de hjemmelavede!
Ved nogle værksteder er der en mindre betaling for materialer mm.
(Ikke alle værksteder kører hele dagen, program vil blive lagt op på hjemmesiden her i ugen op til markedet)

Boder:
Der vil være boder med lokale håndlavede ting, som keramik, tøj, strik, smykker, cremer, og andre fine ting.

Madboder – kom og smag på lokale økologiske lækkerier:
Der er både boder med lækre lokale grøntsager, honning, brændte mandler, saft, marmelader osv som der kan købes med hjem.

I Ravnen er der cafe med kage, kaffe, stenovnspizza og andre gode sager.

I Glashuset er der cafe med frokost anretning, æbleskiver og gløg mm.

Musiske indslag:
I løbet af dagen vil der være flere musikalske indslag af bla. Middelaldermusik fra familien Olrik.

Et julemarked for alle
Uanset om du er en bæredygtighedsnørd eller om du bare godt kunne tænke dig en rigtig hyggelig dag med familien, er julemarkedet på Friland en oplagt mulighed for at bringe lys, glæde og hygge ind i novembermørket. Alle er velkomne, og der vil ud over alle de inspirerende boder og workshops også være oplæsning af julehistorier for de mindste, og hygge ved bålet i Frilandshaven hvor det også vil være muligt at bage snobrød.

Jul på Friland er selvfølgelig gratis og alle er velkomne.

Sted:
Økolandsbyen ’Friland’ i Feldballe på Syddjurs. Arrangementet vil foregå i Ravnen, Frilandshaven, Duen og Glashuset.
Adressen er: Ravnen 4, 8410 Rønde. Der er P pladser på græsset foran pometet.

https://start.friland.org/2019/11/03/704/

Hvor
Økosamfundet Friland – Feldballe

Hvornår
SØNDAG 24. NOVEMBER KL. 10-18.00

Entré
Gratis

Mangler dit julemarked?

Jeg er altid på jagt efter hyggelige julemarkeder. Derfor kan du tilføje et julemarked herunder.

blank

Når julen nærmer sig, så holder jeg her på Julestads.dk som regel nogle sjove konkurrencer, hvor du kan vinde julegaver og andre dejlige ting til julen. Julen 2021 er ingen undtagelse!

Deltag i julens hyggeligste julekonkurrencer 2021

  • DuGlemmerDetAldrig.dk er portalen hvor du finder rigtig mange spændende oplevelser som du kan give i julegave. DuGlemmerDetAldrig.dk udlodder et gavekort på 1000,-

  • Plantetorvet.dk leverer haveplanter og tilbehør. I den kolde tid kan de også levere dit juletræ lige til døren, og tillige fjerne det igen efter jul, hvid du ønsker det.
    Plantetorvet.dk udlodder et af deres flotte juletræer leveret direkte til din dør.

Sådan deltager du i konkurrencen

Ønsker du at vinde nogle af lækkerierne, så kan du tilmelde dig nyhedbrevet, hvor nye konkurrencer bliver annonceret. Det er simpelt at deltage. Du tilmelder dig mit nyhedsbrev her, og så deltager du i konkurrencen. Så længe du er tilmeldt, vil du deltage i mine konkurrencer. Jeg sender lidt hygge i december og resten af året er listen i dvale. Jeg tager dit privatliv alvorligt og vil du ikke længere være på listen kan du ALTID afmelde dig igen med et enkelt klik.

.

Officiel sponsor, duglemmerdetaldrig.dk

blank

Officiel sponsor, plantetorvet.dk

blank

Det med småt

Jeg kan ikke lide en masse regler, men jeg bliver lige nødt til at ridse lidt op alligevel. Deltagelse kræver at vinderen modtager mit nyhedsbrev på udtrækningstidspunktet. Ekstralodder er kun gyldige hvis du samtidig abonnerer på nyhedsbrevet.

Vinderne offenliggøres her

blank
Julenissen


Vi kender alle til nisser. Det er de små venlige væsener som holder så meget af risengrød med smørklat. Vore folkekære digter H.C. Andersen skrev om nisser i bl.a. ”Nissen hos spækhøkeren” og ”Nissen og madammen” der begge handler om nisser. De er ikke helt som de nisser, vi kender i dag.

