Julekalenderen i TV er en integreret del af julen i Danmark. Familien samles foran skærmen i julemørket og får en hyggelig fælles oplevelse. 2017 julekalenderen bliver ingen undtagelse. Det kan jo næsten ikke blive jul uden en god tv julekalender. Som knægt var der kun julekalenderen på DR, men danskproducerede julekalendere bliver flere og flere.
Mens DR byder ind med en genudsendelse, så er der nyt på tapetet hos TV2, der kommer med en ny satsning, nemlig Tinkas Juleeventyr.
Kanal | Tid | Titel |
DR1 | 19.30 | Snefald Den norske julekalender med originaltitlen ’Snøfall’ handler om den forældreløse Selma på ni år. Hun mistede sine forældre i en ulykke, da hun var tre år gammel, og Selma blev sammen med hunden Casper midlertidigt placeret hos den strenge nabodame Ruth. Nu er Selma ni år gammel, og hun bor fortsat hos Ruth. Selma drømmer om at få sin egen familie og skriver derfor et brev til julemanden. På magisk vis havner brevet i landsbyen Snefald, som ligger i en anden dimension. Efter et skænderi med Ruth havner Selma selv i Snefald, og her begynder hendes livs eventyr med magi, overraskelser og farer. I Snefald møder Selma blandt andet børnene Pil og Frida, og senere børnenes bedste ven Julius, som er selveste julemanden. Julekalenderen byder på mystik, magi, humor og masser julestemning og har børn i de bærende roller. |
DR2 | 21.00 | Labans Jul DR2 viser i år den helt nye voksenjulekalender ”Labans jul” hver søndag klokken 21.00 med blandt andre Peter Frödin, Martin Høgsted og Marie Askehave i rollerne. Serien, der sendes i fire afsnit er skrevet og instrueret af Nikolaj Steen. |
TV2 | 20.00 | Tinkas juleeventyr Det hele begynder 1. december, da Tinka sammen med de andre ung-nisser skal op til nissekongen, kong Gobbe, og have overrakt nisseamuletten. Den markerer, at hun nu er en rigtig nisse. Men noget går galt! Tinkas amulet skifter ikke farve, og hun indser, at hun ikke er som de andre nisser. I håbet om at blive som de andre nisser begiver Tinka sig ud på et sandt juleeventyr. |
DR Ramasjang | 17.00 | Ramajetterne Den 1. december får Ramajetterne og lufthavnens chef, som er spillet af børnevært og skuespiller Kristian Gintberg, at vide, at julemandens computer er blevet stjålet fra Ramasjang Lufthavn. Julen er i fare, og nu går den vilde jagt efter julemandens computer i gang. Forskellige spor sender Ramajetterne fra lufthavnen og rundt i hele Europa i deres forsøg på at redde børnenes jul. Blandt de medvirkende er også skuespilleren Elliott Crosset Hove. |
DR Ultra | 17.50 | Klassens Jul Det er jul for alle danske børn, og derfor også for børnene i fiktionsserien ”Klassen”. Frederik er blevet rigtig gode venner med sin klassekammerat Josefine, men klassen har for mange problemer, og derfor skal Josefine skifte skole. Frederiks julemission bliver, at få sammenholdet tilbage ved hjælp af julens mange fortrinligheder, så Josefine ikke skifter skole. Han iværksætter en ganske særlig, men også særdeles umulig juleplan til formålet, men bliver i løbet af december udsat for en tiltagende ondskabsfuld og mystisk digital plageånd som kalder sig D.O.N, og som fortsat bliver grovere i sit forsøg på at splitte ’Klassen’ ad. |
Der er så mange julekalendere at vælge imellem. Der er speciel nostalgi forbundet med fx Vinterbyøster og masser af de andre DR produktioner.