Magnus Tagmus fylder 50 år

Den 1. december 2017 var det 50 år siden, at DR havde premiere på Magnus Tagmus, der var en del af julekalenderen i 1967. Kalenderen hed faktisk ‘Kender du Decembervej?

Kan man sige ’julekalender’ uden at nævne Magnus Tagmus? I hvert fald ikke hvis man tilhører den ældre generation, som kan huske de 50 år tilbage, til dengang serien blev sendt. Det var dengang tv var lig med DR, og hver december bød på 24 afsnit med dukker og forventninger til den kommende højtid. (Foto: Valdemar Vedel)

Men faktisk er Magnus ikke med i de første tre afsnit af serien, hvor man til gengæld møder hånddukkerne Jacob og Ula, som er de nytilkomne dukker i børneværelset hos drengen Morten, der bor oppe under taget på hjørnet af Decembervej og Novemberstræde. (Foto: Valdemar Vedel)

blank

Magnus Tagmus er på mange måder prototypen på en skuespiller, der på trods af sin placering i en birolle tiltusker sig opmærksomheden undervejs i forløbet. Optagelserne til serien fandt sted i et trangt prøvelokale i Griffenfeldsgade i København, og den røg der steg op fra togets skorsten, stammede fra en cigar, der blev sat til at pulse løs via en slange, der lå nede i tagrenden. (Foto: Dr arkiv)

blank

Traditionen med en tegnet lågekalender begyndte i 1962, og da man var nået til det femte år, var den tegnet af Kamma Svensson. Det var Harmoniorkestret Kærne, der senere blev til Østjysk Musikforsyning, som leverede den karakteristiske musik med damptogs-takt. (Foto: screendump)

blank

Dukkemager Erik Sørensen skabte figurerne til Decembervej – og de dukkede op på skærmen igen året efter, da kalenderudsendelserne hed ’Besøg på Decembervej’. Med til at styre dukkerne var blandt andet Hanne Willumsen og Finn Bentzen, der senere var med til at skabe Anna & Lotte og mange af blev B&U’s andre julekalenderdukker. (Foto: Valdemar Vedel)

I 1967 startede kalenderprogrammet hos Ingrid og Lillebror, som åbnede dagens låge og talte om gamle danske juletraditioner. Så kom indslaget fra Decembervej, og til sidst en kort film om børns vilkår i andre dele af verden, tilrettelagt af globetrotteren Jens Bjerre. Da Ingrid og Lillebror i 1971 fik deres egen julekalender, var der mange gensyn med Magnus Tagmus i løbet af december.

Kilde: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/billeder-mus-med-magisk-ry-fylder-50-aar

➤ Se TV julekalenderne i 2019