Historier om nisser findes helt tilbage fra vikingetiden, hvor et lille overnaturligt væsen efter sigende hjalp til på gårdene. I 1700-tallet var der stadig et sådant væsen – et spøgelse med rød hue – som hjalp bønderne med at passe kvæget. Det eneste, han krævede for sin hjælp, var sødgrød med smør. Fik han ikke det, blev gården ramt af fattigdom.

Der findes mange små sagn om nisser. I nogle sagn er han en slags trold, i andre et lille spøgelse, og de gejstlige beskrev nisser som små djævle eller onde engle, Gud havde smidt ud af Himlen. Uanset hvad han er, kender man til nissen i hele Europa.

Det var først i løbet af 1800-tallet, nissen blev gjort til en julenisse af kunstnere, der tegnede og fortalte om ham som den, der kommer juleaften og giver julegaver.

Omkring år 1900 var forestillingen om gårdspøgelset aflivet. Børnene troede på, at nissen var et lille, rart væsen, der kom ved juletid. Det var først senere, at kunstnere fandt på julemanden, inspireret ud fra Storbritannien og USA’s Father Christmas eller Santa Claus.

Mandelgaven er en gave til den, der finder den eneste hele mandel der er gemt i risengrøden eller ris ala manden. Da det senere blev ris-ala-mande, er blev serveret.

I gamle dage var gaven tit en marcipangris eller lidt slik, men nu om dage bruger man alt fra en pakke chokolade til lysestager. I Danmark har man kendt til denne tradition siden det 16. årh. Fundet af mandlen har altid været et lykkevarsel, og i dag symboliseres dette ved at man får en gave når man finder mandlen.

Mandelgaven er en fast tradition hos mange danske familier, og i særdeleshed ved børnefamilier. Ved børnefamilierne bliver der “snydt” i stor grad, med enten at putte en mandel i hver af børnenes grød, eller give alle børnene en gave.

blank

Øl, mjød og brændevin har altid spillet en stor rolle, når der skulle festes i Norden, også i juletiden. Helt op i 1500 tallet talte man om at drikke júl, og i ældre tider betød juleøl simpelthen julegilde.

Vikingerne

Allerede de gamle vikinger kendte til at drikke julen ind, og i gamle dage på landet fejrede man julen over mindst 12 dage (det svarede til de tolv måneder i året). Man festede med familien og med naboerne, og de fleste blev og overnattede hos værterne.

Flere dages fest

Ofte varede festerne flere dage, og man fortsatte næste dag hvor, man slap ved ølkruset. De færreste tænkte på at spænde hestene for så længe der blev drukket, det var for risikabelt; heste og vogne var værdifulde, hvad menneskeliv derimod ikke altid var!

Der drikkes jul

At der skal særligt øl til i julen, er som sagt én af de ældste juletraditioner er i norden, der fortsat er i brug. Allerede i vikingetiden synes øl og jul at have været forbundet – selv om kilderne til datidens jul er temmelig sparsomme. Den eneste kendte førkristne kilde om julen omtaler, at der “drikkes jul” – ikke at der “holdes jul” som i dag.

Juleøl fra bryggerierne

Der er de senere år blev en fast tradition at de forskellige bryggerier kommer med deres egen julebryg. Allerede i starten af november bliver de første sendt på markedet. Juleøllet er stærkere og mere fyldigere end den almindelige øl, og det skulle nok værre muligt at finde en der passe i smag, der er nok at vælge imellem. Det er også blevet tradition at kåre og udvælge årets bedste juleøl. Her er nogle gode bud på danske juleøl. Oftest kommer det gode juleøl på tilbud i slutningen af december. Der kan det godt betale sig at købe nogle julebrug til at have stående på lager.

Brøckhouse juleøl (Brøckhouse)

Brygget med en belgisk overgær og med hele fem forskellige malte og sukre: Pilsnermalt, hvedemalt, aromamalt, chokolademalt og rørsukker. Smagen er dyb, varm og fyldig, med en tydeligt chokoladesmag. En ægte klosterøl med duft af julens faste ingredienser som figner, dadler, nelliker og abrikos. Der er brugt bitter humle:Nothern Brewer og aromahumle East Kent Goldings. Brøckhouse Julebryg er lagret i tre måneder og kan sagtens gemmes i op til ti år. En øl der passer perfekt til den fede danske julemad. Serveres med 10-12 grader.

