Kræmmerhusene og kurvene er en meget gammel skik. Her i lagde man julegodter, nødder og kager, og dette er der stadig nogen, som bruger. Kagerne kunne også ophænges i farvede bånd, så de var pynt i sig selv. Kræmmerhusene er papirposens “stammoder”. Enhver købmandskommis kunne sno en kræmmerhus på et øjeblik og pakke alt muligt ind i dem. Folk tegnede et lille julemotiv eller satte et glansbillede og en hank på. Nu kunne det hænges på juletræet og fyldes med jule lækkerierne.
Kræmmerhuset hører til blandt de ældre former for juletræspynt, og hænger naturligvis sammen med tanken om at pynte træet med spiselige genstande.
Kræmmerhuset hører stadig til på juletræet og dannes ved at dreje et stykke passende materiale, så det får form af en kegle, hvorefter der pålimes en hank. Et kræmmerhus er ofte hjemmegjort i papir, men findes i utallige udgaver.
Traditionelt skal det fyldes med godter, f.eks. pebernødder eller bolsjer, så det er klar, når “træet skal spises”. Kræmmerhuset er en af de ældste former for pynt på juletræet. Det ældste kendte julekræmmerhus er fra 1866. Det har en illustration af en tapper landsoldat, der svinger med en bøgekvist.
Kræmmerhuset på juletræet er luksusudgaven af de kræmmerhuse, som førhen blev brugt som emballage, når der blev handlet ved købmanden og med omrejsende kræmmere, der solgte mel, sukker, gryn etc. “i løs vægt”. Senere tids kræmmerhuse har dog fået mindre krigeriske og mere julede motiver.