Santa C Ale (Ørbæk bryggeri)

Denne perlende mørke ale er klar og kastaniebrun med et cremefarvet skum. Duften bærer julekrydderier som kanel, nelliker og ingefær, og den fyldige smag har en let humlebitterhed med søde toner af appelsin. Den afrundes af en kort bittersød eftersmag.
Ørbæk Santa C Ale er brygget med forbillede i de gamle traditioner, der kendetegner franske og belgiske juleøl. Til brygningen af denne fyldige øl, har Ørbæk Bryggeri udvalgt forskellige malttyper og krydderier, der giver den en helt speciel julekarakter.
Alkohol %: 5,8

Jingle Bells (Ørbæk bryggeri)

Ørbæk Jingle Bells er brygget med forbillede i gamle traditioner, som er kendetegnende for de Franske og Belgiske juleøl. Til brygning af denne fyldige juleøl, er udvalgt forskellige malttyper og krydderier, som giver den helt specielle karakter.
Alkohol %: 5,8

Thy Julebryg (Thy bryggeri)

Juleølen er en gylden julebryg og er meget populær blandt de ølnydere, der gerne vil have en “god gammeldags” julebryg med kraftig smag og en del bitterhed.
Thy Julebrygs klare, friske smag og bitterhed gør den meget velegnet til julens gode frokoster.
Thy Julebryg er i skatteklasse 3 og har en alkoholprocent på 7,9.

Bornholmerbryg (Svaneke bryghus)

Flot vedvarende skumkrone. Dufter sødlig og humlet.
Smager er let sødlig, tilpas humlet og krydret behageligt som man forventer sig af en julebryg. Eftersmagen synes jeg desværre er alt for kort. Den har en noget tør eftersmag.
Undergæret. Alc. 5,7 % vol.

Tuborg julebryg (Tuborg)

Tuborg julebryg kom på gaden i Danmark i 1981, og er i dag nok den mest udbredte og kendte juleøl i Danmark, selv om den nok er en af de mest uinteressante, Det er også Tuborg julebrygs tradition at holde J-dag. Julebryggen har en smag af sød karamel, der passer godt til julefrokost bordet, som bl.a. byder på snaps, sild og lun leverpostej.
Alkohol: 5.6%

Semper Ardens Christmas Ale (Carlsberg)

Carlsberg deltager i årets julebryg festival med deres Semper Ardens Christmas Ale.
Julebryggen blev kåret som årets nyhed i 2004 af de Danske Ølentusiaster. Semper Ardens Christmas Ale er en fyldig krydret juleøl, med en snert af brændt karamel og nødder.
Alkohol: 8.5%

Willemoes Jul (Vestfyen)

En af bryggeriet Vestfyens julebryg i år, er Willemoes Jul. Denne julebryg deltager også i dette års julebryg festival og i år inspireret af amerikanske Barley Wines. Juleøllen har en frugt aroma, hvor der indgår grape, lime og andre tropiske frugter. Dette skaber en fantastisk balance med den fyldige øl.
Alkohol: 12%

White Christmas (Fuglsang)

En af Fuglsang’s gode juleøl hedder White Christmas og er en juleøl der vækker julestemningen med sin mørke farve og sin dejlige duft. Denne juleøl er ikke tilsat nogle former for krydderier, her er det udelukkende råvarerne der giver den dejlige duft og gode smag.
Alkohol: 4.8%

Julekræs (Stevns Brygshus)

Stevns bryghus er et af Danmarks mindste, her er juleøllen ”julekræs” en velsmagende øl. Dens fylde og smag medvirker til at den passer perfekt til det danske julebord. Juleøllen har desuden et lavt kulsyreindhold som er med til at fremhæve den bløde og runde mundfylde.
Alkohol: 7%

Bryg din egen juleøl

Man kan på forskellige webshops købe julebryg kit, så det er muligt at brygge sin egen julebryg. Jeg kan klart anbefale http://www.maltbazaren.dk/ som er den bedste shop for håndbryggere i Danmark.

Denne dag er opkaldt efter en ung pige fra Sicilien i Italien. Nærmere bestemt fra Syrakusa. Lucia siges at have levet omkring slutningen af år 200 eller i begyndelsen af år 300. Nogle steder kan man endda læse, at hun døde omkring år 304.

Historien fortæller, at Lucias mor blev meget syg og at hun og moderen til ud til den hellige Agathes grav. Mens de var der, blev moderen – ved et mirakel – rask. Dette gjorde Lucia så glad, at hun lovede den hellige Agathe, at hun ville leve som jomfru resten af sit liv. Herefter bad Lucia moderen om at få sin medgift, som hun gav til de fattige.

På det tidspunkt skulle man tilbede den romerske kejser som gud. Lucias kæreste, som ikke var kristen, kunne ikke forstå at Lucia ikke ville giftes med ham. Ej heller ville han acceptere dette. Det gjorde ham så gal, at han gik direkte til magthaverne og fortalte at Lucia var blevet kristen. Det førte til, at Lucia kom for domstolen og blev dømt til at brændes på et bål.

Som man gjorde dengang, og for at være på den sikre side, blev Lucia smurt ind i beg, harpiks og olie. Selv om hun var smurt ind i disse brændbare materialer, kom der ved et mirakel ikke ild i hende, da bålet blev antændt. Dette medførte, at bødlen gjorde intet mindre, end at jage sit store sværd lige igennem halsen på Lucia. Umiddelbart herefter døde Lucia. Herefter blev Lucia ophøjet til helginde, efter at hun havde lidt en så grusom død, pga. sin kristne tro. Selve ordet Lucia, stammer fra ordet “lux”, som betyder “lys” på dansk.

Luciaoptog

blank
Lucia optog

Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600santa lucia luciaoptog luciasangen tallet ,tog skikken med til Skandinavien. På det tidspunkt var 13. december årets korteste dag, det ændrede sig i 1753 med indførelsen af den Gregorianske kalender, hvor man fjernede 11 dage, derefter blev den 21. den korteste.

Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, og det var en nat, hvor nogle folk var bange for trolde jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13.december også starten på julefasten. Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia til at bringe festlige retter ind til herskaberne på de store herregårde og godser, for der skulle spises godt inden fasten, og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys, fik man lavet en krone med lys i, der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange.

Første gang man nævner Luciaoptog i Sverige på skrift, var i 1764, hvor Lucia var en dreng, også det første billede af en Lucia i Sverige fra 1864 viser, at Lucia var en dreng. I begyndelsen af 1900 tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg (han skrev Gluntarne) i Italien, hvor han hørte en skøn sang, der handler om en smuk fiskeri havn ved Neapel. I 1920 satte han ny tekst til og Lucia sangen, som vi kender den blev sunget for første gang i Sverige. De moderne Lucia skikke startede i 1927 i Stockholm og men nu var Lucia blevet en pige.

I Danmark begyndte vi ikke på Lucia-skikke og traditioner, før under 2. Verdenskrig, man så de første Lucia brude i begyndelsen af 1950erne. Luciatraditionerne er som mange andre traditioner en blanding af helt forskellige hedenske skikke samt fra den katolske og protestantiske religion.

Den danske Lucia-skik stammer fra Sverige, hvor man har udført Lucia-skikken siden starten af år 1800. Det var Frantz Wendt, som var generalsekretær i Foreningen Norden, der foreslog at Lucia-skikken blev indført i Danmark. Lucia optoget opføres ved, at Lucia bruden går forrest med et lysekrans i hovedet og har følge af nogle Lucia terner, som holder et brændende lys i hånden, alt imens de synger Lucia sangen. Læs Santa Lucia sangteksten her

Traditionen stammer fra den keltiske folketro, hvor mistentenen værnede mod onde ånder, og det i 18. årh. i England opstod juleskikken at tillade en mand at kysse en kvinde, der befandt sig under en ophængt mistelten. Denne tradition kom til Danmark i slutningen af det 19. århundrede.

blank

Mistelten er i virkeligheden en møgkvist

Hvis du nogensinde har spekuleret over, hvorfor vi kysser under misteltenen og hvordan planten fik at mærkeligt navn, ja så behøver du ikke spekulere mere.

Navnet for mistelten udleder den kendsgerning, at mistelten er tilbøjelig til at spire fra fugleklatter, der er landet på på et træ. Frøene har passeret gennem fordøjelseskanalen på fuglene. Således blev planten givet navnet “misteltan” i gamle engelsk fra “Mistel”, som betyder “gødning”, og “tan”, flertalsformen af “ta”, som betyder “kvist”. Derfor “mistelten” er en anden måde at sige “møg kvist” på.

Ikke alene er mistelten en møg kvist, men de fleste sorter af denne plante er delvise parasitter, og er ude af stand til at klare sig selv på deres egne fotosyntese, så de stjæler, hvad de har brug for fra træet de vokser på. Nogle sorter af mistelten, såsom Nordamerika Arceuthobium pussilum, er fuldt ud parasitter i of med at de får alle deres ressourcer fra træet de vokser på, og derfor ikke har nogen blade.

Lang vej før vi kysser vi under misteltenen

Så hvor har traditionen med at kysse under en parasitisk møgkvist fra? Misteltenen er blevet betragtet som en værdsat plante i hele historiem og går helt tilbage til de gamle grækere, kelterne, babylonierne, og os skandinaver. For eksempel er de gamle grækere betragtede planten et afrodisiakum; troede det hjalp med fertiliteten; og kunne anvendes til at opnå evigt liv.

Mistelten i Babylon

blank

Ifølge gamle babyloniske legende, de havde den nærmeste tradition til vores nuværende tradition for at kysse under misteltenen. På det tidspunkt, ville enlige kvinder på udkig efter en mage angiveligt stå uden for et tempel for gudinden for kærlighed. Mistelten blev hængt over indgangen til templet, og når en potentiel bejler ville nærme en af damerne, knyttede de et bånd med ham. Du kyssede ikke, men det er nok mest fordi at et kys endnu ikke var et tegn på hengivenhed dengang i det babyloniske imperium.

Mistelten i Skandinavien

Den mere direkte rod til vores kysse tradition er at vi her i norden mange traditioner og legender omhandlende mistelten. En tradition var, at misteltenen var en plante for fred og så når fjender mødtes under misteltenen, de var forpligtet til at holde op med at kæmpe i mindst en dag. Til sidst gav det ophav til traditionen med at hænge mistelten over døren til ens hjem for fred og held og lykke.

Fra fred til lykke

Mistelten blev forbundet med jul fra traditionen med at hænge mistelten i ens hjem for at bringe held og lykke og fred til beboerne i huset. Misteltenen ville blive hængt omkring nytår og det foregående års mistelten ville blive taget ned, tilsyneladende tappet for kræfter. Den nye kvist vil derefter give huset held i løbet af året.

Englænderne kyssede

Ved det 18. århundrede i Storbritannien, udviklede det sig til den kysse tradition vi har i dag. På dette tidspunkt, blev det populært at skabe en kugle af mistelten, der ville blive hængt som en juledekoration. Hvis der blev fundet et par stående under misteltenen, blev de derefter tvunget til at kysse, hvis mistelten bolden stadig havde bær. For hver kys, ville man plukke et bær fra bolden. Når alle bær var væk, blev alle de “held” i kærlighed og ægteskab anses for at blive drænet ud af misteltenen, og det blev nu anset for uheld at kysse under den, i stedet for held og lykke som før.

Mistelten i den nordiske mytologi

Ifølge nordiske legende, når gud Baldur og hans mor havde begge en drøm om hans død, hans mor Frigg lavet næsten alle ting på jorden, både levende og døde, lover at aldrig skade sin søn. Hun udvundet dette løfte fra alle ting undtagen mistelten, som hun mente var for ung til at foretage en sådan et løfte.

På dette tidspunkt, en af Guds nye tidsfordriv var at kaste forskellige genstande, der normalt ville dræbe en person efter guden Baldur, som alle ville prelle af uden at skade ham. Guden Loke lokkede derefter Balders blinde bror til at kaste et lille spyd med spidsen fremstillet af en misteltenkvist efter Baldur og dræbte ham.

Balders bror blev derefter dræbt for denne handling af guderne. Til sidst blev det opdaget, at Loke havde været bag det hele, og han blev bundet med en slange over ham, der ville dryppe æssende gift på hans ansigt. Hans kone så ville sidde over ham og stoppe giften fra dryppende på hans ansigt ved at samle det i en skål. Når skålen var fyldt, og hun var nødt til at tømme den, og uundgåeligt ville nogle dryp af giften falde på hans ansigt og fik ham til krampagtigt at vride sig, hvilket resulterer i jordskælv i henhold til deres legende. Friggas tårer over hendes faldne søn blev derefter sagt at være, hvor de hvide bær på mistelten kommer fra.

Druiderne fra romersk tid brugte mistelten som modgift

De Druids også overvejet mistelten helligt. Den romerske historiker Plinius den Ældre beskrevet i detaljer ritualet udføres af Druids indsamling mistelten: “Her må vi nævne ærbødighed følte for dette anlæg af gallere. De Druids – for thusly er deres præster navngivne – holde noget mere helligt end misteltenen og træet, der bærer det, så længe det træ være et egetræ …. Mistelten er meget sjældent stødt; men når de gør finde nogle, de samler det i en højtidelig ritual …. Efter at forberede et offer og en fest under Egen, de hagl misteltenen som et universalmiddel og bringe to hvide tyre der, hvis horn er aldrig blevet bundet før. En præst klædt i en hvid kjortel klatrer eg og med en gylden segl skærer mistelten, som er fanget i en hvid kappe. Så ofrer ofrene, tiggeri guden, der gav dem misteltenen som en gave, for at gøre det gunstige for dem. De mener, at en potion fremstillet af mistelten vil gøre sterile dyr frugtbar, og at anlægget er en modgift for enhver gift. Sådan er det overnaturlige magt, som folk ofte investerer selv de mest ubetydelige ting “(Natural History, XVI, 249-251; oversættelse af David Beaulieu)

Drømmefanger for unde piger

En anden skik i England om mistelten var for unge piger til hver tage en mistelten blad og sætter det under deres puder natten. De vil så angiveligt drømmer om en bestemt dreng eller mand, de ønskede at gifte en dag. I morgen, ville de brænde bladet. Hvis det knitrede, mens det brændte, blev der sagt at betyde, at de ville have et ulykkeligt ægteskab med den, de drømte om. Hvis det brændte uden knitrende, ville de angiveligt have et lykkeligt ægteskab med den pågældende person, hvis de skulle gifte dem.

blank
Kalenderlys

Kalenderlyset hører til den række af nye juletraditioner, der er blevet udbredt efter Anden verdenskrig. De første fabriks-kalender lys kunne man købe allerede under besættelsen, nemlig fra 1942.

Der er dog mange vidnesbyrd om, at der tidligere eksisterede forskellige, mere “folkelige” former for kalenderlys, af den hjemmelavede slags. Man kunne jo selv meget let tegne streger på et almindeligt lys.

Julepynt

Lys er den første form for pynt vi kender til. I forrige århundrede satte man lysene fast med deres eget voks og en nål igennem grenen på træet. Omkring 1870 begyndte man at bruge lyseholdere.

Kagemænd og kringler hører også til noget af det ældre, senere fik man sukker- og chokoladefigurer. Marcipan figurerne kom til senere, men igen noget man kunne spise når man havde danset om juletræet.

I det 20. århundrede begyndte man med pynt af papir, kræmmerhusene var noget af det mest populære i starten, og de blev lavet i alverdens farver. Julehjerter blev der også flettet mange af, og man lavede musetrapper og guirlander.

I midten af det 20. århundrede kom også glasfigurer og glaskugler til, disse stammede fra Tyskland. Nu til dags er det som regel en stjerne man har på toppen af juletræet, men før i tiden, var det også almindeligt med en engle eller en stork.

blank
Glaskugler er en del af det klassiske juletræspynt.
blank

Juletræstraditionen stammer fra Tyskland, og blev første gang beskrevet i 1605, hvor en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland skriver, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af mange farvet papir, æbler, oblater, sukker og flitterguld. Flitterguld er den gamle betegnelse for pynt af metalfolie og lametta, altså det tynde glimmer der ligner guld. Flere andre tyske forfattere og digtere har beskrevet julen og brugen af juletræer. Og dette har sikkert været medvirkende til at skikken blev mere og mere udbredt i Tyskland. Men det var først i 1808, at juletræet kom til Danmark. Dette er i hvert fald det tidligste, man har kendskab til. Det var på godset Holsteinborg, at det blev tændt.

Det første juletræ i 1811

I København blev det første træ tændt i 1811, hos Frederikke Louise og Martin Lehman i Ny Kongensgade. Men selv om mange var nysgerrige og interesserede i denne nye og sofistikerede skik. Så havde de kun latter og hoved rysten til overs for det. For det var da det mest tossede påfund, de længe havde set.

Traditionen startes

Først da vores egne forfattere og digtere begyndte at beskrive denne tyske jule tradition, begyndte folk at tage den til sig. Nogle af disse beretninger om jule traditioner blev selv en del af traditionerne, f.eks. H. C. Andersen’s “Grantræet” og Peter Fabers “højt fra træets grønne top” fra 1848. I julesangen synger vi “Først skal træet vises, siden skal det spises”. Det har været genstand for megen vittighed i min familie, blandt børnene. Hvordan bærer man sig egentlig an med at spise et juletræ? Svaret er også sjovt, for det kunne man faktisk godt! Datidens slik var nemlig en del af juletræets pynt. Slikke hang i snore på træet eller blev lagt i kurve og flettede julehjerter og ventede på de små ivrige fingre.

Peter Fabers Julesang er forøvrig en fortælling om julen i et af de bedre bemidlede håndværker hjem i København. Men der skulle alligevel gå mange år, før skikken rigtig blev accepteret uden for København. Der var først omkring 1. verdenskrig, at det var almindeligt at have juletræer indendøre i Danmark.

En etableret tradition

I dag er der stadig mange mennesker, der holder fast ved de gamle skikke omkring juletræer. Nok fordi nogle af dem er meget hyggelige, men vel også fordi, at julen er utrolig traditions rig. Og traditionerne, som vi kender fra vores barndomshjem, har en tendens til at blive videreført i vores voksen liv.

Så vi giver dem videre til vores børn. De fleste har stadig ideen om, at man skal fælde sit juletræ selv. Dette har vel rødder i, at man førhen havde den opfattelse, at juletræet var noget specielt. Og derfor var det, det aller flotteste træ i skoven man fældede og brugte som juletræ. I dag er det vel mest for hyggen, særligt hvis man har børn med, at man selv tager ud og fælder sit juletræ. Og nok også fordi man så selv kan gå rundt og udse sig det rigtige træ, det der passer lige ind i ens stue. Selvfølgelig kan man også bare vælge den praktiske måde, at skaffe sig sit juletræ på. Nemlig at købe det hos den nærmeste juletræs handler.

Det rigtige juletræ

Hvad for et træ skal man så have? Ja, i ældre tid var et rigtig juletræ en rødgran. Det er der stadig mange der mener, men de ved også, at det indebære en hvis rengøring i juletiden. I dag er der mange, der er gået over til den mere praktiske nordmanns gran. Den er godt nok lidt dyre, men så holder den også længere. Og dette er jo unægtelig en fordel, hvis man følger den gamle skik med, at juletræet skal blive stående til helligtrekonger, som er den 6. januar. Pyntningen af juletræet er som regel henlagt til den 23. eller 24. december. Dette er også en gammel skik, godt nok er den blevet lidt moderniseret gennem tiden. For oprindeligt måtte juletræet ikke vises før juleaften, men dette er der næppe ret mange, der kan holde i hævd i dag. Da dette jo kræver, at man kan lukke sin stue af. Så derfor er juletræes pyntningen efterhånden blevet en familie tradition, med hensyn til hvordan og hvornår man gør det.

Juletræets pynt

Med hensyn til juletræs pynt, så er det meget forskelligt, hvad hver enkelt familie bruger. Men igen kommer traditionerne, særligt dem vi kan huske og elskede fra vores barndoms juletræer, ind i billedet.

Top figuren eller top pyntet har skiftet meget gennem historien. Den mest brugte er utvivlsomt stjernen, der skal illudere Bethlehemsstjernen, som ledte de tre visemænd. Men også spiret, eller topspydet om man vil, har været meget brugt. Og er det forøvrigt stadig. Spiret kom frem omkring begyndelsen af 1900-årene, hvor det blev meget populær i fagforeningskredse og i miljøer, hvor man fandt stjernens reference til det kristne budskab upassende. Men nogle af de første afbildninger af juletræer havde en engel som toppynt. Lidt senere begyndte man også at bruge en stork, eller bare udklippede nisser og engle som man forsynede med en for- og en bag side.

Lys skal der også på et juletræ, og der er stadig mange, der her sværger til levende lys. Men der er også nogen, der bruger en kombination af levende og elektriske lys, hvor de levende er tændt juleaften, og de elektriske bliver brugt resten af tiden, hvor juletræet står.

Og så er der selvfølgelig også dem, der kun bruger elektriske lys på juletræet. Nogle af de første eksempler på elektriske juletræs lys stammer fra begyndelsen af 1900-årene.

Julen har altid skabt en hvis samhørighed både familie mæssig og nationalt. Det sidste kendetegnes også ved kombinationen af farverne rød og hvid. Herfra stammer også traditionen med at hænge flag på juletræet, hvilket virker besynderligt for ikke-danskere. Denne tradition stammer fra midten af 1800-årene, hvor den nationale julepynt blev meget populær, særligt efter 1864. Fra denne periode kommer også trommerne og trompeterne, og man brugte billeder af soldater til dekoration af kræmmerhuse og kurve.

Kræmmerhusene og kurvene er i øvrigt en meget gammel skik. Her i lagde man julegodter, nødder og kager, og dette er der stadig nogen, som bruger. Kagerne kunne også ophænges i farvede bånd, så de var pynt i sig selv.

Det flettede julehjerte, som de fleste kender det, og nok også har prøvet at lave i rigelige mængder i gennem tiden, er forholdsvis nyt jule pynt. Man mener, at det stammer tilbage fra slutningen af 1800-årene eller begyndelsen af 1900-årene. Dette skyldes, at det ældste julehjerte, man har kendskab til, kan dateres til 1910.

Fra midten af forrige århundrede begyndte man også at kunne få juletræs pynt i glas, det var små glasfigurer eller glaskugler, der blev importeret fra Tyskland.

Mere om juletræets pynt og tilbehør

blank

Dannebrogsflag

For udlændinge kan det virke besynderligt, at danskere hænger deres nationale flag på juletræet. Denne form for pynt hører til i gruppen af “national julepynt”, som blev vældig populær i midten af 1800-årene – ikke mindst efter 1864. Fra denne periode stammer også en del former for julepynt, der har et vist krigerisk præg: fx… Læs mere »Dannebrogsflag
blank

Fugle

Omkring 1700-tallet var det skik og brug på landet, at man hængte høstens sidste store neg op på en stang som et tegn på julens komme. I byerne går skikken tilbage til 1800-tallet og har siden hørt til de populære juletraditioner som udtryk for, at også fuglene skulle have deres eget julegilde.
blank

Glaskugler

Glaskugler hører for mange til på et “rigtigt” juletræ. I ældre tid var stort set al glaspynt fra Tyskland, hvor den lille landsby Lauscha i nærheden af Nürnberg siden 1840’erne havde haft en blomstrende glasindustri. Oprindeligt havde glasmagerne på denne egn fusket med at blæse så store og tynde “kugeln” som muligt, og det er… Læs mere »Glaskugler

Guirlander

Den form for guirlande, som mange bedst kender til, er sammensat af ringe i papir.

Musetrapper

Musetrapper, flettet af to strimler papir i forskellig farve, kendes fra slutningen af 1800-tallet. I et hæfte med anvisning på, hvordan man laver forskellig julepynt, udgivet i 1880, omtales denne dekoration, som dog her kaldes for en “Kattetrappe”.
blank

Julehjerter

Det “rød-hvide” julehjerte opfattes af mange måske næsten som ikon for julen, men rigtigt almindeligt blev det ikke at finde på de danske juletræer før omkring år 1900. Det ældste daterbare julehjerte er flettet af selveste H. C. Andersen i 1861, men dette har ingen hank, og er derfor næppe beregnet til at hænge på… Læs mere »Julehjerter
blank

Julelys

Julelyset stammer fra Tyskland.
blank

Julestjernen

Kendes også som adventsstjernen og som Bethlehemsstjernen.
blank

Kræmmerhuse

Kræmmerhusene og kurvene er en meget gammel skik.
blank

Honningkager

De blev fremstillet i klostre som et middel mod dårlig fordøjels.
blank

Kurve

I gamle dage brugte kvinder kurve hver dag, når de skulle på markedet eller bringe varer rundt til hinanden.